Snoezel skrev:
Soma Juice skrev:
Jo det er nemlig det at det gør, fordi det kræver jo et bevidst valg at noget manifistere sig i uendeligheden... Det er da klart ellers ville der jo aldrig eksistere noget hvis ikke valgtet er blevet taget/du vil aldrig få pengene hvis ikke jeg bevidst besteme hvornår
Jeg vælger da heller ikke bevidst at falde og brække min arm, derfor kan det da ske alligevel, ved tilfældighed? Så kan man snakke om at det er guds vilje, men hvorfor tro på noget som lader onde ting ske?

Det er traditionelt blevet kaldt "Theodicé-problemet" - "hvorfor lader Gud onde/ubehagelige ting ske, hvis han er benevolent (altså "vil det gode"), alvidende og almægtig?".
Leibniz, der behandlede problemet (og vistnok navngav det) kom med det svar, at "vi lever i den bedst mulige af alle verdener". Med dette mente han, at vores virkelighed kun er én blandt en masse mulige der kunne realiseres hvis der blev ændret en lille smule ved nogle begivenheder eller egenskaber ved vores - der findes f.ex. måske en anden mulig verden hvor Hitler vandt 2.verdenskrig og hele virkeligheden som følge a dette ser helt anderledes ud end vores.
Leibniz mener så, at den virkelighed som vi lever i er den bedste af alle de mulige virkeligheder. Det vil ikke kunne lade sig gøre at lave en bedre verden (selv hvis man er almægtig), da man så vil komme til at forrykke et eller andet et sted og ende med at gøre det hele værre end før man ville forbedre det. Der er altså en slags logiske regler/betingelser for hvordan verden ser ud og hænger sammen, og Gud kan kun ændre dem til en vis grad.
Jeg kan på stående fod ikke lige huske hvordan Leibniz mener at kunne vide, at dette virkelig ER den bedst mulige af alle verdener - om han har et rigtigt argument for det, eller bare mener at det er pga. Guds påståede egenskaber som god, alvidende og almægtig.
Et andet traditionelt svar er, at ondskab, lidelse, smerte osv.. er nødvendige for at kunne værdsætte det gode, behagelige, smukke osv. (tænk "ying-yang").
Et tredje traditionelt svar er, at dét, der fra menneskets begrænsede og uperfekte synsvinkel ser ondt ud, måske ser helt anderledes ud fra en højere, alvidende optik (altså Guds synsvinkel).
Dette er måske en mulig del af Leibniz' theodicée-svar - at der ikke er nogen begrænsninger på hvordan verden kan skrues sammen, og at vi virkelig lever i den allerbedste verden man kan tænke sig, men at vi bare ikke fatter hvor fantastisk og skønt det er, når negrene dør af sult og AIDS, Joseph Fritzl laver familie-hygge i kælderen eller belgiere omgås børn.
Mht. "Det ondes problem" - altså hvorfor Gud har skabt mennesket med muligheden for at begå onde handlinger, så er et muligt svar at vi ikke ville være frie, hvis vi ikke havde muligheden for at gøre det onde. Man kan indvende, at det svar ikke er tilfredsstillende, og at man kunne forestille sig en eller anden slags "næsten-frihed" hvor der var en mental blokering, der stoppede os hvis vi forsøgte at gøre noget rendyrket ondt, men derudover ikke påvirkede vores andre handlinger, og dermed ikke determinerede os fuldstændig, kan man så diskutere. Man kan endda forestille sig, at den ville lade folk have muligheden for at gøre "onde" ting ud af dumhed eller pga. vrede eller sådan noget, men bare ikke onde handlinger udelukkende med den intention at skade andre levende væsener "for sjov". Et svar på denne indvending er, at friheden kun kan eksistere absolut og ubegrænset.