Så blev der snakket om GLobal Drug Survey i Go´Morgen p3 her til morges, og Doktor Demant blev interviewet
Også jeg blev ringet op af journalisterne, for at udtale mig på vegne af psychedelia og som en der bruger stoffer.
Her er hvad jeg skrev på min væg på facebook idag:
Jeg blev vækket kl 6 af en journalist der ville have mig til at udtale mig om det at tage stoffer, i anledning af at udersøgelsen. Det gjorde jeg da gerne, og kom også med i programmet - interviewet var stærkt klippet ned selvfølgelig, så man skal tænke mine udtalelser ud af en kontekst

Nå, men de lavede også en artikel, som kan ses her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/11/13/085453.htmAlt i alt en artikel jeg godt kan stå inde for, selvom der er nogen steder hvor meningen i det jeg sagde, går lidt tabt, og man kan godt mærke at det ikke er pro-narko-journalister der står bag

Jeg citeres ofte for enkelte sætninger, der er taget ud af en større kontekst, som ikke bliver forklaret.
Nederst i artiklen må jeg dog protestere kraftigt:
"Stofferne kan være dødelige
Både LSD og svampe kan ifølge Netdoktor fremprovokere angst og kan i værste fald koste et menneske livet.
Stofferne kan nemlig give akutte skader som hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser og blodprop i hjertet, som kan betyde pludselig død, skriver Netdoktor.dk. Stoffet kan også give de såkaldte danseskader - det vil sige udtørring og forhøjet legemstemperatur på grund af længerevarende fysisk aktivitet."
Det er decideret fejlinformation, og jeg tjekkede Netdoktor.dk for at se hvordan de dog kunne få sådan noget vrøvl ud af teksten: (
http://www.netdoktor.dk/sunderaad/fakta/lsd.htm)
Netdoktor skriver:
"Hvad er skadevirkningerne ved LSD, svampe meskalin, ketamin med flere?
De hallucinogene stoffer (de stoffer som binder sig på 5-HT2A receptoren, red.) er stort set ugiftige og dødsfald på grund af forgiftninger forekommer uhyre sjældent. Mange af de nyere stoffer deler skadevirkninger med ecstasy. De akutte skader er enten ”amfetaminskader”, det vil sige hjerneblødning, hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet, som kan betyde pludselig død, eller de såkaldte ”danseskader”; det vil sige udtørring og forhøjet legemstemperatur på grund af længerevarende fysisk aktivitet i varme lokaler. De hallucinogene stoffer hæmmer nemlig kroppens naturlige reguleringsmekanismer. Danseskader kan medføre døden på grund af organsvigt."
Det er altså de nyere stoffer som deler skadevirkninger med ecstasy - dvs MDMA cuttet op med en række ukendte stimulanser, samt designerdrugs der er nye på markedet, som kan have de grimme bivirkninger til følge, og ikke LSD, psilocybin-svampe, og meskalin. Det er dårligt skrevet af Netdoktor, men det kan jo heller ikke undre.. Tsk tsk!
Al den ukorrekte information er netop det jeg og folkende bag psychedelia kæmper imod, idet skræmme-kampagner aldrig har virket. Folk gennemskuer dem, og så tager de bare endnu højere doser i trods.
Be informed then choose - citat Alexander Shulgin.
Hilsen Fanny