Selvom tråden har været død en halv måneds tid, så laver jeg lige et indlæg alligevel. Før i tiden vil jeg have været enig med dem, som mener at alle stoffer burde være lovlige, og at folk selv har ansvar for, hvordan, hvor ofte, og hvad de indtager! I princippet er denne holdning også den mest korrekte synes jeg, men jeg tror ikke på, at det vil kunne fungere i praksis. Hvis så mange forskellige rusmidler blev gjort lovlige, vil det blive MEGET svært at kontrollere, men jeg tror også at mange vil have store problemer med at styre det. Så selvom at dette på papiret vil være den "rigtige" situation, at folk selv har ansvar for hvad de gør ved dem selv, så tror jeg bare ikke på at det kan lade sig gøre!Og jeg tror heller ikke at det vil være i samfundets bedste interesse. Det jeg mener man kunne tage fat på, som det ser ud nu, er at afkrimalisere det at have stoffer på sig til eget forbrug. Ingen vinder noget ved, at man går efter brugerne. Det er spild af tid og penge! Og bøderne der bliver givet ud til brugerne kan i nogen tilfælde bare forværre situationen.
Jeg er enig i, at den nuværende situation er hul i hovedet. Man ulovliggører ALLE rusmidler der kommer på markedet, og det kan bare ikke være rigtig, at alle rusmidler der er kommet frem siden alkoholen, skulle være farligere for en. Faktisk er jeg nok overbevist om, at alkohol er mindst lige så skadelig, hvis ikke mere skadelig, end mange af de rusmidler der findes i øjeblikket. Personligt mister jeg respekten for myndighederne, når de på den måde giver forkerte oplysninger og bruger skræmmekampagner, frem for at give korrekte informationer om forskellige rusmidler.
Så ja jeg er både enig og uenig. Jeg kan følge begge parter, for ja, der er mange, som bruger rusmidler fornuftigt, og som tænker sig om, og det er jo ikke dem der vil være problemet i forhold til legalisering (Herunder tilhører mange af medlemmerne herinde tænker jeg). Men ser man på det fra politikernes side, og mange andre for den sags skyld, så kan jeg sagtens forstå den skeptiske holdning der er til, at det på nogen måde vil kunne fungere! Og jeg må indrømme at jeg også selv er skeptisk overfor, at det kan lade sig gøre. MEN folk er mere end velkomne til at bevise at jeg tager fejl, og jeg tager gladeligt mine ord i mig, hvis det en dag viser sig at jeg er helt forkert på den, men jeg tvivler nu på at det sker..

OG JA! Det blev et meget langt indlæg!!!
