Psychedelia.dk

Kære Psy

Jeg er efter nogle år med røg stoppet - denne gang for good. Min grund er at jeg personligt havde svært ved at holde det moderat. Samtidigt blev mit syn på verden mere urealistisk, jeg blev nogle gange paranoid over dumme ting, havde svært ved at håndtere mine følelser på en rationel måde, blev indelukket og var ikke tilstede 100% med sjæl og hjerte. Nu her efter noget tid uden røgen er jeg blevet meget mere frisk, glad og frem for alt klar i hovedet. Jeg får heldigvis stadig alle mine mystiske og kreative ideer, får stadig god griner på, er langt mere effektiv når jeg spiller musik, og mange andre gode ting - fordi at det er en del af den jeg er som person. I lang tid var jeg næsten overbevist om at cannabis gjorde mig "fed at være sammen med" fordi det "udvidede min horisont ved at give mig noget jeg ikke selv kunne frembringe". Nu kan jeg kigge tilbage og se hvor fucked up jeg har været i forskellige perioder. Dermed ikke sagt at jeg aldrig har fungeret normalt med røgen, men jeg har virkelig svært ved at se hvordan man kan opretholde en høj standard og samtidigt ryge i længere perioder. Jo da, man kan nemt klare sig og passe en skole/job/vennekreds/kæreste osv. men jeg mener at cannabis begrænser/forsinker processen hvis man virkelig vil komme langt med sit liv. Jeg har altid sigtet mod stjernerne og forventet en del af mig selv, haft store krav og forhåbninger. Jeg kunne have klaret mig endnu bedre i skolen/arbejdet hvis jeg ikke havde røget, og jeg kunne have været en endnu bedre ven/kæreste hvis jeg havde været ædru. Jeg prøver ikke at sige at jeg har set lyset (lol), men jeg synes det er ret indlysende at cannabis ikke ligefrem gør noget godt - dermed ikke sagt at det nødvendigvis gør noget negativt, men for mig er der ingen tvivl om at det heller ikke gør noget positivt, og at de fleste bruger det som en form for flugt fra det ene eller andet. Eksempelvis har jeg den sidste uge opnået/udført/gennemført flere ting i ædru tilstand end jeg nåede på et år med røg - jeg ved at det siger mere om mig, end om rygere generelt, men det er stadig værd at overveje. Desuden synes jeg ikke ligefrem det er sjældent at høre om tidligere fortalere af cannabis der efter mange års forbrug har valgt at sige stop, fordi de følte at de kunne nå meget længere i livet uden.

Desuden vil jeg gerne lige quote south park (:D), da jeg er forbløffende enig: Cannabis gør dig nok ikke bims i hovedet, men det får dig til at føle dig tilpas uden at kede dig, og det er netop når man keder sig at man opdager og lærer nye ting. Så selvom man ikke bruger det som en flugt fra problemer, så måske en flugt fra kedsomhed. Efter lang tid med cannabis kan man ende med at tro at man simpelthen ikke er god til noget særligt, eller ikke har nogle kvaliteter.

Jeg har en milliard argumenter, men i stedet for at plapre løs, vil jeg utrolig gerne høre folks holdninger til dette, og åbne op for en debat. Eksempelvis kunne man starte med at spørge sig selv: Hvorfor ryger du, og tror du at du ville klare dig bedre eller lige så godt uden? Hvis ja, hvorfor så egentlig ryge?

( skriver lidt sært, men der er problemer med min skærm pt )

Du har ret i meget af det du skriver.
Jeg er selv stoppet efter et langt misbrug, og det føles nu bedre
og bedre for vær dag, og man vågner mere og mere op, gider ting,
føler mere, og alt det gejl.

Men du må ikke se så ondt på cannabissen, du har jo haft et misbrug,
og et hvert misbrug er jo ondt og ikke godt for dig, man skal bruge med fornuft, og med respekt for sig selv

Cannabis gør dig jo ikke så " dum " hvis du bare bruger det en gang imellem,
jeg ved da personligt at jeg kommer til at beruse mig på det igen engang i fremtiden
når jeg er klar, fordi det er da herligt så længe man husker at holde et par pauser ( gerne lange )
imellem vær gang man ryger, så er det jo ikke så kedeligt og ensformet som det bliver
når man sidder og ryger vær dag.

Hvorfor egentlig ryge er vel det samme som at spørge:
hvorfor egentlig overhovedet vælge at beruse sig i " noget "
Det kan være rart med en lidt anderledes " horisont " og syn på
tingende engang imellem, men hele tiden ? ja jeg oplevede da jeg røg vær dag
at jeg virkelig måtte holde fast i realiteten for ikke at glide helt ud i hampen,
havde også selv " syge " ideer og tanker, men det er jo klart.
En hjerne der er påvirket er jo en hjerne der ikke virker som den skal.

Jeg måtte nogen gange minde mig selv om ( hey! du er påvirket ! det er klart du er mærkelig )
for nogen gange følte man sig jo sindssyg fordi at det var blevet en del af værdagen at være skæv.
" magien " forsvinder, og man glemmer hvor voldsomt cannabis egentlig kan slå.

Jeg holdte engang en pause på 50 dage ca, og da jeg røg igen havde jeg jo ingen tolerance for
det, hvilket jeg ikke rigtig tænkte over, så jeg sugede og sugede i min skunkjoint, og for første gang
i mit liv måtte jeg lige ned på gulvet og ligge, fordi det hele snurrede rundt.. det oplever en erfaren cannabis
bruger jo ikke næsten uanset hvor meget han ryger, det bliver bare små kedeligt, og en tarvelig del af værdagen.
Til sidst skal man jo bruge det for at overhoved komme igennem dagen, lidt underligt men jeg skulle bruge
det for at skide, spise, møde andre, og alt muligt pis ! misbrug er bare noget pis.

kort sagt.
cannabis er sku okay...
man skal bare ikke misbruge det og gøre det til en " tryghed "
det virker måske så fint i starten, men til sidst indhenter det en
og lodser dig noget så grusomt i røven, på den ene eller anden måde.



btw
STÆRKT at du er stoppet ! respekt.

_________________
Because Im a faggot alright
Skal du have et gok i nøden din skidespræller ?

Tusinde tak for dit svar, du kommer ind på nogle vigtige ting. Du har helt ret i at det jeg var igennem og som jeg beskriver i starten af mit indlæg er et misbrug og ikke et forbrug. Dog mener jeg personligt at efter x antal tid vil grænsen mellem de to ting blende sammen, og man bliver derfor mindre bevidst om graden af begrænsningerne i de processer der gør at vi udvikler os socialt, kulturelt og generelt.

Jeg har efter mit stop tænkt på, om jeg med mig selv kan sige OK til en joint en sjælden gang ved særlige lejligheder. For eksempel har mig og nogle kammerater en tradition med overdrevet meget amerikansk fråder og cannabis i store mængder hvert år ved Super Bowl. I den anledning har jeg overvejet de ting som du nævner, og jeg er faktisk ret enig med dig. Hvis man gør det til noget helt særligt og kun ryger sjældent og med lange pauser, så vil man også mentalt være klar på at komme ind i en midlertidig tilstand udenfor den normale verden. Før jointen tændes er man altså således 110% bevidst om hvad/hvorfor/hvordan - hvilket sjældent kan siges om en fast ryger. Derudover er det altså (som du også nævner) rart at beruse sig en gang imellem, man skal bare forstå hvad man har gang i, og det ansvar der følger med. Det skal lige siges at jeg stadig går ind for legalisering på trods af at jeg måske lyder negativ og gammelsur. Jeg synes bare at ligesom der findes mange der overvurderer cannabis og dens virkning (modstandere), lige så mange undervurderer den (tilhængere).

Desuden kan jeg nikke genkendende til alle de ting du nævner. Jeg har på det kraftigste været i tvivl om hvem og hvad jeg var, og om virkeligheden fandtes udenfor mit hovede. Det er absolut ikke en sjov tilstand at være i, men på daværende tidspunkt, var jeg sørgeligt nok for skæv til at indse at jeg stod i lort til halsen.

rgtertydged

_________________
"Men hvorfor er det du så absolut vil spise MDMA på en nutellamad?"

Mega godt gået at du er stoppet... Man skal nogengange ta sit liv til revurdering og det lyder til at du er stoppet af de rigtige grunde.
Jeg kan meget godt kende det du skriver med at udvide sin horisont.. Nogle gange føler jeg endda jeg at jeg er lidt klogere og kan regne flere ting ud, når jeg er skæv men det tror jeg nu ikke jeg er i teorien Og nogengange har jeg da også fanget mig selv i at tænke, når jeg fredag fyrer en fed: "Wow, nu føler jeg mig som mig selv igen..." Jeg ryger hver weekend, og kun meget sjældent til dagligt.. Jeg tror egentligt bare jeg ryger, fordi jeg synes det er hygge, det er lækkert, jeg kommer i et selsskab, hvor der bare blir røget nogle joints.. Det er meget naturligt. Det virker som om at det har vi bare altid gjort. Man glæder sig altid til en chillern weekend med godt selsskab og joints..
Og jo, på mange måder ville jeg da klare mig meget bedre hvis jeg ikk røg så meget - jeg ville kunne huske mere, indlære mere, måske fatte mere af gymnasiet end den lille smule jeg gør. Men når jeg tager mit liv til revurdering, tænker jeg ikke at jeg ville være et bedre menneske - en bedre person, hvis jeg nu ikke røg. Nogle ting ville være nemmere og ja jeg er helt enig med dig i at ja, ens liv udvikler sig bare meget langsommere når man ryger.. Man kan sige, jeg er måske heller ikke så gammel, 19 år.. Men alligevel - det føles ikk som om at jeg på nuværende tidspunkt kan forestille mig at jeg aldrig ryger mere?

Men som de andre også pointerer; når det kommer til rusmidler........... Alt med måde! Også "bare" hash

Yes! Hun skal nydes med respekt og omtanke, som alle psykedeliske stoffer. Også selvom hun er i den milde ende af scala'en.

Fint med mig hvis folk vil fyre hver dag, jeg skal ikke gøre mig til dommer over andres forbrug og vaner. For mig var det ikke særlig givende, mens det stod på.