Jep, gammelt topic, men stadig ikke uvæsentligt.
Jeg har selvfølgelig ikke noget svar, men jeg kan bare tilslutte mig alle de andre med disse tanker.
I perioder er jeg næsten overbevist om at alting i "verden" er en optisk illusion, og at ingen mennesker findes. Ja, ikke engang universet findes. (Jeg, eller min energi eller whatever, er på en eller anden måde det eneste jeg tror eksisterer)
Det kan jeg personligt blive temmelig gråhåret over at tro på, da ingenting således giver nogen som helst mening.
Andre gange har jeg en idé om at universet, kosmos, alting - blot er en mikroskopisk del af det såkaldte "alting". Universet er altså for mig nogle gange det samme som det mindste sandkorn, og der findes på den måde uendeligt mange universet og "virkeligheder"...
Jeg har mange af de her tanker, og det gør det af og til meget svært at nyde 'livet', når jeg har svært ved at tro på at livet overhovedet eksisterer.
Det er vel en fase hvor vi gennemprøver en masse teorier og tanker - Jeg håber bare at vi finder svar på et tidspunkt. Men det gør vi vel næppe. (Hvis nogen gør, så smid mig lige en PM, ok?

)
I det mindste håber jeg at finde ro på et tidspunkt.
EDIT: Jeg havde slet ikke opdaget solipsisme-diskussionen. Spændende!!