Hej hej.
Jeg synes du er et godt eksempel på, hvordan mange går og forbereder sig på psykedelia. Om du har forberedt dig for grundigt eller ej, det er der ikke nogen af de andre kloge hoveder herinde der skal gøre sig kloge på, det kan kun du bedømme når du har taget skridtet og overstået dit første trip.
Om et svampetrip vil ændre din hverdag eller ej er vel i høj grad individuelt, og kan på ingen måde generaliseres, og bør slet ikke generaliseres. Mit første svampetrip var alene på mit værelse, og var hvad jeg dengang ville kalde et medium trip med en karakter af noget overjordisk, som jeg dengang ikke kunne definere. Nu, set i bakspejlet, og mange trips af forskellige karakter - trip på forskellige stoffer også -, kan jeg se, at den ikke har været noget specielt. Det var en sjov aften der satte nogle kerneværdier i mit liv på daværende tidspunkt i perspektiv, hvilket jeg har været rigtig glad for. Om det har hjulpet mig eller ej, det skal jeg ikke kunne sige, men jeg synes det virker utroligt vagt at sige, at svampene hjalp mig i en given retning - de har allerhøjst hjulpet mig til at tage en beslutning jeg før eller siden ville indse var nødvendig.
Dagene efter et trip, for mit vedkommende, er påvirket af selve trippets karakter; var det et sofatrip med drengene, eller var det et introspektivt ét af slagsen, og havde dette positive eller negative aspekter? Men nej, jeg ser ikke mere metaforik, i hvert fald ikke mere end jeg gør i forvejen, men jeg kan have en følelse af mine rødder stikker dybere i universet, corny as it may sound

Så som du kan se, så er jeg nød til at nuancere det, før jeg kan give et svar, og netop derfor mener jeg ikke, at man kan give et ensidigt svar.
Når alt det er sagt, så er jeg sikker på du træffer den rigtige beslutning - du virker som en gut der har tænkt over det længe, og det er en værdig jeg tillægger stor respekt.
Godt trip, hvis du tager springet.