Euforiseret skrev:
Nu sidder jeg her og tænker lidt over livet..
Så er det bare gået op for mig hvor ensformet det er!
Altså, jeg ER aktiv, jeg dyrker motion, cykler ture i skoven, hænger ud med vennerne, tar til fester osv..
Jeg går i skole, 9 klasse, har lige overstået mine eksamnener, så nu kan jeg næsten gøre hvad jeg vil!
Men jeg bliver sindssyg ved tanken om at det er det eneste der sker.
Folk siger de samme ting og gør de samme ting, igen og igen og igen...
Det eneste jeg gør ved det, er at vente på at livet bliver mere spændene..
Jeg har sovet i 16 år, nu er jeg lige vågnet, og der skal ske noget, og det skal være nu!
Hvad kan jeg gøre? Har i selv haft det sådan? Hvad gjorde i??
Jeg har mest lyst til at rejse hele jorden rundt, opleve det hele, tage til udlandske festivaller, koncerter osv. og først komme tilbage om et par år, problemet her er bare at økonomien slet ikke holder til det.
Jeg er bare ved at blive SINDSSYG over så fucking mange kedelige mennesker der findes, folk tar på ferie, og det eneste de laver er at flyde på stranden hele dagen og tage sol! Hr og Fru danmark, det eneste de laver er at sidde og glo tv???
Der skal bare gang i det her liv!!! Giv mig nogle råd, whatever, nu kom jeg også ud med det.. Tak fordi du læste det

Jeg synes dine overvejelser er utroligt sympatiske og gode.
Jeg begyndte at ryge cannabis/hash/pot/skunk kort tid efter jeg startede i gymnasiet, da jeg var 16/17 år, og senere begyndte jeg, som 17-årig, at tage svampe, for at få indblik i en dybere, spirituel virkelighed. Det var fordi jeg følte, at der "manglede noget" - jeg havde læst skønlitteratur, læst filosofi, "kigget i virkeligheden", og det var ligesom ikke nok. DET VIRKEDE IKKE.
Da jeg (endelig) gik ud af gymnasiet, tog jeg et sabbat-år for at finde ud hvad jeg ville, hvor jeg flyttede hjemmefra, arbejdede rundt omkring, og egentlig ikke fandt ud af noget som helst.
Da jeg startede på en videregående uddanelse fandt jeg endelig en person (pige - modsat køn) som jeg blev forelsket i, og det skete fuldstændig hovedkuls og uden forbehold.
Mit forhold til min første kærlighed lærte mig mindst lige så meget som min læsning af filosofi og mine oplevelser med stoffer og trips havde lært mig.
Har du oplevet kærlighed? Det er, for mig at se, det mest essentielle spørgsmål;
1) Hvis ikke, så fatter du ingenting. Find en dreng/pige/mand/kvinde/hest/ko/whatever at forelske dig i, fordyb dig i kærligheden, dyk ned i den anden person og forholdet til ham/hende/den, og lær af det og nyd det.
2) Hvis ja, så har jeg ikke rigtig nogen råd - keep on truckin'.