Psychedelia.dk

Ligesom folk der begrunder deres ateistiske tro i naturvidenskab, og bruger det til at reducere mennesket til et rent egoistisk og/eller hedonistisk væsen. Det er måske lidt samme mekanisme der gør sig gældende begge steder...

Som en polsk ingeniør engang sagde:
:-)

Det vil jeg også mene det er. Og det er lidt det samme som sker med enhver totallogik eller absolutistisk verdenssyn. Alt bliver indpasset i det system man har "valgt" at følge... hvadenten det er ateisme, en form for religiøsitet, en politisk ideologi, eller en filosofisk strømning, som ved denne uheldige mekanisme så stopper med at være filosofi imo.

_________________

Kunne de ikke være moralske, modige og kærlige mennesker, uden biblen? Kan simpelthen ikke se hvorfor religiøse ikke indser at det de så inderligt tror på, ikke er mere sandt end en Mickey Mouse tegnefilm.. Det irriter mig at de ikke vil indse det!
Så kommer der ofte det svar "Jamen, mit liv er bedre med religion".
Hvorfor? HVORFOR?

_________________
Har festen varet for længe? Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm. Tryk på mig!

Spændende debat og reflektioner på et dejligt sagligt og velovervejet niveau. (for en gangs skyld!)

Jeg synes dog vi skal huske at distingere mellem religion og spiritualitet. At være religiøs er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man har reflekteret sig frem til hvordan det er bedst at leve sit liv eller hvilken kosmologisk retning der giver mest mening, det forholder sig nemlig sådan at folk i asien primært er buddhister, folk i sydamerika er katolikker, nordamerika er protestanter osv. osv. Skulle deres valg af religion være tilegnet gennem kritisk tænkning og rationalisering så så det anderledes ud. Det vil svare til at videnskabsmænd var splittet geografisk på visse emner. "Nordamerika mener at dinosaurerne døde af et meteornedslag, europæere mener at det var en vulkan, afrikanerne mener at det var klimaforandringer" osv. osv.

^^ spændene input

Er tit blevet mødt med den holdning, når det kommer til spiritualitet, at det er noget "magisk". Altså at det er overnaturligt og de derfor ikke tør bruge udtrykket. Kan du ikke uddybe hvad du mener med spiritualitet?

Rellek: Fordi autentisk religiøsitet intet har med en tro på en figur som Mickey Mouse gør. Jeg er godt klar over, at mange kalder sig selv religiøse, med en sådan indholdsløs form for tro. Jeg tror der ligger en antydning a svar til din indvending i mit første indlæg i denne tråd

Innernetexplorer: To ting. 1) Jeg tror den der opdeling mellem religion og spiritualitet er kommet pga, at nogle har følt sig nødsaget til at adskille deres religiøse indstilling fra en type religiøsitet der er indholdsløs. Religion og spiritualitet burde gå hånd i hånd, og er man spirituel er man religiøs. Det ligger lidt i traditionen. Men jeg er godt klar over, at meget religion kan være drænet for spirituelt indhold. Hvad både Nietzsche og Solovjov skriver meget om... Dog med to forskellige løsninger. Solovjovs er den jeg finder mest interessant, med religionen som et samlende til det guddommelige, og filosofien som det individuelle indhold.. en form for spirituelt intellekt samlet i religionen.. mener jeg.
2)Vil du mene, at reflektion og selvkritik vil skabe en ensformig religion? Så det ophæver de kulturelle forskelle og kontekster? Jeg synes din anden pointe viser i den form for enstænkende retning. Og jeg tror ikke på det. Jeg tror virkeligheden er meget mere mangfoldig og sandheden udtrykkes på mange forskellige måder, og det er med til at skabe en kultur omkring en bestemt levevis og religion. MEN.. dermed ikke sagt, at kulturen skal være en begrænsning, men istedet et udgangspunkt for udforskning... ideelt set.

_________________

Odden: Jeg ser religion som noget man kan være tilhænger af og det spirituelle som noget individuelt. Derfor ser jeg klart en forskel på de to, men i mine øjne udelukker det spiritualitet ikke religion. Jeg synes godt man kan være spirituel uden at være religiøs, og vice versa.

Dog mener jeg det er trist at se religiøse mennesker uden spiritualitet. Tag for eksempel Danmark. Her er der mange protestanter, Men de fleste ville blive i tvivl hvis man spurgte dem ind til deres religion. De er stadig tilhængere af protestantismen men de har bare ikke selv gjort sig nogen som helst overvejelser omkring det.

Klart. Men det er nok vigtigt at huske, at en distinktion der adskiller religiøsitet og spiritualitet, som før var to sider af samme sag, er noget der først er kommet inden for de sidste 200 års tid.

_________________

Odden: Well, engang var de to ting jo en og samme ting - jeg er dog lidt i tvivl om hvor vidt vi taler om samme ting når vi siger religion her. Jeg definerer først og fremmest religion som en tro på "noget højere" - en guddom om du vil - og at den pågældende religiøse retning så er den vej man mener 'fører tilbage til den gud'. Ordet religion har jo rødder i "religare" som betyder en form for genetablering med kilden. At man finder frem til den årsag til at vi er her og derved søger vejen der fører til genetablering med den kilde.

Spiritualitet ser jeg derimod som en egenskab der beskæftiger sig med det ikke-fysiske, eller det som rækker udover det fysiske. Ånd, bevidsthed, genkendelse, reflektion. Jeg ved at det tit ses som en åndsvidenskab der er uadskilleligt fra den religiøse retning. Jeg synes bare at jeg ser at religion, i dets almene betydning i dag, driver længere og længere væk fra det eksperientielle og mere beskæftiger sig med et "valg af tro" man mener fører til frelse. For i hvert fald 90% af verdens befolkning! (Jeg er dog klar over at steder som Indien og store dele af Asien generelt har en mere "hands on" tilgang til den religiøse praksis - eller ligefrem: der er faktisk en religiøs praksis! )

Når du spørger om "reflektion og selvkritik vil skabe en ensformig religion?" vil jeg sige netop tvært imod! Reflektion og skepsis til hvad man drager ind og godtager som værende ontologisk korrekt giver en langt mere autentisk og pragmatisk spiritualitet/religiøsitet og det kan sagtens lade sig gøre at sammensmelte den videnskablige tilgang med det spekulative/metafysiske.

Du siger det egentlig selv:

Ok.. Lige et hurtigt spørgsmål inden jeg dykker mere ned i det: Hvad mener du så med, at det ville se anderledes ud, hvis religion var grundet i selvkritik og reflektion? Der er da ikke mangel på mangfoldige religioner som det ser ud nu? Og masser af steder trives dialogen da interreligiøst.. andre steder dog ikke. Men der lader da til, at der er refleksion nok de fleste steder, og faktisk har været det igennem den religiøse idéhistorie verden over.... ?

_________________

Jeg tror hele pointen er at folk følger religiøse retninger og ideologier i stedet for at vende tilbage til "first premises" som er den religiøse/åndelige oplevelse. Ekstasen. Kernen i al religion - men i dag sidder vi næsten kun tilbage med den kulturelle skal. Som har veget så langt fra den oprindelige oplevelse. Og vi bliver skripturalister og dogmatikere, tilsidesætter individet og hylder bevægelserne - som i mange dele af verden nu er blevet til kultur og ligefremt politik i som yderligere omsvøb. I stedet for at dykke ned i religionsfænomenologien - selve oplevelsen af det guddommelige.

Men du vil vel ikke underkende den historiske verden? Selv en ekstatisk oplevelse vil jo ske gennem et situeret menneske der lever i en kulturel kontekst, og derefter vil udlægge oplevelsen i et sprog og en begrebsramme han/hun er opvokset i? At oplevelsen af det ekstatiske så er transhistoriske er så vel det der muliggør kommunikation med en person fra en anden kultur overhovedet i snakken om religiøsitet.

Jeg er enig i at, som også tydeligt fremgår af mine poster hidtil, at oplevelsen af ekstase eller det guddommelige selvfølgelig er det der giver fylden til religion, og uden denne bliver det blot til, som du skriver, en tom skal af politik nærmest.. i hvert fald dogmer uden et dynamisk åndeligt indhold.

_________________

Yeah, man kan jo ikke andet, som et socialt og kulturelt væsen, end at indpasse oplevelsen, ja for ikke at tale om oplevelse generelt, i de allerede eksisterende lingvistiske og kulturelle paradigmer/rammer. Men jeg mener blot at, f.eks., en religiøs opvækst kan besværliggøre en un-biased opfattelse og tolkning af oplevelsen. Ja måske endda selve oplevelsen af oplevelsen

Ja.. Det er faderhuset også et glimrende eksempel på. De stakler.

_________________