ThirdEyeFlood skrev:
Det ville da være et smukt træk hvis Prom brugte nogen uger på at oversætte kilderne til dansk, men næste problem ville så nok være at man i den akademiske verden benytter en fagterminologi som ikke forstås af menigmand og så er vi jo lige vidt.
Jeg tænkte lidt på det samme, for hvis vi først skal gøre videnskabelig forskning tilgængelig for alle, uanset baggrund, så skal vi jo også til at skrive forklaringer på mange emner, f.eks. en længere tekst vedrørende statistik og logisk argumentation. Det ville sikkert være en god ide at gøre dette, men det ville også være et fandens stort arbejde, som jeg ikke mener man bare kan kræve at andre skal gøre. Tekster omkring disse områder eksistere allerede og er tilgængelige for enhver der ønsker at gøre det nødvendige arbejde for at lære om emnerne.
Med fare for at virke elitær (hvilket jeg egentligt er, når det kommer til stykket) så vil jeg mene, at det er op til den enkelte at gøre det nødvendige forarbejde for at være kvalificeret til at deltage i en given debat. Hvis man ikke vil, eller kan, gøre dette, vil det naturligvis gøre det umuligt at deltage i en debat om emnet.
Der hviler selvfølgeligt et vist ansvar på dem, som har viden om et givent område om at de skal videregive den information de har til andre, men når denne information allerede eksisterer i umiddelbar tilgængelig form, så mener jeg ikke at man kan stille yderligere krav til formidlingen af denne information. I sidste ende er det et spørgsmål om gensidig tilnærmelse. Man kan ikke kræve at andre skal gøre al arbejdet for en. Hvis jeg skulle lære fysik ville jeg ikke forvente at andre skulle kunne forklare emnet uden at jeg selv gjorde noget for sagen.
Med al respekt for de involverede i debatten

EDIT:
Jeg har lidt et problem med denne post, idet at jeg som sådan mener, at det jeg har skrevet er korrekt, men på en anden side ville jeg selv blive sindsygt irriteret over at noget skrev den slags hvis jeg var på den anden side af debatten. Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal gøre ved det
...
