Psychedelia.dk

Hvis du som jeg forstår det har en mistanke om at verden ikke er hvad den udgiver sig for men er nærmest skabt af vores tanker, hvorfor lever vi så alle i den samme verden når vi alle er forskellige på øverste etage?

hvem siger at jeg lever i din verden - det er noget du finder på..... Sådan noget smuds vil jeg fakkertalt ikke ha' hængende over hovedet...

Hehe det er ikke noget skidt sted at leve i min verden men det jeg mener er at denne diskussion kunne jo ikke finde sted hvis vi ikke oplevede den samme verden. Syntes bare i er helt fra den når i kan tro alt er en illusion af sindet vi har også fysiske sanser som vi kan mærke virkeligheden med....

Jeg kan heller ikke mig selv alene sætte mig ind i at den fælles verden er en illusion. I min virkelighed er det ikke selve den fysiske verden, men opfattelsen der er illusionen.

Selve den fysiske verden er illusionen af det vi ikke kan forklare. Så jo, det er stadig blot en illusion. Det er det jo nød til at være! Hvordan er det ellers opstået?

Vi kan ikke alene sætte os ind i hvad illusionen af virkeligheden er. For det er samlet set os selv og resten af universet set ude fra. (som Infected Cope også forklare på en måske lidt bedre måde længere oppe.)

Btw. vi kan ikke mærke virkeligheden, vi tror vi kan mærke den pga. vores illusioner. Det vi enligt gør er at støde til den konstant!

Det jeg enligt prøver at sige er, at når du tænker på det som illusionen af sindet, så skulle du hellere prøve at sige illusionerne af flere sind, da vi er mange sind der udgør et sind, og det ene sind udgør en illusion!



Vi skal allesammen svømme rundt som små glade fisk - Citat af Erik Spandmand !!
Stay individual, or you lose your patterns! And you must only lose your patterns when you are on something psychedelic!

_________________
http://Lucipher.dk/

Når okay så du claimer at vi allesammen snyder os selv med de samme tanker? er fysik så også en forestilling skabt af det fælles menneskelige sind? så burde nogle jo være i stand til at bryde ud af denne fælles illusion? Hvis man er stærk nok i sindet. Det her er et eksempel og ikke en opfordring. Hvis du er så sikker i din sag så hop da ud fra rundetårn. Hvis du ikk falder ned så har du ret....

What? Nej det gør jeg ikke. Men dette emne er bare så langt ude at det er umuligt at forklare på en forståelig måde. Jeg gjorde et forsøg, men kan godt selv se at det kan være noget volapyk for dig, når jeg læser det nu.

Men jeg prøver lige igen så..

Sandheden findes, men der er bare så uendeligt mange måder at se den på. Derfor vil vi aldrig blive enige om hvad sandheden er.

Om vi så er illusioner af noget "andet" eller whatever ved jeg ikke, det kan også være ligegyldigt. For jeg ved at jeg er her, og at man også har muligheden for at gøre en ende på det, f.eks ved at kaste sig selv ud fra rundetårn!

Jeg siger ikke at det kan lade sig gøre at bryde de fysiske regler! Jeg siger bare at det kan lade sig gøre at forestille sig at man bryder dem. At det så ser dumt og mystisk ud set fra en anden synsvinkel er en anden side af sagen!

"You dont jump out a window to test whether you can fly or not. You start from the ground first." Citat af (hvem ved?)

_________________
http://Lucipher.dk/

Buddha siger lad være og tro på noget medmindre du efter grundig overvejelse synes at det stemmer overens med din sunde fornuft.

Det tror jeg ikke han siger...

_________________

men det gør han.

Hvor siger han det hen?

_________________

Ja præcis det jeg mener, at man siger godt nok man kan tro på hvad som helst, Gud, aliens whatever. Man hvad med at tro på det der er til at tag og føle på. At sige alting er en illusion og at vi ser intet som det er, er lidt ligesom at sige oppe på skyerne er Gud og lukker de gode folk ind.

Pointen er bare, brug det vi har og se hvad der sker, i stedet for at spilde tiden på ting vi ikke ved om er til..

chill.

"You dont jump out a window to test whether you can fly or not. You start from the ground first." Citat af (hvem ved?)
-var det ikke Bill Hicks?

Jep, gammelt topic, men stadig ikke uvæsentligt.
Jeg har selvfølgelig ikke noget svar, men jeg kan bare tilslutte mig alle de andre med disse tanker.

I perioder er jeg næsten overbevist om at alting i "verden" er en optisk illusion, og at ingen mennesker findes. Ja, ikke engang universet findes. (Jeg, eller min energi eller whatever, er på en eller anden måde det eneste jeg tror eksisterer)
Det kan jeg personligt blive temmelig gråhåret over at tro på, da ingenting således giver nogen som helst mening.

Andre gange har jeg en idé om at universet, kosmos, alting - blot er en mikroskopisk del af det såkaldte "alting". Universet er altså for mig nogle gange det samme som det mindste sandkorn, og der findes på den måde uendeligt mange universet og "virkeligheder"...

Jeg har mange af de her tanker, og det gør det af og til meget svært at nyde 'livet', når jeg har svært ved at tro på at livet overhovedet eksisterer.

Det er vel en fase hvor vi gennemprøver en masse teorier og tanker - Jeg håber bare at vi finder svar på et tidspunkt. Men det gør vi vel næppe. (Hvis nogen gør, så smid mig lige en PM, ok? )

I det mindste håber jeg at finde ro på et tidspunkt.

EDIT: Jeg havde slet ikke opdaget solipsisme-diskussionen. Spændende!!