Det er vel bare at aflevere dem på en genbrugsstation som der findes mange af?
Det er bestemt værd, at genbruge dem. Se bare hér:
Aluminium kan genbruges mange gange
Når man genanvender 100 aluminiumsdåser kan de blive til 88 nye dåser. Aluminium kan genbruges utallige gange, og det nedsætter forbruget af råstoffer og energi.
Der er mange fordele ved at genanvende aluminium:
* Man sparer op til 95 % af den energi, der skal til for at fremstille ny aluminium
* Man genererer 24 gange mindre affald og slagger
* Man skåner de naturområder, hvor udvinding af nyt aluminium foregår
Ny aluminium bliver fremstillet af råmaterialet bauxit. Når man udvinder 4 tons bauxit kan det blive til 1 ton aluminium. Set ud fra en miljøvinkel er det især det høje energiforbrug ved udvinding af nye råmaterialer, der er problematisk. Fremstillingen af energi udleder nemlig CO2 (kuldioxid), og det bidrager til drivhuseffekten, som medfører klimaforandringer kloden over. Desuden bidrager energiproduktionen til forsuring, spredning af toksiske stoffer samt affaldsdannelse (slagger fra forbrændingen).
Ifølge Miljøministeriet kan man spare atmosfæren for mere end 9 tons CO2, når man genanvender 1 ton aluminium.
Så næste gang I skal ud med haveaffaldet eller hvad ved jeg, kan I smide dem ud ved Metal-afdelingen.