Psychedelia.dk

Laura Lindahl og Thomas Hansen: Alle mennesker ryger hash. Fra bistandsklienten til bankdirektøren. Kvinder som mænd - unge som gamle. De passer deres arbejde, stifter familie, betaler skat - og en lun juniaften, mødes de i gode venners lag og ryger en joint. Det kan man som samfund ligeså godt indse.

Debatten om hash er rødglødende efter det er kommet frem, at hash-handlen udgør en omsætning der let overstiger en milliard årlig - og at den ikke er blevet mindre efter man ryddede Pusher Street med bulldozere i 2004. Man kræver fra politisk side mere synlig indsats fra politiet - flere ressourcer skal smides efter kampen mod hashen. Hvorfor?

Der er aldrig blevet dokumenteret et eneste dødsfald ved brugen af cannabis, og derved færre end ved brugen af sodavand - for ikke at tale om cigaretter og alkohol. Det er også videnskabeligt bevist, at cannabis er mindre vanedannende end kaffe. Cannabis er i modsætning til tobak hverken livsfarligt eller kræftfremkaldende. Der er tale om en plante, der udover at kunne bruges som rusmiddel, har påviste medicinske egenskaber mod sygdomme som sklerose, sukkersyge, hiv og grå stær. Plantens medicinske brug er blevet anerkendt gennem adskillige studier blandt førende forskere verden over. Et forbud giver ikke mening set fra et videnskabeligt perspektiv. Set fra et samfundsperspektiv, giver det slet ikke mening - tværtimod!

Hash-forbuddet har haft vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser og tager form som misforstået omsorg, der har resulteret i et gigantisk kriminelt marked og har gjort tusindvis af helt almindelige danskere kriminelle. Derudover har forbuddet haft en massiv påvirkning på prisfastsættelsen af cannabis. Man betaler ikke for et gram af en plante, men for pusherens risikovillighed til at ryge i fængsel, blive skudt eller få en bøde. Politikerne råber på mere overvågning, men overser de reelle konsekvenser: Større risiko for at blive taget, betyder højere pris for produktet, hvilket kun gør markedet endnu mere lukrativt for kriminelle.

Endvidere har forbuddet medført en væsentlig økonomisk omkostning for samfundet. Udover hvad der bruges af ressourcer i forsøget på at bekæmpe miljøet, mister man også skatteindtægter. En indtægt som regeringen på kreativ vis forsøger at skaffe ved alverdens tiltag, ligger lige foran den. Endda en indtægt, der ikke hæmmer konkurrenceevnen, ikke sender flere i arbejdsløshed og ikke kræver længere arbejdstider som de andre forslag.

Sidst men bestemt ikke mindst, overser politikerne hvordan forbuddet når dybt ind i privatsfæren. Der er tale om offerløs kriminalitet, hvor der ikke synes at være en logisk sammenhæng mellem forbrydelsens karakter og den udmålte straf på området. Der spekuleres i, at flere personer ville ryge hash, hvis det blev lovligt. Kan vi her i landet ikke bare af og til forholde os reelt og selvstændigt til en problemstilling, i stedet for at importere en vanvidstankeslutning uden skepsis og rationalitet?

Er det ikke på høje tid at konstatere, at hvis krigen mod cannabis kunne vindes, så har den forlængst haft alle tænkelige budgetter, tidsgrænser og forudsætninger for at lykkes? En plante der er ældre end mennesket og som kan vokse både inden- og udendørs er svær at få bugt med - det samme synes at kunne siges om plantens tilhængere. Spiralen er ligeså ond, som den er endeløs.

Den handel, der finder sted på Christiania, er ikke problemet og har aldrig været det. Det er blot symptomet på problemet. Faktum er, at 33 pct. af den danske befolkning har prøvet at ryge cannabis. Hvordan kan politikerne legitimere at fastholde et forbud, som ikke har demokratisk opbakning? Hvordan kan det legitimeres at kriminalisere en tredjedel af den danske befolkning? Hvordan kan det legitimeres at bruge skatteydernes penge på at forsøge at bekæmpe noget, der ikke er videnskabelig eller demokratisk opbakning til at bekæmpe? Og sidst, hvorfor er dette overhovedet et politisk anliggende? Forbuddet har aldrig været på valg, og da fire femtedele af borgerrepræsentationen 12. maj fik afvist deres forsøgsordning af justitsministeren, fik man sat en tyk streg under, at lovgivningen er politisk og ikke demokratisk!

Man nyder et glas vin, og man har et hash-misbrug. Man er whisky- eller cigar-connoisseur, men er både narkoman og kriminel, hvis man ryger hash.Det er tankevækkende, at man på den ene side har et rusmiddel, der er ulovligt og tabubelagt, mens der på den anden side findes et rusmiddel, der må forbindes og associeres med fodboldkampe, rock-koncerter, støtte til handicappede eller Tuborgs »Ære eller omgang«. Sanseløst alkohol-indtag er blevet accepteret til fulde i det moderne samfund, og glorificeres gennem diverse »reality shows«. Der skrives sange om druk og tømmermænd, mens der ses skævt til folk, der nyder en plante. Retorikken er skræmmende!

Nu vi er ved hykleriet. På Pusher Street ligger der en Danske Spil tipskiosk (hvor man ikke kan betale med dankort). En stiltiende accept af en statsejet spil-udbyder, skulle man mene. Man vedkender at salg af hash er ulovligt, men vil også gerne dyppe snablen ned i det hul, hvor sorte penge svømmer rundt og hvor man ved, at spillelysten er stor. Samtidig er dette en uhyre nem måde at vaske penge på - mon ikke Danske Spil ved det?

Kan det være rigtigt, at politikerne i vores land skal bestemme, hvordan vi lever vores liv? Kan vi ikke forvente et vist niveau for debatten og forvente, at politikerne af og til forlader Christiansborg for at tage ud og opleve den virkelige verden - den verden, som de engang havde et ønske om at repræsentere? Og kan vi ikke forvente, at de forholder sig til fakta i deres argumentation?

Alle mennesker ryger hash. Fra bistandsklienten til bankdirektøren. Kvinder som mænd - unge som gamle. De passer deres arbejde, stifter familie, betaler skat - og en lun juniaften mødes de i gode venners lag og ryger en joint. Det kan man som samfund ligeså godt indse. Hash-rygning var en integreret del af Klovn The Movie med kendte forbilleder som Cas-per Christensen, Lars Hjortshøj og Medina. Simon Kvamm tændte en joint som vært live i P3 Guld.Forbuddet mod hash er meningsløst - det er spild af skattekroner og moralsk uforsvarligt at almindelige mennesker skal kriminaliseres udfra personlige holdninger og smagsdommeri.

Kilde?

Kigger vi på den straf en gadehandler får, så er den jo latterlig lav. I værste tilfælde 30-60 dages fængsel og der hvor der ikke kan bevises salg, men udelukkende besiddelse, er straffen en bøde på 2.000-4.000 kr. En fuldstændig latterlig straf. Et korrekt straffenivaeu for handel eller besiddelse med henblik på salg af mindre mængder ville være:
1. gang: 5 års fængsel. For udlændinge skal de tillige dømmes til udvisning for bestandigt og for udviste personer skal der ikke ske prøveløsladelse før tid.
2. gang: 10 års fængsel.
3. gang: 15 års fængsel.

For besiddelse, herunder beruselse med stoffet:
1. gang: 60-90 dages fængsel, med mulighed for at veksle straffen til behandling på åben institution med en tillægsbøde på 3 nettomånedslønninger.
2. gang: 6-12 måneders fængsel med mulighed for at veksle straffen til behandling på lukket institution med en tillægsbøde på 3 nettomånedslønninger og for udlændinge uden permanent opholdstillladelse en udvisning af landet.
3. gang: 1-2 års ubetinget fængsel og for udlændinge med permanent opholdstilladelse udvisning af landet.

For udlejning/udlån til hashklub:
Fængsel i indtil 4 år.

Overtrædelse af polititilhold mod at færdes bestemte steder, hvor narkohandel finder sted: Min 1 års fængsel.

En erigeret penis er ret vulgær, en slap er ikke særlig sexet ...

Jeg gad godt se en kilde på at cannabis er mindre vanedannende end kaffe.

Vi må jo gå ud fra at forbuddet er her med god vilje - for at fjerne noget fra os der kan skade os, eller gøre os til en byrde for samfundet.

Hvordan fanden skriver man dit navn? neth?

Seriøst, vi taler om korruption her? Du må gerne uddybe, hvis du ønsker Men som sagt, selv hvis det var af næstekærlighed, så gør det mere skade end gavn.