Lukasino skrev:
Jeg mener det er nødvendigt at skelne mellem essentielle behov (mad, søvn, sex) og "omstændighedsskabte" behov (nikotin, heroin, tv, whatever).
At ignorere et essentielt behov er at ignorere en del af hvad man er og kan ikke lede til noget godt. Til gengæld, hvis et ikke-essentielt behov bliver ignoreret længe nok, så forsvinder det fuldkomment.
Det er altså ikke et valg mellem fysisk eller psykisk sundhed, men et spørgsmål om at acceptere en periode med psykisk ubehag, for at opnå den oprindelige tilstand af fysisk OG psykisk sundhed.
Det er jeg så ikke enig i

Hvis man selv føler et liv uden feks nikotin er et dårligere liv end med nikotin, så vil jeg mene det er mere Usundt at være nikotin-sulten.
Den med-fødte eller oprindelige tilstand er jo ikke nødvendigvis særlig perfekt for et menneske, og ka' den forbedres gennem feks nikotin så vil jeg mene det er _mere_ sundt med nikotin end uden.
Det er jo ikke kun nysgerrighed der gør at nogle mennesker feks efterspør' nikotin. For nogle's vedkommende er det jo at deres neutrale udgangs-punkt ikke er tilfreds-stillende.
Det er klart at du fysisk dør hvis du ikke spiser mad, på den måde ka' jeg selvfølgelig godt følge hvad du si'r.
Men du dør jo ikke fysisk af at undvære sex. Der dør du måske psykisk. Men du ka' måske også dø psykisk hvis du ikke ka' opnå tilfreds-stillelse i livet.
Hvis du ser på hvad et menneske minimum kræver for at overleve, så er det jo ikke meget. Lidt vand, lidt brød, og en hule i skoven. Det er nok til at overleve, men at overleve er jo ikke detsamme som at _leve_.
Og hvis du mener de ting der gør livet til mere end bare over-levelse alle sammen bare er omstændighedsskabte behov der dybest set intet betyder for livs-kvalitet eller evner til at blive tilfreds-stillet i livet, så vil jeg nok mene det ikke er et særligt brug-bart argument.
Selvom man ikke fysisk dør af kun at leve af vand og brød, så tror jeg bestemt de fleste vil føle at deres livs-kvalitet dør.
Du ka' feks også gå rundt med kronisk hoved-pine uden at dø, men vi ka' vel godt blive enige om at et liv uden hoved-pine til enhver tid vil være en klar fordel fremfor at gå rundt med den? Hovedpine-piller er ikke essentielle for din overlevelse rent fysisk, men hvis forskellen er et liv med hovedpine uden piller, eller ingen hovedpine med piller, ja så gi'r det vel sig selv hvilken tilstand der er den mest sunde? (den Unaturlige hvor hovedpinen er fjernet af kunstige og ikke-livsnødvendige piller)
Jeg vil nok skelne mellem den rent fysiske naturlighed mht ren minimal overlevelse, og så livs-kvalitet og sundhed, og så mene at det godt ka' kaldes livs-nødvendigt at ha' go' livs-kvalitet.
Og hvis man ska' komme med et endnu mere ekstremt eksempel, så ka' man jo sagten's være fysisk i live mens man ligger fast-spændt i en respirator og er 100% lam i alle lemmer. Men _er_ man så egentlig i live?
Jeg mener ikke man reelt ka' skelne mellem naturlige behov og kunstige behov, men at alle behov man har er behov man har og som man derfor vil opnå størst livs-kvalitet, og dermed sundhed, af at opfylde såvidt muligt.
Netop fordi jeg selv tilhører den hedonistiske overbevisning om at en _tilfreds_ person, dvs en der ikke føler hverken sult efter mad eller narko eller sex eller varme eller andet, er den person der fungerer bedst og mest effektivt

Lukasino skrev:
Derudover er der spørgsmålet om livs-kvalitet. Jeg vil definere livskvalitet som hvordan du har det når du ikke er distraheret. Dvs. Når du ikke spiser, drikker, ryger, arbejder, sover, har sex, snakker med vennerne, dyrker sport, hører musik, læser en bog eller ser tv, hvordan har du det så? Livskvalitet er hvordan du har det med det du gør, når du ikke er distraheret af selve det at gøre det.
Den ka' jeg ikke rigtigt følge? Du gør jo altid 'noget'? Du er altid i en eller anden tilstand. Du ka' feks godt være enten sulten eller mæt selvom du ikke aktivt spiser, så en ægte neutral tilstand ka' jeg ikke se hvordan ka' findes?