Psychedelia.dk

Hej Alle sammen


For godt et halvt år siden stoppede jeg med at ryge tjald af den simple grund, at det konsekvent gjorde mig hadefuld. Mere præcist var den første del af rusen, som den plejede at være, men lige så snart 'bagskævheden' kom, var det som om ændrede form. Det kom til det punkt, at jeg ikke engang med hjælp fra en meget nær ven, kunne håndtere vreden. Jeg blev så sur og bitter over et eller andet ligegyldigt, at jeg i arrigskab blev nødt til at smutte.

Efter en lang pause prøvede jeg at ryge 4-5 joints over en weekend med nogle venner. Den efterfølgende uge var igen ikke den fedeste. Jeg kunne blive stikstosset over ingenting.

Jeg prøvede en lille måned senere at ryge mig meget skæv over én joint. Det udviklede sig dog hurtig til asocialitet (hvilket er mere eller mindre normalt for mig i voldsomme skæverter) og derefter til antisocialitet (det skal dog her lige siges, at graden af antisocialitet ikke på noget tidspunkt blev så overvældende at det førte til vold, el.(jeg havde dog flere gange en brændende lyst til at 'smadre og ødelægge')).

Jeg har hos store forbrugere ofte observeret asocial adfærd, og få gange en form for indebrændthed, der endnu færre gange har ført til mild aggressivitet.

Mit egentlige spørgsmål er: Har I oplevet, om cannabis cannabis kan skabe mild anti-social adfærd? Eller er det omvendt miljøet, og/eller psykiske problemer, der danner grobund for sådan en adfærd og derefter cannabinoider, der katalysere sådanne følelser?

Mvh mig

Blandet du hash'en med alkohol?

blander*

Jeg er lige holdt op med at ryge, fordi jeg konsekvent blev indadvendt, asocial og paranoid når jeg røg. Det er altså ikke særlig fedt at blive sådan, når man er sammen med sine venner. Jeg håber, at mit rygestop vil hjælpe!

Mr Blobie: asocial adfærd er meget normal egentlig, så det skal du nok ikke være for bekymret over - så længe det kun er i din skævert det er sådan

Mht. agressioner, så kunne det tyde lidt på der måske er noget der går dig på i forbindelse med at du ryger tjald, eller måske dem du ryger sammen med. Er det gode venner du normalt har det godt med`?
Fra min egen erfaring med misbruget tyder det på der måske er noget du burde få snakket med nogen om. Kender ikke din historie, men det lyder meget som om der er noget i din underbevidsthed der gør dig arrig når du ryger. Ved mig selv var det tanken om at jeg ødelagde mange ting for mig selv og var tit ligeglad med mange ting også.

Du nævner du havde et stop på et halvt år. Hvordan havde du det med denne pause/stop? Gjorde det dig glad at undvære røgen`? Det kan måske være du inderst inde er lidt skuffet over dig selv, fordi du begyndte at ryge igen. Prøv næste gang at tænk over hvad det præcist er der udløser din arrigskab. Det kan jo være alt fra folks opførsel du måske ikke bryder dig om eller at rammerne for dine rygetider ikke er særligt gode.

Jeg følger med og vil hjælpe alt jeg kan. Du skriver bare hvad du har på hjerte, så vil vi med glæde fortsat hjælpe og støtte dig.
Hav det godt så længe

Edit: kridp: Fornuftig indstilling Når det går ud over det sociale og sin omgangskred, er det vist på tide at tage røgen op til overvejelse. Stor ros for at være kommet til hvor du er (følg os gerne i tråden om pause/rygestop)
Mvh.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!

Den Rolige:
Mener også bestemt, at man bliver inadvendt som direkte konsekvens af tjald. Det er bare tabubelagt, at snakke om det i min omgangskreds åbenbart. Har i hvert fald aldrig snakket, eller hørt nogen snakke om det...

Med henhold til mit rygestop, var det ret misvisende det jeg skrev. Efter tre måneders pause røg jeg igen, derefter røg jeg ikke igen indtil her for nylig. Det første par uger af pausen var gode . Det var en lækker følelse langsomt men sikkert at få bedre styr på mit liv. Derefter var det som om det gik den forkerte vej. Blev mere og mere arrig. Men så prøvede jeg MDMA for første gang, og jeg fik en meget bedre forståelse for, hvor det var det egentlige problem lå, men det var som om det ikke var nok. Det var først da jeg røg mig skæv for første gang efter de tre måneder, at jeg kunne sætte det hele ind i større sammenhæng, for virkelig at ændre på min indstilling til hashen, vrede og livet generelt. Det var så her jeg havde forventet, at jeg ville kunne få bearbejdet mine problemer helt fuldstændig, over de næste par måneder (har da heller ikke problemer længere, når jeg er ædru ), men lige så snart tjalden kommer ind i billedet, fucker det hele op.

Det er på en eller anden måde som om, jeg er to vidt forskellige personer, med og uden tjald. Ikke bare opfører jeg mig anderledes. Når jeg er skæv, vælter alle minderne fra den års lange periode, hvor jeg røg en smule for meget, ind over mig. Det er har været en underlig oplevelse, men jeg tror, at det netop er disse minder, jeg havde brug for, for at få det afsluttet.

Men det er jo ikke helt afsluttet endnu, for hvis jeg røg mig skæv i dag, ville jeg stadig få det dårligt. Den eneste måde, jeg kan forklare det på er, at 'skæve jeg' ikke er kommet videre. Du har nok ret, det ligger sikkert gemt et eller andet sted i min underbevidsthed.

Et sidste punkt er, at jeg bliver deprimeret af røgen, hvis jeg ryger for mange dage i træk (et problem jeg døjede meget med tidligere) . At jeg i dag også bliver så pisse sur har, grundet, at disse problemer altid er der, når jeg ryger, gjort at jeg ikke tror på, at jeg nogen sinde vil kunne slippe af med dem. Jeg ved i hvert fald ikke, hvad der skal til -og på den anden side, er det jo nok meget sundt at holde sig væk fra tjald i det hele taget. Jeg kan dog stadig savne de grineflip, der var timer om at stoppe helt. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre din holdning. Tror du, det vil være muligt at slippe af med disse problemer? Og i så fald, har du et råd eller blot en idé til hvordan? Problemet ligger jo i, at problemerne kun er der i rusen, og bagskævheden. På forhånd tak.

Kridp:

Jeg ved ikke om det er sundt for ens følelsesliv og alt det der pjangel. Men det var en stor hjælp for mig, at finde alle de ting jeg hadede ved tjalden, og udelukkende fokusere på dem, når jeg blev stillet i situationer, hvor røgen var tilgængelig. Som sagt, jeg ved slet ikke, om jeg bør anbefale den metode, men hvis du nogensinde skulle have svært ved at stoppe (antager selvfølgelig ikke at du kommer til det, tjald er jo fantastisk nemt at holde sig fra ), så kunne du prøve det.

Ulla:

Nej jeg holder mig normalt fra at blande, efter jeg havde en yderst hyggelig aften med udiagnosticeret kyssesyge, øl, vodkajuice og en lidt for stærk joint.

Hej igen
"Det første par uger af pausen var gode . Det var en lækker følelse langsomt men sikkert at få bedre styr på mit liv." - Dette er den følelse jeg netop gennemgår og det hjælper mig utroligt meget med at holde mig fra røgen. Du lyder sku til at være meget fornuftig og klar over hvor hvad der er godt og skidt. Din oplevelse efter MDMA minder meget om mit første solotrip på svampe. Kom frem til det samme som dig, men fik ikke gjort noget ved det.

Din følelse af at alt bliver "skidt" når du ryger, kender jeg alt for godt. Hvis man sidder med nogle uafsluttede kapitler i sit liv, så er det nemt at fokusere på alt det dårlige, når man ryger sig skæv. Og her sidder personer som os tit fast, da vi tit ikke kan overskue problemerne og derfor ofte vælger at ryge mere. Kender alt for godt følelsen af at være bevidst om problemerne, men ikke at få løst dem. Og det kan være meget svært hvis man "sidder fast".

"men lige så snart tjalden kommer ind i billedet, fucker det hele op. " - dette siger rigtigt meget om dig selv og dit (mis)brug. Når jeg selv havde en lille uges pause, så var det hele rart, men savnede følelsen af at være skæv, afslappet og kunne grine af mange ting, men hvis tjalden fucker tingene for dig, så får du den forkerte effekt og det er sjældent positivt.

"Den eneste måde, jeg kan forklare det på er, at 'skæve jeg' ikke er kommet videre." - igen, en velkendt tanke/følelse som kan være meget svær at acceptere. Det kræver bare tid og at man acceptere problemet (men ikke sige at det er OK).

Ang. min holdning, i forbindelse med din situation, så har du vist svaret for mig "Jeg ved i hvert fald ikke, hvad der skal til -og på den anden side, er det jo nok meget sundt at holde sig væk fra tjald i det hele taget." Siger ikke du SKAL stoppe, men siden du selv siger det sådan, så lyder det i mine øre som den rigtige løsning og at du vist er rimelig bevidst om dette.
Men for at give et svar: Ja det er muligt at løse disse problemer. Det bliver hårdt og vil kræve rigtigt meget af dig som person, da det tit er svært at acceptere sin situation og bearbejde det hele.

Prøv at starte med en solid pause, gerne undgå at komme i miljøet, hvis du da har mulighed for det. Kunne forestille mig at dem du ryger med også er gode venner du laver andre ting med. Sæt dig ned en dag sammen med dem du bruger mest tid sammen med, forklar din situation, hvad du føler og hvad du ønsker at opnå. Min erfarring er: Hvis de virkelig er dine venner, rygere eller ej, så burde de som minimum lytte til dig og snakke med dig omkring dine tanker. Har selv gjort dette med min rygervenner, som også er blevet nære venner, da jeg fra starten var ærlig omkring mine tanker og problemer. Det kan godt være svært at få startet sådan en samtale, da faste rygere ikke altid vil tale om misbrug (i hvert fald min erfarring) og ofte bare tænker at det er noget pjat og du skal tage dig sammen.

Som du selv siger, så ligger dit problem i din rus og i det stof du benytter dig af. Cannabis er en dejlig ting, men ikke for alle mennesker. Prøv at spørg dig selv: Vil jeg helst ryge tjald og have det skidt hver gang, eller vil jeg undvære det og faktisk have det godt med mig selv og mine omgivelser?

Hvor gammel er du forresten hvis jeg må spørge?
Hvad er din families holdning til alt dette? hvis de da er klar over det. I min familie har det ikke altid været særligt rart at tale om disse ting da vi har haft nogle meget svære tider og dårlige(mange) oplevelser. Men det hjælper meget at snakke med familie omkring det. Bare det at få sine problemer fortalt, om ikke andet skrevet, som du så flot gør her, hjælper rigtigt meget og kan styrke din selvtillid.

Jeg syntes det er stort at du erkender der er nogle problemer, samt at det du spørger efter råd og vejledning, viser at du gerne vil have hjælp.

Føler du forresten at tjalden forhindre dig i at udføre visse ting i livet du gerne vil? små som store, alt har betydning.

Er altid på Psy på alle tider af døgnet, så har du noget du vil ud med, så er jeg her til at lytte og hjælpe alt jeg kan
Pas på dig selv og hav det godt så længe

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!

Helt sikkert. Derfor var det egentlig heller ikke så svært at tage skridtet. Tak for støtten!


Tak for rådet. Det vil jeg i hvert fald prøve at tænke over, hvis situationen skulle opstå, og det er nok ikke usandsynligt!

Til Den Rolige

Til at starte med, vil jeg sige at det pisse sejt af dig, at du er så tålmodig, engageret og ikke mindst sympatisk. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sige tak, for du møder mig med en interesse og viden, jeg ikke har mødt andre steder. I mangel på andre, bedre ord, tusind tak!

Jeg er atten år nu, men har desværre allerede fra jeg var femten fået opbygget nogle tillidsproblemer mellem mine forældre og mig. Det er en længere historie, som jeg ikke føler passer ind her. Men kort sagt stoler min far ikke på mig, og jeg føler overhovedet ikke noget behov at åbne mig op for ham. Min mor har et meget klarere billede af, hvad der er stået på, og jeg har også i sinde - hvis selv først om nogle år - at forklare hende i detaljer, hvad der egentlig er sket.

Det store perspektiv ser nogenlunde sådan her ud:

Jeg begyndte på efterskole som seksten årig, og blev i løbet af året meget mere glad end jeg havde været tidligere i mit liv. Hen mod slutningen af året skete der flere ting. Jeg begyndte at ryge tjald oftere end, jeg havde gjort tidligere (primært fordi efterskolevenner + tjald = uendelige grinetrips). Samtidig skabte en række begivenheder et større og større problem, jeg her ikke vil komme inde på.
Efterskoleopholdet sluttede, mens jeg forsøgte at vedligeholde den rus af glæde, som det havde givet mig, med røg. Jeg undertrykte problemet i over et år, mens mit cannabisforbrug blev til et overforbrug. Indtil ligegyldighed blev til depression. Senere begyndte jeg at blive antisocial. Resten af historien kender du.

Jeg har fået styr på det bagvedliggende problem og synes, jeg har fået en rimelig god fornemmelse for, hvorfor jeg bliver så irritabel, når jeg er bagskæv / meget skæv.
Før jeg kan få en god koger på, skal jeg acceptere cannabisforbruget. For at acceptere det, skal jeg vide, at det ikke ødelægger noget i mit liv. For at det ikke ødelægger noget for mig, skal det holdes adskilt fra forpligtelser, og jeg skal vide, at jeg ikke falder i igen. Jeg tror at jeg i praksis, vil reducere cannabisforbruget til ferier. Det synes jeg i hvert fald lyder nogenlunde fornuftigt. Tak for at have lyttet indtil nu

Men for at stille mit første spørgsmål igen. Er det alment kendt, at man bliver antisocial af tjald, eller er det bare mig det fucker op?

Mvh mig

"Mit egentlige spørgsmål er: Har I oplevet, om cannabis cannabis kan skabe mild anti-social adfærd? Eller er det omvendt miljøet, og/eller psykiske problemer, der danner grobund for sådan en adfærd og derefter cannabinoider, der katalysere sådanne følelser?"

Jeg har oplevet at cannabis har skabt anti-social adfærd og jeg er ret sikker på at det er arv/miljø som er grobunden for denne.

Det er lidt den gamle med hvad kom først hønen eller ægget, hvis du får det som du beskriver så ville jeg hvis det var mig undlade at ryge.

Mvh

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Blobie: Det er mig der takker for at du vil lytte til hvad jeg har haft at sige indtil videre. Jeg sætter stor pris på det og mener selv det er den halve kamp - nemlig at være villigt til at tage imod råd, eller i hvert fald tage dem op til overvejelse.

Mht. din familiesituation så gør det mig lidt ked af høre, men det er der jo desværre ikke så meget at gøre ved. Tingene er som de nu en gang er. Et rygestop, eller en kræftig begrænsning, som du nævner med ferie og sådan, kan måske give lidt ekstra energi og overskud til at arbejde på familieforholdet, men problemer i familien er aldrig nemt at forholde sig til og ikke altid til at lave om på. Dog håber jeg at du i din hverdag har nogle fysiske rammer, hvad enten det er gode venner eller aktiviteter, som kan enten hjælpe eller støtte dig. Jeg vil selvfølgelig fortsat være ved din side her på Psy hvis du har brug for en at snakke med, om det er misbrugsrelateret eller noget helt helt andet.

"Før jeg kan få en god koger på, skal jeg acceptere cannabisforbruget. For at acceptere det, skal jeg vide, at det ikke ødelægger noget i mit liv. For at det ikke ødelægger noget for mig, skal det holdes adskilt fra forpligtelser, og jeg skal vide, at jeg ikke falder i igen." - Hvis du kan acceptere disse ting og overholde dine egne regler/grænser, så bliver den joint du ryger i ny og næ også det meget mere værd, hvis du selvfølgelig kan holde dig på måtten.
Jeg har det på samme måde med alkohol. Havde selv en tendens til bare at drikke og glemme nydelsen og glæden ved at kunne sige en gang i måneden "Jeg har sku lige 3-500 kr til en bytur og det har jeg god samvittighed med". Man skal dog igen altid passe på, hvis man har en tendens til at tingene hurtigt tager overhånd, men behandler man sig selv og sit rusmiddel med respekt og omtanke, så kommer man meget langt og nyder hver eneste stund meget mere.

Lige til at slutte af med så er jeg helt enig i hvad Fso siger. Det behøver jeg vist ikke uddybe

PS: Hvor længe er det siden sidst du nød en naturpind?

Mvh.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.
It ain't real, it ain't a dream... Then what is it? - Psychedelic Reality!

Jeg havde for omtrent 1½ år siden et halv år hvor jeg røg hver dag, jeg oplevede lige som dig aggressioner, der nogle gange endda udartede sig voldeligt, jeg havde på det tidspunkt store problemer med en ekskæreste (vi boede i samme bofællesskab, hvor vi også mødte hinanden, efter bruddet boede hun der så i 7-8 måneder efter), og for mig føltes aggressionerne som at hun kunne have sagt noget til mig tidligere på dagen som jeg egentligt var fløjtende ligeglad med, men så snart jeg røg var det det eneste jeg kunne tænke på, det ledte først til irritation, senere i russet til aggressioner, og af og til voldelig adfærd (overfor møbler og genstande heldigvis, aldrig personer).

Jeg tog en længere pause fra hash og ryger nu af og til igen, og jeg må sige, hver gang jeg ryger nu føler jeg mig meget fredfyldt og glad, for mig var tricket at jeg var blevet for vant til at ryge sammen med andre, og at selv om jeg ikke vidste det dengang, så drænede det mig faktisk at være sammen med andre, jeg elsker at være social og være sammen med vennerne, men p.t. bruger jeg mest tiden derhjemme når jeg ryger, og hvor er det fedt!

Og grunden for mig til det er fedt, var at jeg fandt ud af at når jeg røg sammen med vennerne, så sad vi nogle gange bare og gloede ud i luften, og pga. manglen på stimuli (musik, film, computerspil), så var det som om alle mine problemer kom op, og blev forstærket af russen, og jeg blev aggressiv.

Så det der hjalp mig var at begynde at ryge for mig selv, derhjemme, foran computeren; men hvis du planlægger det ordentligt før du ryger, så er det fedt! Tænk på en fed film du så i din barndom, musik der altid hjælper på humøret, computerspil, en fed hjemmeside, chatte med vennerne, for mig var løsningen at jeg havde brug for at blive stimuleret, hvilket har ledt til en fuldkommen sindssyg stor kollektion af både film og musik, fordi når jeg ryger selv, og når jeg har så mange medier til rådighed, føler jeg altid at jeg selv har kontrol over hvor russet tager mig hen, og at jeg altid er i stand til at gøre præcis det jeg har lyst til, i modsætning til når jeg ryger med andre hvor det nogle gange ofte er kontrolleret af hvad de har lyst til.

Ved godt det kan lyde lidt taberagtigt at sidde og ryge for sig selv hvis du har været vant til at gøre det med vennerne, og sikkert især når du er bange for anti-social adfærd.

Men hvorvidt du ryger med andre eller for dig selv, så er min pointe: At du skal prøve at ryge hvor det er dig der sætter dagsordenen, og du gør lige præcis hvad du har lyst til.