Psychedelia.dk

Religionens illusion om et efterliv ud fra videnskabelig bevisning.

Så er himlen og helvede blot en metafor for det gode og onde som i os alle bor og gror.

Skabt for a holde os i mat indtil den dag mennesket skulle forstå/indse oplysningen af godt og ondt.

dybt

HImmelen og helvede findes skam.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Hvem tager sig af religion når man nu har fysik, matematik og biologi at få det dårligt over?

http://www.wisevid.com/play?v=1tbxv8bAAdw6

http://www.youtube.com/watch?v=F-QA2rkpBSY

_________________
Magien, er dig selv.

_________________
Bagsidens gule sider - Giftlinjen, rådgivning om misbrug mm.

Enig i at himlen og helvedet er en metafor for det gode og det onde. Men "skabt til at holde hos i skak" arh. Tror vi har skabt religion i vores billed, Og så projekteret det over i himlen og helvedet. Det eneste problem jeg kan se med det er bare at nogle folk tror helvedet er noget som eksistere ude i verden istedet for inde i dem selv, og derfor anklager alt muligt for at være djævlens værk.

Skabt til at holde i skak menes at beskytte os selv, fra os selv. Fra vores primitive egenskaber, en omkodning af vores biokemiske natur.



Netop da findes helvede, den 'forkerte drivkraft' for overlevelse. Manglende forståelse, primitivit, uoplyst. Fedt billede .... = ....

Ved ikke om det er totalt ved siden af til dit indlæg, men der kom lidt tanker ned om intet andet.

Kan bedre forholde mig til det når du omformulere det på den måde. Tror dog ikke at religionen kan holde os mennesker fra at have ondskaben i os. Nu snakker vi selvfølgelig også religion i et større spektrum, og der skal naturligvis tages forbehold for forskelle mellem diverse religioner. Men nogle dele af kristendommen benytter sig meget af forbud i mine øjne. Og det fører ikke til en flok frelste mennesker men derimod en flok gudsfrygtige aber som ikke selv tør tænke hvad der er rigtigt eller forkert.

sorry mit lidt hårde sprog det er absolut ikke alle kristne som er aber



Vi er nok ikke så uenige her jeg snakker bare om aberne igen.

Det er selvfølgeligt også tarveligt at jeg skærer alle religiøse mennesker over en kam

Det er nok lidt for reduktionistisk bare at sige at religion er en metafor for det gode og det onde.
Den gamle græske filosof Gorgias optræder i en dialog hos Platon og har et berømt citat, der lyder nognenlunde sådan:
1. Intet er til;
2. Selv hvis noget er til, kan vi ikke vide noget om det;
3. Selv hvis vi kan vide noget om det, kan vi ikke formidle denne viden til andre.

Platon har selvfølgelig sit eget svar, men som det også er blevet sagt er kristendom jo platonisme for folket(Nietzsche, ikke?) Nå Gorgias udsagn er udtryk for at påstanden om væren giver lige så lidt meningen eller er lige så gyldig som påstanden om, at intet er. Vi kan ikke bevise det, det ligger uden for vores område, at beskæftige os med dette spørgsmål.
Hvis du er konfirmeret eller bare kender lidt til kristendommen husker du måske Johannes evangeliet:
Johannes evangeliet kapitel 1

1 Ordet fra begyndelsen
Før verden blev til, var Ordet der allerede. Det var hos Gud, og det er Gud. 2Dette Ord var altså fra evighed af hos Gud. 3Ved dette Ord (som er Kristus) er
alt blevet skabt, og der eksisterer intet, som ikke er skabt ved ham. 4I ham er det liv, som giver mennesker lys, 5og hans liv er det lys, der stadig skinner i mørket; og mørket har aldrig kunnet slukke det.
6En mand blev udsendt af Gud. Hans navn var Johannes. 7Han kom for at vidne om det virkelige Lys, der snart skulle åbenbares, for at alle kunne tage imod Jesus, når han kom. 8Johannes var altså ikke selv Lyset, men kun en, der skulle fortælle om det. 9Det sande Lys, der oplyser hvert menneske, var nemlig lige ved at bryde frem.
10Men selv om Kristus var i verden, og verden blev skabt ved ham, genkendte verden ham ikke, 11og skønt han kom til sit eget folk, jøderne, tog de ikke imod ham. 12Men dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn - så de, der tror på ham, 13kommer ind i Guds familie, ikke ved nogen naturlig fødsel eller ved noget menneskeligt påfund, men fordi de bliver født på ny af Gud.
14Og Kristus iklædte sig vor menneskelige natur og levede her på jorden midt iblandt os. Og vi, der færdedes sammen med ham, så hans herlighed - en herlighed, som kun Guds eneste Søn har fra sin himmelske Far, mættet med tilgivende kærlighed og sandhed.

Dette kan ses/er et svar på Gorgias radikale skeptisisme. Ordet er til garanteret gennem gud og kommunikeret gennem kristus. Sammen med Platons filosofi er dette måske det mest afgørende for den udvikling, der har været op gennem det vestens historie. Ideen om Ordet/logos/Gud/det ene/væren, har været så ufattelig afgørende for, hvorfor europa ser ud som det gør idag og ikke ligner Asien eller Afrika fx. Personligt er jeg nok også af dekonstruktiv observans, altså at dette er en process, der afføder sin egen overvindelse. Det vigtige at forstå er at hele din opfattelse af, hvordan du er til i verden stammer herfra og at spørgsmålet om himmel og helvede næsten er helt ligegyldigt i denne sammenhæng, da dette er et lille epifænomen i forhold til det tidligere nævnte.

Men som senere filosoffer påpeger, så er der jo i princippet ikke brug for et "svar" på/til Gorgias' radikale skepticisme, da den underminerer sig selv.

Enhver person der hævder ting som "man kan ikke vide noget med sikkerhed" eller "alle påstande giver kun mening og er kun sande indenfor den tid/periode/kultur de hævdes i" må forholde sig til "Refleksivitets-problemet" - nemlig at deres egne påstande, sætninger og teorier også rammes af den relativisme, som de hævder gælder for alting. Og dermed er det også en relativ sandhed, at alle sandheder er relative. Eller det gælder KUN i Europa i 2010 at alt hvad der hævdes hér er kontekst-afhængigt - måske hævdes der absolutte sandheder udenfor det sted og den tid, hvor skeptikeren hævder at alt er kontekst-afhængigt og relativt sandt.

Som Habermas skriver i "Diskurs-etik", så er den eneste mulighed for den konsekvente skeptiker at holde kæft og sætte sig udenfor det menneskelige fællesskab. Skeptikere der snakker er oftest umodne teenage-typer.

Der er en lang diskussion af skepticisme og de skeptiske udfordringer til viden hér: Solipsisme

Hvad fanden snakker du om?

Jeg prøvede blot at vise en anden side af religion end ideen om at det skulle være en metafor for det gode og det onde. Jeg vil sgu da skide på hvad senerer filosoffer har peget på i denne sammenhæng.

Jeg er sku stået lidt af på emnet da jeg ikke mener jeg kan bidrage med noget af tilsvarende dybde. For lige at smide et head up. Men diskuter da endelig videre af den grund.

Hvad sørensen mener du med det?



Dybt.

Sure løg.

'KÆFT og tal pænt! Eller bliv modereret!

_________________

haha det er maa vaere en fejl, der skal selvfoelgelig staa "reduktionistisk", tak for opmaerksomheden.
retter lige det oprindelige indlaeg.

Nogen der er enige i at religion er for svage mennesker der kan ikke kan klare virkelighedens barske side og derfor gemmer sig bag en tro?

Det er jeg ikke enig i. Med en mere eksistentialistisk tilgang til tro og religion kommer også et enormt ansvar, hvor man også netop SKAL møde tilværelsens mest barske sider.

_________________

Okay, jeg er vidst ude hvor jeg ikke kan bunde. Jeg tænkte mere i simple baner mht. livet efter døden. Altså at komme i himlen osv. Hvis livet er svært; bare rolig, gud er med dig.

Noget i den dur.

jeg er rent ud sagt pisse træt af hovskisnovski ateister og deres enøjede syn på religion. Arthur, du må fandme kunne gøre det bedre end det der.

nogle af de mest moralske, modige og kærlige mennesker jeg kender er religiøse på en eller anden måde. at de så ikke kan redegøre 100% overbevisende for deres standpunkter er jeg ligeglad med. om de har det fra biblen, Mickey Mouse eller Illustreret Videnskab gør ingen forskel. det er det hele menneske i ord og handling der betyder noget.

_________________
Corporations cannot commit treason, nor be outlawed, nor excommunicated, for they have no souls. ~ Sir Edward Coke

Arthur: Jeg deler lidt Halugenlampes harme over enøjede ateister. Men vil så til dit forsvar sige, at der faktisk findes en tilgang til tro, som netop er at kaste ansvar fra sig. Jeg mener der var en i Reagans tænketank i 80'erne, som mente, at vi ikke skulle gøre noget ved alle de miljøproblemer vi har skabt, for Jesus skulle gerne komme og redde os alle sammen i år 2000. Og det er en vattet form for tro imo. Men det er så hvad jeg selv vil kalde blind tro.
Jeg ved godt det er svært at kaste en dom som "blind tro" eller "dum tro", men mener, at når man bliver direkte ureflekteret gennem troen, så er den dum, for da benægter man en ret væsentlige funktion af den menneskelige bevidsthed.

_________________