Hej
Jeg er ny bruger på sitet, og dette er mit første indlæg. Jeg er nogenlunde bekendt med sitet, da jeg igennem de seneste par år har besøgt det i ny og næ.
Jeg har, som beskrevet i retningslinjerne, forsøgt at søge på den problemstilling jeg vil fremlægge, men har ikke kunnet finde noget tilsvarende. Hvis det alligevel skulle vise sig, at der er en tråd vedrørende dette emne, beklager jeg.
Først og fremmest vil jeg lige fortælle lidt om mig selv. Jeg er 24 år og har gennem flere år røget hash/Skunk. Til at starte med var det omkring 2-3 gange om ugen, men i de seneste par år har jeg fået et mere sundt forhold til det, således at jeg nøjes med at anvende det i gennemsnit 1-2 gange hver 14. dag. Jeg har aldrig prøvet andre stoffer, udover de milde af slagsen: Nikotion, koffein etc.
Mit problem er at jeg til tider oplever at hashrusen giver mig paranoia, som udmønter sig i at jeg bliver meget opmærksom på min krops signaler. Flere gange resulterer det i at jeg er blevet distræt (hvis jeg har været sammen med venner), og er blevet meget nervøs for eget helbred. De der har prøvet dette, ved at det kan være meget ubehageligt. Da jeg er rutineret bruger af hash, ved jeg at man skal tage sine forholdsregler (set og setting), men selvom man gør sit bedste er det ikke 100% garanti for at man ikke får nogle negative oplevelser under rusen.
Gennem mine års erfaring med hash, har jeg dog også anvendt det i kombination med alkohol. Og jeg ved at det kan give en særdeles behagelig effekt, med de rette doseringer. Og netop i kombinationen med hash og alkohol, har jeg aldrig oplevet den samme "uro" og "paranoia" i hverken krop eller sind.
Mine spørgsmål er derfor:
- Har i samme oplevelser med hash + alkohol ? (ingen paranoia + uro), og er der andre måder hvorpå man næsten 100% kan undgå at opleve uro og paranoia ( altså andre måder end at mixe alkohol og en fed, da det ikke altid er hensigtsmæssigt. Og her tænker jeg en joint + ??)
- Er der andre "milde" stoffer, som kan give mig den ønskede effekt (Den positive effekt af hash), uden at have grove tømmermænd? (depressiv, kvalme etc.)
Tak for hjælpen
|