Psychedelia.dk

Godaften alle sammen!

Jeg har røget cigaretter i ca. en to års tid (jeg ryger ikke smøger nu), og stoppede cold turkey kort tid efter jeg flyttede hjemmefra, efter noget af en omvæltning af min verdensopfattelse (læs evt. mere her). Jeg har nu formået at vælte min verdensopfattelse endnu engang. Og ser nu ingen grund til at rygning skulle være dårligt, for mig (kun lidt indirekte, da min lillesøster bliver bekymret fra tid til anden om at skulle miste mig, hvilket påvirker mig), men jeg ser to positive ting om rygning: det sociale, og afhængigheden. I lang tid havde jeg kun det sociale, og stoppede nemt cold turkey hvis jeg ikke var sammen med rygende venner/bekendte. Men da jeg begyndte at blive fysisk afhængig, kom der et ekstra plus på, JA det lyder underligt. Jeg kan rigtig godt lide det dopamin-sus man får når man får en smøg man har ventet på, og jeg synes ikke rigtigt der er noget negativt ved afhængigheden, da jeg er god til at stoppe, så på den måde er jeg ikke er afhængig alligevel, min krop er. Jeg har aldrig kunne lide selve 'rusen' af nikotin, men jeg kan næsten heller ikke mærke den når jeg har fået min fysiske afhængighed. Jeg vil overveje det noget mere, men jeg tror jeg vil starte med at ryge igen.

Jeg sad lidt her og tænkte om der er andre end mig der bryder sig om fysisk afhængighed, det behøver ikke være jer selv?

Sikke en omgnag vrøvl=) - tro mig, når du først har røget smøger i længere tid end de to år, så ser du helt anderledes på det, tro mig!!! Altså hvis alle skavankerne ikke fulgte med, så ville jeg være enig, men om et par år skal du nok føle det på egen krop! Stop nu mens du kan (hvis det er så let for dig)... =)

øhh jeg får ikke nogen rush, hvis jeg ikke har røget cigaretter længe, jeg bliver bare meget meget let irreteret og er generalt i dårligt humør. Syntes ikk det er et sus for mig når jeg får en smøg efter længere vente tid, bare mere et most.

Lad hver med at sige at jeg vrøvler :) Kan du uddybe? Får ikke meget ud af den post der, og det tror jeg heller ikke der er så mange andre der gør, det er jo bare det samme alle siger, "smoking cigarettes is BAAAAAD, mmmmkay?" :D :) Hvordan ser man så på det, synes du? Hvilke skavanker? Dårligt helbred eller hvad? Jeg ryger ikke i øjeblikket, og har ingen følelsesmæsig trang til det. Jeg overvejer bare at starte med at ryge igen, rent interlektuelt, fordi jeg rent faktiskt holdt af det :)

Men til jer begge to: Denne her tråd var enlig ikke rigtig om rygning, det var bare mit eksempel, jeg ville høre om der var andre der nød fysisk afhængighed, og måske debatere lidt om det. :)

Ok, skal nok lade dig vrøvlen komme til gode? De første, måske 3-4 år jeg røg, oplevede jeg ingen forringelse af kondi osv - men den kommer altså - jeg nyder også at ryge - men hvis du ikke er daglig forbruger af smøger, så er din situation jo anderledes.. men efter 12år som daglig ryger kan jeg love dig for at kondi, hosten, slim og snot bliver en del af din hverdag....

Ja, jeg nyder min afhængighed, når jeg ryger - men ikke når jeg vågner om morgenen og hoster ½l slim op... Kan sgu godt forstå din pointe, men er det ikke først, når du så får din smøg at du nyder det? - du går vel ikke rundt og nyder at være afhængig - men når du får dit "drug" er det jo fedt nok, men det bliver det ikke ved med at være.... Men det kan tage årevis før at de dårlige tegn viser sit ansigt og den fysiske afhængighed kommer helt afgjordt.. Men hvis du kan holde det på et minimum (ala fest ryger) tager jeg hatten af for dig, det er de færreste der kan det! =) - hvor gammel er du, og hvad ligger dit forbrug på normalt, på en dag?

Håber du også kan se min pointe, ligesom jeg kan forstå din! =)

Mvh

Hehe jeg har sgu oplevet dårlig kondi, to liter slim der hostes op hver 3 time, men jeg ser intet problem i det, jeg ser intet problem i at jeg dør tidligere, at mit helbred er lort osv (dette er skrevet i nutid, men gælder ikke i øjeblikket da jeg ikke ryger). Dødsangsten skal jeg sgu nok føle, når tiden kommer, men om jeg føler den om x antal år eller x+y kan jeg sgu ikke se nogen forskel på, jeg oplvever ikke tid (kun meget, meget lidt), og tror heller ikke rigtigt på det, som andet end et begreb (snakker her om hverdagsbetydningen af tid, det fysiske begreb tid, som værende en form for energi osv. tror jeg på, men det har sgu ikke noget med mig at gøre), rent interlektuelt.

Kan ikke se hvad min alder har med noget at gøre, det er bare et tal, et udtryk for hvor mange gange jorden har feset rundt om solen, mens min krop har været til, det har ikke noget med mig at gøre. Jeg er 17, flyttede hjemmefra da jeg var 16, og opfører mig mere voksent end de fleste jeg kender der er ældre end mig (snakker venner osv. der ikke overskrider 30 års alderen), hvilket selvfølgelig er lidt overdrivelse går jeg ud fra, pga mine arrogante tilbøjeligheder.
Jeg ryger slet ikke smøger, som jeg nu har skrevet tre gange tror jeg :D ;), jeg stoppede da jeg flyttede hjemmefra, og er ikke startet siden. Jeg tror sgu sagtens jeg kunne begynde på et festryger forbrug, men det interessere mig ikke så meget, da jeg jo aldrig når at opbygge fysisk afhængighed så, stort set alle mine venner ryger, og det genere mig ikke det mindste at sidde og snakke med x-antal der sidder og ryger, og være den eneste der ikke gør, det har det gjort i starten da jeg stoppede, ja, men ikke nu, tænker slet ikke over det, med mindre jeg som nu, og da jeg skrev topic, er alene og tænker lidt over det, på et interlektuelt plan, er selvbevidst nok til at se, at mit ego/jeg gerne vil 'være sej, og puste røg ud ligesom alle mulige seje mennesker' en gang i mellem og det griner jeg så lidt af, og at jeg lige har skrevet alt det lort om hvor sej jeg er når jeg kan kontrolere mig selv, så du kan tage hatten af for mig selvom jeg nu enlig ikke er festryger fordi mit ego elsker at føle sig i kontrol. Det blev nogle lortelange sætninger sorry.

Kan sagtens se din pointe, for du ser dårligt helbred som noget negativt, men jeg ser det som noget neutralt.

Jeg kan slet ikke forholde mig til det du skriver. Du skriver bla. at du ser dårligt helbred som noget neutralt? Vil det sige at du synes din livskvalitet er lige så god når du har en lunge betændelse som når du er rask?
Er du lige glad med hvor lang tid der går før du dør? Vil du ikke nå at have børn, blive gift eller for den sags skyld bare være 50 år gammel og vis på livet?
No offence, men synes nu ikke det lyder til at du er særlig moden.

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."

Jeg er ryger gennem mange år her er min liste, negativt: Det stinker, -lugtesans, -smagssans, nikotin og tjære sætter sig overalt, dårlig kondi, koster mange penge, kan give utallige sygdomme, sygt at være afhængig af noget, dårligt omdømme, social slagside, hoste + mange andre ting.

Positivt: øhhhh intet

Jeg stopper 1. Januar

Jeg nyder da at ryge smøger. jeg hader afhængigheden derimod. Jeg er 16 år og begyndte at ryge kort før jeg fyldte 12. Bare vent til du begynder at få morgenhoste, spytte slim op der smager mærkeligt. Det er sgu ikke nogen leg at ryge smøger, det smadre dit helbred og jeg kan allerede mærke div. bivirkninger af mit årelange misbrug. Det skyldes dog også at jeg festede meget i en periode hvor jeg kunne ryge 2 pakker alene på en aften, i totalt hammer stiv tilstand. Jeg ryger nu kun 3-5 cigaretter om dagen og bivirkningerne er ikke så slemme som de har været. For to måneder siden røg jeg 10-15 om dagen. Dog hoster jeg stadig slim op dagligt, og det er en af de dejlige bivirkninger du kan glæde dig til. LAD DOG VÆRE hvis du ikke er afhængig og har et godt liv mand. 99,9% af jordens befolkning vil ihvertfald sige at det er noget være pjat det du skriver. Faktum er at du ikke har brug for cigaretter! Så hold dig dog til ikke at ryge imens du kan. Man tror det er svært når man har røget to år, baaare vent min gode ven. Men hvis du vælger at fortsætte så skriv en pm til mig om hvor fedt din krop har det, om hvad skal vi sige, 4-5-6 år?

Jeg undskylder mange gange min totale arrogance, men jeg har noget at have det i, i det mindste.
Jeg smutter nu, skal over at ryge en smøg fordi abstinenserne irritere mig, men glæd dig til rygerlivet et langt og godt liv, et aktivt liv, et liv med god kondi, et liv uden hoste, et liv hvor du ikke kan befinde dig særlig lang tid af gangen i et ikke ryger sted.

Jeg har det helt fint med konsekvenserne. Denne tråd skulle ikke handle om smøger. DET VAR KUN ET EKSEMPEL. Fordi vi ikke er enige bliver jeg ikke umoden :)


Til alle, denne tråd er ikke om smøger, den debat er blevet taget milioner af gange. Kom nu tilbage til topic, tak :)

Ok for at vænne tilbage til topic - NEJ jeg bryder mig ikke om at være fysisk afhængig af noget som helst (bortset fra vand og mad ha, ha, ha)
sikke et møg-emne

Jeg tager mig også selv i til tider, at nyde den pirrende fornmmelse i maven når man har gået uden en smøg i et stykke tid. så på det punkt er jeg enig. At afhængiheden i sig selv kan føles godt, sjældent dog.

_________________
"Do the thing you fear most and the death of fear is certain" - Mark Twain

Det eneste tidspunkt jeg syntes det er godt ved at være afhængig, er når jeg får min smøg. Inden det er alt lort, og jo længere tid der går jo værre bliver dert. Men når jeg så endelig får min smøg er det det bedste i verdenen, når min nikotin trængende krop, endelig får sin nikotin, og får kroppen til at slappe af igen, istedet for at være "irriteret"..

Bare en skam det sjældent sker mere end et par gange om måneden, og alle de andre smøger man ryger bare er helt normale, uden virkning..

Virker det ikke meningsløst hvis det eneste du får ud af at tage et stof er at få standset trangen til at tage det?
I øvrigt er den fysiske afhængighed ved smøger en joke, der er så godt som ingen, det hele er psykisk. Hvis du begiver dig ud i stoffer som opiater så er det straks en anden sag, og så tror jeg sgu det er de færreste der vil nyde den.

Nej, men det er altså umodent at ikke tænke fremad. Du har sådan en urationel "fuck"-holdning til det hele, og det er altså, hvad jeg også vil kalde umodent. Du kan bare ikke selv se det. Det er til gengæld ret nemt at se udefra. Der er så mange præcis som dig, og de færreste er over 20.

du skriver jo selv at du nyder det dopamin-rush du får når du ikke har røget længe.
nyder du så ikke bare at ryge smøger?
kan overhovedet ikke forstå din idé med det her topic.

''når jeg ligger og sveder og ikke kan sove om natten, så skriger jeg af grin fordi jeg bare elsker afhængiheden så meget.''

det er da noget pjat, som jeg ser det er det bare smøgerne du holder af, ikke afhængiheden.

For det første, så er jeg som person heller ikke topic :)

Hvorfor er det umodent ikke at tænke fremad? Hvis du med moden mener tilpas 'hjernevasket' af den 'normale' danske kultur. Og ikke har fået den ide ind i hovedet at "jeg er en person der ser fremad.", og fået ideen i mit hoved "at se fremad er godt". Det er jo bare nogle påvirkninger på dit neurale netværk, som ændrer vægtene på neuronerne, og lager noget data. Jeg tror ikke på den frie vilje.

Jeg kan sagtens se det! Ja jeg har en fuck-holdning til det hele, kunne man godt kalde det. Tilgengæld syntes den er ret så rationel, desvære (for mig). Jeg er udemærket klar over hvordan jeg er som person og der er massere af 'negative' ting ja :) Men min fuck-verdensopfattelse, er ikke den umodne som du tænker på, det er en fucking nedern verdensopfattelse, hvor alt er meningsløst, det er ikke nogen rar verdensopfattelse, faktisk direkte deprimerende, og bestemt ikke den samme løgn over for sig selv, for at undskylde deres opførsel overfor dem selv. Mange som du selv siger har, typisk i pupperteten, mens de stadig flygter fra den eksistentielle krise de nødvendigvis vil få, denne fuck-verdensopfattelse . Når køsdrften kommer er det jo nødvendigt at have en idé om hvor 'sej' man vil være, så man kan score, og reproduce, fortsætte evolutionen, ens alter-ego vokser som en gal og man opbygger sin identitet.

Men hvis du vil læse mere om min verdensopfattelse så linkede jeg til en anden tråd, i den allerførste post i topic'et.

Der er ikke særligt mange præcis som mig, tro mig :D, ikke at det betyder noget, men det var bare lidt sjovt da du skrev det :D haha.

Men undskyld jeg spørger, hvad får du ud af at diskutere en andens personlighed, på et internent forum? Du ved jo godt at du aldrig vil få nok information, til at danne dig en bare minal nogenlunde forestilling af mig i dit hoved? Det virker meningsløst? Var der noget der tændte dig af, eller hvad? :)

-----------------------------------------------------------------------

On-topic: Det er interessant det mange skriver om at de synes tiden man 'trænger' betyder så meget, synes jeg.
For mig er den næsten neutralt, fordi jeg samtidig med, at 'jeg trænger og ikke får', glæder jeg mig til smøgen, og at glæde sig giver velvære, det er også vist ved videnskabelige forsøg at der udløses dopamin allerede når man tænker over at man skal [indsæt noget der påvirker beløningssystemet positivt]. Og sådan føler jeg det også :) Jeg tror at noget der har meget betydning er at vores egoer er 'at vi har kontrol over os selv', det er jo det helt store kick når man stopper et misbrug i det første tid, fordi man oplever at man har kontrol over sig selv, det er det kick der gør du kan kommer ud af et misbrug, det kompensere lidt, kan man vel sige :)


Altså jeg må også indrømme at jeg er skæv lige nu, og var jeg også i går, da jeg skrev det andet, så undskyld hvis det er lidt kokset.

God weekend alle sammen, og chill lige ned når i skriver :peace:

P.S. Hvis nogen synes det er et "møgtopic" for at citere, så lad dog hver at brug tid på det! Og til balle: men tak for din mening med hensyn til afhænghed, det var sådanne svar jeg ville have, og evt. også om i havde hørt til andre der holdt af afhængighed. Jeg synes ikke det er et møgtopic, det interessere mig selvfølgelig som et socialt ekstentielt dyr, er høre andres verdens opfattelser, eller i praksis kun brudstykker fx. ''andres ideer om afhængighed" dette gør vi selvfølgelig fordi vi er overlevelsesmaskiner, og fordi vi er eksistentielle og har en ide om at vores billede af verden ikke ER verdenen, og at der findes flere verdensopfattelse, og vi er selvfølgelig interesserede i at vores indre billede af verden ligner den Virkelige verden, da det kan betyde døden.

P.P.S Min far er psykolog, hehe, har læst nogle af hans universitets bøger også :P Tror der gik lidt psykolog i mig i denne post :D

Det var da en ordentlig omgang vrøvl! Og jo, det er umodent at have en "fuck" holdning til det hele, det viser bare at du ikke kan finde ud af at tage hensyn til dig selv og dine medmennesker. Tænke fremad og passe på dig selv. Men FUCK IT.

On topic: Jeg er selv afhængig af smøger og har røget i 5+ år nu. Jeg vil rigtig gerne stoppe, men alligevel ikke, det er sgu en svær sag. Dog kan jeg sagtens se hvorfor jeg burde stoppe, både for min egen og andres skyld. Jeg har nu været THC-fri i 21 dage efter 2.5 års misbrug og det føles rigtig godt, én afhængihed mindre. Hader at være afhængig. Kan være et smøgstop er næste mål.

Jeg synes godtnok der er meget vrøvl i denne her tråd, også fra trådstarter. Alligevel synes jeg der er mere kød på hans oprindelige spørgsmål, end i giver udtryk for.

At en oplevelses kvalitet er relativ i forhold til situationen INDEN, kan der vel ikke være nogen diskussion om? Den første bid chokolade etc. smager altid bedst. Hvis det gælder, er der vel en UMIDDELBAR logisk pointe i, at jo mere man trænger, jo rarere er det?

Er den første smøg på dagen ikke den bedste? Og hvis den er det, er det ikke fordi vi føler vi "trænger" mere til den, end resten af dagens smøger? Hvis det er som så, er vores nikotinnydelse jo forhøjet proportionelt med trangen? -Og er det iøvrigt ikke således med nikotin, at jo mindre man "trænger", jo mindre behagelig bliver rusen?


-Iøvrigt vil jeg gerne som tobaksryger gennem 16 år, råde dig til at lægge smøgerne på hylden. Min erfaring er, at der med tiden kommer kraftigere og kraftigere ubalance i tingene, således at de negative konsekvenser overtoner det positive ved rygning.

Jeg ryger forresten stadig, men jeg ærgrer mig efterhånden mere over det end jeg glædes. Alligevel er der altid en pakke smøger i hjemmet. Junkie-mentalitet, Bull Lee...av.

Jeg ville lige komme med et "reklame Indslag" .

Jeg har nu røget i 5 år, og hvert forsøg på at stoppe har mundet ud i en dags kamp og der efter et stykke tids ærgelse over ikke at kunne holde mere en en dag.
Jeg har nu fundet en metode der tilsyneladet virker for mig. Nemlig snuff.
Hvis du ikke ved hvad snuff er kan du læse her: http://www.psychedelia.dk/forum/viewtopic.php?f=5&t=22810&start=0&st=0&sk=t&sd=a&hilit=snuff . Jeg har til min glæde fundet ud af, at det er et dejligt alternativ til smøgerne. Hver gang jeg for lyst til at ryge, snuffer jeg og glemmer så næsten smøgen for en tid.
Det kan godt være jeg bare skifte det ene misbrug ud med det andet, men da snuff både er billigt og kan indtages over alt, opfylder det mine to grunde til at kvitte smøgerne. Jeg har nu været røg fri i en uge

_________________
Citat: "Jeg lå heldigvis (på en passende dose syre) i min skurvogn alene på landet hvor ingen kunne nå mig, da jeg blev lullet ind i en syg Truman Show / The Matrix agtig virkelighedsdelusion."