Hey!
Der er på min skole blevet sendt en advarsel rundt, fra rektors side.
Jeg syntes lige i skal se den.
Ved godt det ikke er stoffer i "medierne". Men det er stadigvæk relevant.
Here it goes:
_____________________________________________________________
Unge eksperimenterer med Hestemedicin.
Dette brev sendes ud som advarsel, fordi vi i SSP-netværket har fået kendskab til at flere og flere unge er begyndt at eksperimentere med bedøvelsesmidlet Ketamin, som blandt andet bruges til heste, og vi vil på det kraftigste advare mod brugen af dette stof, som indtil februar 2008 ikke var ulovligt, men altså blev ulovligt til alt andet end lægemiddelbrug sidste år.
Det omtales blandt de unge som blandt andet "Special K", "KitKat", "Vitamin K" eller bare "K".
Politiassistent i Specialpatruljen, Station City Kbh., Kenneth Markussen:
"Dem der tager Ketamin kommer virkelig langt væk fra virkeligheden - de er praktisk talt umulige at komme i kontakt med"
Overlæge Peter Skaaning, Bispebjerg Hospital:
"Ketamin kan give alvorlige psykoser. Stoffet giver en ud-af-kroppen oplevelse og hallucinationer, der betyder, at man går i koma og får påvirket sine indre organer og sit kredsløb, således at man ender på intensiv afdeling. I værste fald medfører indtag af ketamin døden.
Leder af det misbrugsforebyggende arbejde i SSP Esbjerg, Steen Bach:
"Stoffet bruges, når de unge skal fyre den af, og der skal være gang i den. Der er rigtig mange af de unge, der eksperimenter med at blande forskellige stoffer, og det kan få fatale konsekvenser for dem - i værste fald kan de dø"
Det er altså et meget alvorligt stof at stifte bekendtskab med. Den nyeste viden tyder på, at man selv med et meget lille forbrug af stoffet steriliserer sig selv, og dermed aldrig bliver i stand til at få børn.
I følge tal fra Sundhedsstyrelsen blev der sidste år beslaglagt dobbelt så meget Ketamin som i 2007.
Vi opfordrer til, at unge er meget opmærksomme på stoffet, når de færdes i nattelivet, og at de siger konsekvent siger nej til det. Vi ved, at stoffet blandt mange unge ikke betragtes som "et rigtigt stof", fordi det er medicin. Men vi må slå fast, at stoffet er akkurat lige så farligt som de øvrige stoffer, som f.eks. LSD og ecstasy.
På SSP-netværket i Ikast-Brande Kommunes vegne
Navn fjernet
Børne- og ungekonsulent
Tlf.: Fjernet
Mail:
malar@ikast-brande.dkHvad har i at sige til den?
