Til arpheus og andre:
Mht. at diskutere her, så er jeg også helt enig i at man sagtens kan diskutere en masse (akademiske) emner på lægmandssprog. Det er klart at man måske ikke kan have en nær så artikuleret diskussion, men i det mindste kan begge parter som regel lære noget af det. Eksempelvis en fagmand "vs." en lægmand. Her vil fagmanden måske lære noget af at skulle bruge argumenter formuleret i lægmandsniveau, og den anden part kan lære noget af en der kender emnet nærmere. Men betyder det så at alles mening er ligemeget værd?
To ting synes jeg, jeg har set går galt når der diskuteres, f.eks. her. Enten begge dele på een gang eller adskilt. 1) Lægmanden har f.eks. lige gjort sig nogle tanker om noget videnskabeligt (lad os antage det er filosofisk) som han/hun har set/læst/hørt, og poster så tankerne her. Der burde man som lægmand være klar over at det man har tænkt, omend ikke er lodret forkert, så ikke er nogoet synderlig dybt eller originalt. Man har jo ikke studeret emnet indgående. Kort sagt: Vær' klar over at du nok ikke opfinder den dybde tallerken, og formålet med at poste ikke er at dele dette, så meget som det er at få det raffineret og evt. blive henledt til mere info om emnet. Hvad du lige har (lomme)-filosoferet over efter at ha' røget en ordentlig pind kan måske føles dybt, men det er det jo nok ikke

2) Det kan se ret forfærdeligt ud, set med en fagmands øjne, da det skinner igennem at lægmanden ræssonnerer klodset og mangler indsigt. Det fagmanden kan gøre er så at prøve at finde ud af om der i kernen af det der bliver sagt, er noget der kan relateres til generelle filosofiske problemstillinger(det synes jeg ihvf. selv jeg har set), og dernæst prøve at skære ind til benet på en pæn måde, uden at være arrogant. Spørge ind og evt. prøve at inspirere lægmanden til selvstudier. Hvad der desværre sker er, at fagmanden banker lægmanden i hovedet med "prøv nu at hør, din tosse, jeg læser på åni. og sagen er sådan og sådan" og så kvittere med et par wiki-links. DEt fører jo ikke til en døjt, da den anden bare går i forsvarsposition (forståeligt nok) og diskussionen går i hårdknude. Derudover kan fagmanden, især når emnet er filosofisk, have ganske svært ved at have endegyldigt ret. For selvom man kan blive nok så dygtig til filosofi, så er der vel ikke nogen endegyldig sandhed, og selvom der måske ikke er nogen til at give ham/hende modspil (evt. fordi emnet er meget specifikt) så er det ikke ensbetydende med at det er den gyldne sandhed der kommer fra hans/hendes taster.
Kort sagt: Let's all be friends

Kan godt være det ikke gav mening overhoved, men det synes jeg på tidspunktet

Iøvrigt er det selvf. kun en generel betragtning. De fleste er som regel fagmand på nogle få områder og lægmænd på en masse andet.
ps.
arpheus skrev:
For mig findes der ingen eviggyldige sandheder, kun midlertidige.
Hvornår ophører ovenstående så med at være sandt?

Ja, den var god - hvis sætningen er sand, er den falsk. En selvmodsigelse som overtræder princippet for non-kontradiktion. For mig er der i princippet ingen sandheder. Jeg lever i en usikker, modsætningsfyldt verden, hvor alt er kaos og alt kan ske og hvor der ikke er et valg mellem enten A eller B. Mennesket prøver hele tiden på at finde sandheder for at organisere og begribe virkeligheden, fordi vi ikke kan holde ud at leve i usikkerhed. Enten vender mennesket sig mod ideologier, religion, videnskab, myter, eller hvad det nu kan være for at klamre sig fast til et sammenhængende billede.
Jeg tror alle har dele af sandheden, men vi lever i en verden der på overfladen udfordrer os med dualismer vi bliver nødt til at forholde os til på den ene eller anden måde. Her kan det være nødvendigt at vælge mellem hvad der rigtigt eller forkert, sandt eller usandt.
Jeg er iøvrigt helt enig i dit indlæg. Dog mener jeg godt man kan tænke dybe tanker og nå frem til store erkendelser, når man har røget en pind.