For omkring fem år siden, sad jeg i en lejlighed og var blæst af sted på 2cB, mit liv som jeg så det var miserabelt. Jeg var røv afhængig af hash og weekender med trips eller centralstimulerende stoffer! Jeg kunne ikke passe mit job, jeg havde en masse drømme jeg ikke kunne få til at gå i opfyldelse osv... Miserabelt!
Jeg stoppede mit misbrug efter mit 2cb trip og valgte at flytte langt væk, for at komme mig, i fem år fandt jeg mig selv, sund og rask og med et liv der mindede om det jeg havde ønsket mig inklusiv en masse andre ting jeg ikke havde drømt om kunne gå i opfyldelse, som generelt værende mere positiv, forstående og åben-sindet over for andre.
Jeg har fået en kæreste jeg elsker højt(godt for mig

) og hun ryger en gang i mellem lidt cannabis, så lidt jeg synes det er åndsvagt, for hun bliver jo ikke ordenligt skæv.
I de fem år der er gået som afholdsmand, har jeg tilbragt tid, ikke meget, men tid sammen med folk, venner eller kæreste der fra tid til anden har røget lidt cannabis, min personlighed har forandret sig generelt men jeg er også 5år ældre. Det har ikke været et problem for mig at takke nej til at ryge eller tage stoffer i de 5 år, jeg har hverken haft lyst eller trang til at gøre det eller starte mit misbrug op igen.
Min kæreste anskaffede sig fornyeligt en god gren af en ganske fin skunk, og pludselig fik jeg lyst. Tanken har før strejfet mig, det kunne være skægt at prøve lidt igen, men denne gang fyldte det meget mere i mig, jeg ville bare ryge, jeg fortalte min kæreste og hun blev ikke glad. Jeg røg ikke samme aften men ventede til en aften, hvor hun gik tideligt i seng.
Jeg havde besluttet mig at jeg ville ryge igen. Jeg ville se hvad det var for jeg havde glemt alt om hvordan det var.
Jeg rulle en stor joint med lidt over et topskud i.
Jeg kunne ikke mærke noget i starten men så lige pludselig, blev jeg så skæv at jeg ikke engang kunne holde ud at sidde ned, meget af min tankegang som den var for fem år siden dukkede op igen, jeg har aldrig været god til at ryge eller tage stoffer fordi jeg var så selvmedlidende. Jeg nægtede at lade negative tanker overtage, men accepterede at jeg typisk forstærker en utaknemlig tilgang til livet når jeg bliver påvirket. Jeg synes det var ubehageligt, og da det værste af min skævert var overstået og jeg så småt kunne tænke rationelt igen, satte jeg mig til at farvelægge en tegning, og det blev rigtigt godt. Herefter gik jeg i seng, og vågnede lidt bagskæv dagen efter.
Jeg har nu brugt et par dage på at analysere det hele lidt, og jeg forstår godt hvorfor jeg i sin tid stoppede. Jeg synes det var rart nok at være skæv efter det mest intense af skæverten havde lagt sig, men for mig følger der med røgen noget jeg kalder "Hejmdalsyndromet" Jeg skruer ned for alt lyd og alt hvad jeg hører virker højt, jeg bryder mig ikke om det, og bliver musestille med en smule nøjja på, jeg lytter intenst efter alle udefra kommende lyde og håber på ingen opdager mig!
Dette såkaldte "Hejmdalsyndrom" var meget være dengang jeg røg hver dag for 5 år siden. Jeg kunne se en hel film uden lyd, og vælge at pisse i håndvasken for at det ikke skulle larme når mit pis ramte vandet i toilettet. Det var kun en brøkdel af hvordan jeg havde det dengang jeg oplevede igen.
Alt i alt er jeg glad for jeg gjorde det, jeg sørgede også for at jointen var så stor at jeg vidste jeg ville få nok, så jeg ikke bagefter skulle sidde med følelsen af at have fået for lidt. Jeg har på ingen måde haft lyst til at ryge i dagene efter, det irriterede mig faktisk at være bagskæv, at ikke være 110% oplagt til en ny dag. Jeg er mere åben for hvis jeg engang igen måske om et år vil forsøge at ryge lidt igen. Før i tiden kunne jeg forsøge at ryge mine problemer væk men THC fjerner ikke mine problemer, men det gør mælk heller ikke, jeg har gået i lang tid og troet på jeg aldrig ville gøre det igen, og troet at hvis jeg gjorde det igen ville mit misbrug fortsætte hvor det stoppede, det er for mit vedkommende modbevist, jeg har det langt bedre med kaffe og smøger på daglig basis frem for at skulle være skæv hver dag. Jeg ved det kan være lidt en fælde men vælger også at tro på, at skulle jeg få lyst til at ryge om 2 uger igen, vil jeg være konsekvent og undlade, jeg vil love mig selv at læse det jeg har skrevet inden jeg gør det igen, og huske på at for mig, er et liv med dagligt forbrug af cannabis en kamp mod konsekvenserne!
Jeg ved ikke om dette giver mening for andre, det gør det for mig.
Jeg ved heller ikke om dette indlæg hører til her, men ellers håber jeg nogen vil være venlig at flytte det.