joker> det glæder mig du fortæller at du ser dit "bad trip" som noget du har oplevet noget af i stedet for at se det som lort, der bare skal undgås... får man et dårligt trip, så havde man sikkert brug for det, det er min filosofi...
En filosofi jeg jeg kom på under en flyvetur hjulpet af 1½g mexikanere. Det er det samme grundtrip jeg får hver gang jeg tager svampe, uanset typen... jeg bliver uhyrligt objektiv og analyserende, andre folks kropssprog bliver overdrevent tydelige og min hukommelse om trippet er aldeles glimrende dagen efter. Det har jeg udnyttet til at tænke lidt over hvad der reelt sker i mit hovede, med og uden svampe.
for at bruge et temmelig nørdet udtryk, så tror jeg ganske enkelt, at "svampe frigør mere RAM". folk er kommet ind på forskellige ting der lægger sig tæt op af det, med at ens -jeg- opløses og at det område der "forstår" sanse indtryk er fucked, det vil jeg såmænd nikke genkendende til... begge dele vil jeg referere til, som et af de mange filtre, som vores data fra sanserne skal igennem, filtre vi igennem vores liv har pudset og poleret til at kunne bruges effektivt i vores hverdag og med en advanceret fejlfinder indbygget, justerer fejldata til brugbart output.
det virker for mit vedkommende logisk, at når disse hæmmende filtre er væk kan tankeasociationer forgå i lyntempo, slowmo eller et sted derimellem... selv begge dele på en gang. sidstnævnte er min sideteori om deja-vu, eller tankelæsning/profeti som nogen refererer det som.
hvis hjernen allerede HAR, proceceret en tankerække, allehelvede til hurtigere en man selv nåede at "se" den, kan man let blive skræmt over hvor lidt kontrol man har over ens tanker.
mine bad trips har jeg en simpel måde at håndtere på, ud fra min idé om det ovenstående...
man kan, selv på svampe, altid indentificere en fed fra en ufed tanke. det er fedt at tanke på folk man holder af, det er ufedt at tænke på ens kræftsyge moster ect. der er rare data og knap så rare data.
kommer jeg til at tænke på noget under et trip jeg ikke bryder mig om, finder jeg et fixpunkt (dørkarmen, den lille sten på fortovet, en sky etc.), og koncentrerer mig om ikke at "se", og tænker mere på mig selv som mig-selv-på-svampe... altså at relatere helt konkret til min situation. Det dæmper stormen i hjernen, og det slukker for trip-delen, samt de fleste fikse idéer.
så tænker jeg over hvorfor den pågældende tanke var ufed... konstaterer fakta og begynder at bevæge blikket igen, så kommer trippet løbende med samme fart som før.
jeg har prøvet at fremprovokere den samme fornemmelse ved at tænke på det samme igen, men det bider på ingen måde som før, da accosiationerne er på plads og ikke kan løbe af med ens tankerækker...
det er essentielt at gøre det så snart man registrerer at hjernen er kommet på afveje, det gør det nemmere at bryde fri af...
Nu vil jeg heller ikke male fanden på væggen, for det er sq sjældent jeg står i en situation hvor jeg bliver nødt til at gøre som ovenstående... jeg ved ikke engang om det virker på andre end mig selv, folk tripper vildt forskelligt.
men hvis nogen kan bruge det til noget, eksempelvis lade være med at hoppe ud fra 7. sal, så er jeg sq tilfreds...
over and out!
|