spooki skrev:
bliver lige nød til at hører jer om noget, har lagt mærke til at der er mange eller flere af jer som ryger hverdag også tænkte jeg på hvor meget skal der til at man på længere sigt, kan begynde at mærke man ryger hash dagligt?
Jeg ryger hver dag, og har været stærkt afhængig af hash de sidste 12 år. Ligesiden jeg begyndte med at ryge stadset som 16-årig. Jeg har haft flere pauser, men er altid faldet tilbage igen. Jeg mener ikke at der kan herske nogen tvivl om, at der er en mærkbar forskel på folk når de ryger dagligt, i forhold til når de ikke ryger dagligt. Det kan godt være at man ikke umiddelbart selv ligger mærke til det, men det er fordi man lever med forandringen 24 timer i døgnet, og at det derfor føles normalt. Jeg ved ikke om du selv kunne mærke at du følte dig lidt bombet dagen efter, sikkert på en ganske behagelig og afslappet måde, let i hovedet og let i kroppen agtigt. Hash bliver i kroppen enormt lang tid efter man har røget, og det virker faktisk også i kroppen enorm lang tid. Hvis man ryger hash daligt og bare holder det til om aftenen, så lever man i en konstant hashrus, hvor man bare er mere skæv om aftenen end man er om morgenen og om eftermiddagen.
Nu ved jeg ikke helt hvordan du oplevede din rus, men jeg kan selv tydeligt huske de første par gange jeg prøvede at blive ordentligt skæv. Rusen var fuldstændig magisk, det var din nylige rus måske også? Magien forsvinder når man ryger hver dag, men den forsvinder stille og roligt. De gange jeg har holdt længere pauser og så røget hash igen, så er magien vendt tilbage. Det er altid det der ender med at lokke mig tilbage i et hverdagsforbrug. Hvis man holder sig til at ryge måske en gang om måneden eller noget, så er det magisk hver gang, og man holder det også meget mere specielt og helligt. Det er bare svært hvis man først er blevet alt for glad for det.
Når jeg går kold om aftenen er det som reglen fordi at jeg har røget mig så skæv at jeg falder i søvn foran fjerneren. Når jeg står op om morgenen er jeg stadig bagskæv, og når jeg kommer i skole skal der mere end et par kopper kaffe til, før jeg begynder at virke nogenlunde. Der er for mig ingen tvivl om, at jeg på næsten alle områder, er meget mere skarp og frisk, i perioder hvor jeg ikke ryger. En anden bivirkning ved et hverdagsforbrug af hash er, at man spilder en helveds masse tid og en helveds masse penge. Jeg er sikker på, at jeg havde været ude på den anden side af uddannelsessystemet for mange år siden, hvis jeg aldrig var begyndt at ryge hash.
Det kommer selvfølgelig også helt an på hvad det er man laver til hverdag. Hvis man står og saver i træ, og banker på søm til dagligt, kan man måske bedre leve med følgevirkningerne, end hvis man arbejder indenfor raketvidenskab.