Så fik jeg endelig, efter 21 år, taget debatten omkring kriminaliseringen af stoffer med de gamle. Besøgte mine forældre i weekenden, og blev i velkendte trygge rammer trakteret med mor's hjemmelavede bøffer samt to gode flasker rødvin. Da min far så på et tidspunkt ytrede sig omkring alkohol, og erklærede sig uforstående over for den norske og svenske alkohol-model (spritmonopolet/systembolaget - Det er ikke tilladt at købe andet end øl i almindelige butikker. Vil man have en flaske vin eller det der er stærkere, er man nødsaget til at opsøge spritmonopolet og købe det der) så jeg mit snit til at sammenligne den med den hollandske coffeeshop-model, og erklærede mig uenig i den form for afkriminalisering, for derefter at argumentere for en fuld legalisering af cannabis. Alle indsigelserne fra mine forældre lød præcist som forventet; "Jamen kæreste, hash kan føre til hårdere stoffer, det har jeg hørt" - "Hash virker i blodet i flere uger og det er uansvarligt at have sådanne folk til at køre rundt på vejene" - "Hash gør dig sløv! Etc etc." Alt sammen udtalelser fra to ellers super fornuftige mennesker, men med meget indoktrinerede holdninger og oplysninger omkring stoffer.
Jeg understregede gang på gang at cannabis' afhængighedspotentiale og direkte skadevirkninger allerhøjest lå på samme niveau som, hvis ikke under, alkohol og tobak. Desuden burde det ikke spille nogen rolle om cannabis var farligt eller ej, da det ultimativt er ens eget frie valg som ikke skader andre individer end dig selv. Da jeg så kom med kilder og referencer på mine argumenter, overvandt jeg til sidst den lille prohibitions-dæmon der gemte sig bag en masse fordrejede oplysninger og skræmmekampagner, i min mor. Hun kunne godt se at det nok ikke ligefrem gavnede nogen at forbuddet blev opretholdt. Min far blev dog ved og ved med at mumle noget i retningen af "Hash er skadeligt, hash er skadeligt, hash er skadeligt!"
Trods hans fortsatte skepsis mod en legalisering, så jeg samtalen med de gamle som en succes. Vi fik alle noget at tænke over, og det er som om at der er blevet løftet en stor barriere mellem os. Ting er sgu meget bedre når man får talt omkring dem. Det var en lang og hård samtale, så der går nok et lille stykke tid før jeg debatterer legalisering af f.eks. MDMA med dem, da de egentlig er meget konservative hvad angår den slags "hårde" stoffer, men små skridt af gangen...
Det næste skridt bliver vel så at indvie de gamle i mit personlige stofbrug...

Har i haft mange af den slags små, men signifikante samtaler med forældre/venner/bekendte?