Jeg afskriver ikke psykedeliske stoffers potentiale, selvom jeg ikke personligt har de store forhåbninger. Læg mærke til at jeg skrev at der ikke var nogen dokumentation for, "at de har nogen nytte i psykologisk/psykiatrisk regi, set i forhold til andre metoder o.l. ". Det er ikke nok at der er eksempler på folk, der gennem fx. LSD-assisteret psykoterapi har fået det bedre, man må også sammenligne det med hvad der ellers findes af muligheder for terapi o.l., og også på alle de gange hvor det måske ikke er gået helt så godt, og nogle gange er det måske gået rigtig, rigtig skidt. De sidste punkter har jeg ikke stødt på megen diskussion af.
Det kan være Grof er en undtagelse, men der er en tendens til at fortalerne for psykedelisk terapi undlader at nævne andet end de positive historier. Og så har man selvfølgelig på den anden side en masse folk, der ikke kender til andet end nogle af de grummeste historier om hvordan man administererede LSD til dybt psykotiske personer uden den mindste terapi, og som på den eller tilsvarende ringe baggrund afskriver al brug af psykedeliske stoffer over en kam.
Men det kan være der er en ny generation af seriøse forskere på vej, som måske ikke vil begå de samme fejl som nogle af deres forgængere. I øvrigt er der en interessant artikel om ny forskning i bl.a. Schweiz i Spiegel i dag:
http://www.spiegel.de/international/zei ... 80,00.htmlOg der behøver bestemt ikke være nogen skarp skillelinie mellem terapi og spiritualitet. Det jeg mener er, at særligt hvis man eksperimenterer på egen hånd vil det være ekstremt svært at bevare en eller anden objektiv afstand til det man laver, og udsætter sig selv for. Og det er let at komme til at drøne rundt i sin egen fantasiverden. Så kan man få nok så mange indsigter om sig selv og verden, men hvad er det lige man får dem brugt til, og gavner de overhovedet een. Sådan behøver det selvfølgelig ikke at gå, men jeg har set en del eksempler på at det kan gå sådan, inklusive mig selv. Og det er også derfor jeg reagerer mod anbefalinger om at bruge stofferne til 'terapi' på egen hånd.
Som jeg også skrev før ville det være noget helt andet hvis folk var en del af en organisation eller en seriøs gruppe, hvor medlemmerne kunne holde hinanden i ørerne og ikke bare klappe hinanden på skuldrene, og der måske også var nogle rigtige psykologer/terapeuter i blandt. Så kan man sikkert godt bruge psykedeliske stoffer til noget, selvom jeg stadig synes man hele tiden skal spørge sig selv, om de virkelig er nødvendige for det man vil opnå, eller om det i virkeligheden er nogle andre behov, der gør at man indtager dem.
For jeg synes hedonistisk brug af psykedeliske stoffer er helt ok, og hvis det i virkeligheden er det man er interesseret i, er det bedre at indrømme det, så bliver det hele meget sjovere.
Men ok, jeg vil da læse Grof's "LSD Psychotherapy" og prøve at blive lidt klogere.