Psychedelia.dk

Er den her hedonistiske påstand rigtig ifølge din livs-overbevisning?

"Hvis man har det godt, ka' man mere. Hvis man har det dårligt, ka' man mindre."

Hvor meget tror du din fysiske tilstand har at sige mht din frie vilje til at træffe valg og til at handle i forskellige sammenhæng?

I deadline-17 havde de en læge inde der påstod rygning var Usundt. Og det er det måske også i fysisk henseende, men det er jo kun en halv sandhed. De nævnte slet ikke rygningen's effekt på psyken, men den er vel ikke Uvæsentlig når man snakker sundhed? Hvis en ryger's livs-kvalitet er forbundet med rygning, så ka' man vel godt tale om at det ka' være Usundt _ikke_ at ryge? I-og-med at en person med nedsat livs-kvalitet måske vil ha' det betydeliget dårligere uden rygningen end med rygningen.

Er sundhed kun omkring det fysiske mål-bare? Eller også omkring det abstrakte begreb livs-kvalitet og 'lykke'?

Hvad er et sundt liv? Et hvor man er trist men løber marathon hver weekend og spiser grøn salat hver aften og har mange muskler? Er det et hvor man ryger men smiler hver dag? Hvad er et sundt liv?


Lidt forskellige løse spørgsmål om emnet 'fri vilje', men denne gang set fra en anden vinkel end den om atomer's begrænsninger og newton's fast-låste love

Det jeg er interesseret i her er hvilken forbindelse man ser mellem det fysiske (ens krops- og følelsesmæssige- tilstand) og det psykiske (ens ønsker, det man vil)

Dette spørgsmål har jo intet entydigt svar.

Livskvalitet afhænger af hvad den enkelte selv ønsker.
Nogle er livsnydere, og ryger, drikker og spiser af lyst. Det kan være at vedkommende dør i en alder af 55, men hele tiden nød tilværelsen.

For mit vedkommende,hænger min livkvalitet nøje sammen med min fysiske tilstand.
Hvis jeg er i god form, har jeg som regel et psykisk overskud,mens jeg får det dårligt af inaktivitet.
Derfor ville min livskvalitet være stærkt forringet hvis jeg var ryger,eller havde et misbrug som på nogen måde påvirkede min fysiske formåen.

Andre er sociale, mens jeg ikke har et betydeligt behov for at omgås mennesker.

Når alt kommer til alt, så er livskvalitet ensbetydende med et sundt følelsesliv- altså at man er tilfreds, og føler at man har indhold i sit liv. Det er nærmere det som betyder noget,som varierer fra person til person.

(IMO)

jeg gad fandeme godt vide hvad der giver livet kvalitet........det eneste svar jeg har fundet indtil videre er kemikalier(narko).
Jeg ville ønske jeg kunne holde mig fra det, leve et borgerligt liv og være lykkelig, men når man først har prøvet at være lykkelig på kemikalier er det svært at opnå noget lignende uden.

Brian_d, mener du ikke der er forskel på livskvalitet og en "rus induceret lykke"?
At du oplever stærk lykke under en rus, betyder jo ikke at dit liv ikke kan have indhold uden.

Og hvis du ikke kan føle dig tilfreds, blot fordi du har oplevet en behagelig rus, så mangler dit liv formentligt noget stimulerende indhold.

No shit sherlock? kig på min signatur..........

Og om der eksisterer events IRL der giver en lykke følelse der kan måle sig med stoffer? Jeg ved det ikke......måske når jeg engang får et barn, eller finder "the one"........

Jeg synes bare at livet er umådeligt intetsigende og meningsløst........

Det var nu ikke ment som et angreb. Mente at hvis man ikke føler sig tilfreds uden en rus,så mangler man sandsynligvis stimulerende indhold i sin dagligdag.

Med hensyn til at finde noget som giver et ligeså stort kick som diverse stoffer, så tror jeg man skal lede længe.
Men det fællesskab som kan opstå omkring stoffer kan vel også regnes som indhold i livet.
Det er jo op til den enkelte.
I længden tror jeg dog at det bliver for destruktivt, hvis ens eneste indhold/kick/motivator er narkotika. Så ender det med at blive en byrde, og derfor en ringere livskvalitet.

well, det er nu engang der hvor jeg er nu.......det eneste jeg ser frem til er at komme hjem og tage narko.

Jeg kører cyklusser hvor jeg dagligt tager opiater/benzoer/uppers/alkohol....... jeg passer mit arbejde har uddannelse, og er stort set velfungerende.

I det mindste lyver jeg ikke for mig selv, eller andre omkring det.

Tag en pause fra stofferne på, skal vi sige 5 år, og brug tiden på en seriøs spirituel praksis, gerne en der både involverer fysisk praksis og meditation. Helst med en kompetent lærer som du ser jævnligt hele vejen igennem. Så finder du næsten stensikkert ud af at der er noget der er mere meningsfyldt end kemikalier. Men det forudsætter naturligvis at du er villig til at gøre hvad det kræver.

_________________
Der er ingen planet B.

Det lyder delvist som om du har en lettere depression? Har selv været der upåagtet i mange år, og ironisk nok var det LSA, svampe og lidt DMT der vendte bøtten til det bedre for alvor.
Mit ydmyge råd er: Skær ned på hverdags- og weekendstimulanserne, og ligeså med downerne. Men det har du nok allerede mere viden om end jeg Og ærgeligt du er narkoslave, bogstaveligt talt? Uden at være dybere fagligt funderet, mener jeg at det er selvsagt man tilsidesætter sine følelsers naturlige styring af kroppens kemi, når man selvmedicinerer sig kraftigt.

Ellers siges det jo man bør engagere sig i samfundet - politik, nærdebat og sport, fx. Sidstnævnte er jo faktisk en stimulans på den gode måde! Man bør finde noget man kan lide, og gerne sammen med andre.

Hvis det er menneskelivet generelt du mener er umådeligt intetsigende og meningsløst så kommer jeg og kysser dine fødder og overdænger dig med blomsterkranse ved nærmeste lejlighed. Hvis det kun er dit eget liv, så vil jeg først og fremmest anbefale dig at skifte stofferne ud med nogle rigtige stoffer så som adrenalin fra din egen tunge krop. Ekstraktionen til blodet kan foregå rimeligt smertefrit. Og i høje doser hvis man ved, hvad der kan få en til at pisse i bukserne af skræk. Tit er det de mest åndssvage, ufarlige ting, der skal til. Det er sgu et stof, der vil noget... og ja, man kan jo faktisk ret nemt blive afhængigt af det.. så det er bedst at variere indtagelsesmetoderne.

Du blander "lykkefølelse" og "mening med livet" sammen, og det er ud fra min bedste overbevisning helt forkert. Det mest meningsløse man kan gøre med sit liv er at prøve at blive "lykkelig".

God vind

Da det jo tit er sådan at kan~vil, er det jo ofte rigtig nok. Men det er ikke nogen lineær sammenhæng.. at have det godt kan jo også være en sovepude, ligesom det at have det dårligt kan være en motivator for at få det bedre..


Den frie vilje er, som jeg ser det, et produkt af vores evne til at veksle med lynets hast mellem objektivering og subjektivering af "os selv" i forhold til "resten af verden". Det er en fiktion at den eksisterer, men også en fiktion at den ikke skulle gøre det.


Jævnfør ovenfor... Jeg kan ikke lige se forskellen mellem de to? Det krops- og følelsesmæssige er vel det samme som det psykiske? Eller en del af det samme... Du må være mere specifik omkring hvad der helt præcist skulle være kropsligt, hvis der skal opstilles en eller anden kausalitetssammenhæng.

Sundhed kan jo også være mange ting. Man kan jo for eksempel pumpe sig med diverse præparater og træne som en hest, så man også nærmest bliver til en hest. Men det kan jo som bekendt være en kort fornøjelse fordi enkelte af organerne ikke kan holde til det, og må udskiftes, hvis man har penge til den slags. Så det er lidt svært at tale om en ikke-nærmere defineret "sundhed" ift. psyken...?!

Nå, men, ja, interessante spørgsmål, men jeg er ikke helt sikker på jeg har tydet dem rigtigt!

Jeg har det på samme måde, jeg tager dog ikke stoffer hver dag, men ryger en del hash engang imellem. Hvis du tager stoffer hver dag, så syns jeg også at du skulle overveje en lang pause, bare for dit eget helbreds skyld.

Jeg tror IKKE man kan hvad man vil, ubegrænset. Jeg tror dog helt bestemt at et positivt livsyn fordre et bedre liv end et negativt livsyn, og at ens personlige instilling kan ændre ens liv betydeligt, ud fra hvilke valg man tager, ricisi og hvor hårdt man bliver ramt af eventuelle konsekvenser af de valg man tager der måske ikke er så vellykket. Men også at et positivt livsyn kan have en selvforstærkende effekt, på samme måde som jeg mener et negativt livsyn kan.

Når du spørger: "Hvad er et sundt liv? Et hvor man er trist men løber marathon hver weekend og spiser grøn salat hver aften og har mange muskler? Er det et hvor man ryger men smiler hver dag? Hvad er et sundt liv?"
Fristes jeg til at sige ingen af dem, men tror ikke det er muligt at få et desideret sundt liv ved at indtage stimulanser, selvom det måske kan være relativt sundere end at gå rundt og have det psykisk dårligt. Men imo. bør man ikke gå så meget op i hvad der er sundt, at det kommer på kompromi med hvad man har lyst til, i dét omfang at man må undvære hvad man lyster.

kommer til at gentage hvad folk har sagt nu, men;
det er vel individuelt fra person til person, hvad der er et sundt/godt liv?

nogle vil vel foretrække at ryge (og blive afstressede), og så måske dø nogle år tidligere.
andre vil leve sundt, og så måske dø senere..
men personligt vile jeg da sige at den sidste er lidt kedelig, hvis man skulle løbe hver dag og kun æde grønt.

men synes, man selv skal finde ud af hvordan man har det godt, og så bare gøre det.
så længe man ikke ser markante negative ting, behøver man vel ikke at ændre på tingene.

@all; Istedet for at svare enkelt-vis, vil jeg hellere prøve først lige at uddybe omkring nogle af de ting der bli'r sagt igennem tråden:



For at holde fast i udgangs-punktet; den hedonistiske påstand om at:

"Hvis man har det godt, ka' man mere. Hvis man har det dårligt, ka' man mindre."

så er det jeg vil frem til om det er sundt og befordrende for et menneske at leve et liv hvor en's lyster undertrykkes.


Altså, om feks ryge-forbud (eller narko-forbud for den sags skyld) gi'r sundere liv, eller om det i virkeligheden gi'r Usundere liv fordi rygere måske vil få det psykisk dårligere når de ikke ka' tilfredsstille deres lyst (psykisk dårligere pga det Udækkede ryge-behov)

Og videre, om de rygere der får det psykisk dårligt af ikke at ku' ryge, måske samtidig får deres evne til at træffe frie valg (fri-vilje) ind-skrænket som konsekvens af deres Udækkede behov (fordi det måske så vil stjæle fokus fra andre tanker)


Altså reelt om deres evne til fri tanke-dannelse (fri-vilje) bli'r mindre fordi de med forbuddet bli'r tvunget til at gå med et Udækket behov, som dermed hæmmer eller en-sporer dem. Et behov de før dækkede ved at ryge, og som derfor ikke stod i vejen for dem.

Og, om dét dermed betyder at argumentet, om at "rygning er Usundt", faktisk _ikke_ reelt er et validt argument for et forbud (underforstået at det er Usundt at gå rundt med Udækkede behov)


Man ka' eventuelt skifte rygere's behov for røg ud med sit eget behov for mad, og så vurdere om man vil få et sundere og bedre liv hvis man gik konstant rundt i en tilstand af sult. Eller om man vil mene at folk der har fået stillet deres sult bedre ka' koncentrere sig om andet end mad.
Eller man ka' feks se på hvad heroin-sult ka' drive nogle heroin-brugere til i jagten på heroin, og så spørge i hvilken tilstand en heroin-bruger har mest overskud til at tænke tanker der ikke er heroin-relaterede (om det er når behovet er dækket eller ikke er dækket (relevant i fixe-rum's debatten))


Altså kort sagt; om man har mere, eller mindre, frihed over sin vilje i tilfredsstillet tilstand eller Utilfredsstillet tilstand.

Og så selvfølgelig hvad det egentlig si'r om den 'fri-vilje' hvis den på den måde er underlagt, og former sig efter, et menneske's behov i større eller mindre grad, fremfor reel tanke-frihed.


Det virker måske lidt som en sammenblanding af forskellige emner, men det er nok mest fordi jeg plejer at debatere 'fri-vilje' ud fra hvordan atomer opfører sig

Jeg mener det er nødvendigt at skelne mellem essentielle behov (mad, søvn, sex) og "omstændighedsskabte" behov (nikotin, heroin, tv, whatever).
At ignorere et essentielt behov er at ignorere en del af hvad man er og kan ikke lede til noget godt. Til gengæld, hvis et ikke-essentielt behov bliver ignoreret længe nok, så forsvinder det fuldkomment.
Det er altså ikke et valg mellem fysisk eller psykisk sundhed, men et spørgsmål om at acceptere en periode med psykisk ubehag, for at opnå den oprindelige tilstand af fysisk OG psykisk sundhed.

Derudover er der spørgsmålet om livs-kvalitet. Jeg vil definere livskvalitet som hvordan du har det når du ikke er distraheret. Dvs. Når du ikke spiser, drikker, ryger, arbejder, sover, har sex, snakker med vennerne, dyrker sport, hører musik, læser en bog eller ser tv, hvordan har du det så? Livskvalitet er hvordan du har det med det du gør, når du ikke er distraheret af selve det at gøre det.

Jeg håber det er klart nok, ellers må i lige råbe af mig

Ja, det er lidt svært at hitte ud af, hvad du mener, når du samtidig med at spørge om man får mere fri vilje af at følge sine lyster vs. at leve sundt og undertrykke sig selv, medgiver, at det at følge sin fri vilje måske ikke er andet end at være slave for sine underbevidste eller genetiske indkodede eller.... xxxx forårsagede begærsmønstre.

Det er jeg så ikke enig i

Hvis man selv føler et liv uden feks nikotin er et dårligere liv end med nikotin, så vil jeg mene det er mere Usundt at være nikotin-sulten.

Den med-fødte eller oprindelige tilstand er jo ikke nødvendigvis særlig perfekt for et menneske, og ka' den forbedres gennem feks nikotin så vil jeg mene det er _mere_ sundt med nikotin end uden.

Det er jo ikke kun nysgerrighed der gør at nogle mennesker feks efterspør' nikotin. For nogle's vedkommende er det jo at deres neutrale udgangs-punkt ikke er tilfreds-stillende.

Det er klart at du fysisk dør hvis du ikke spiser mad, på den måde ka' jeg selvfølgelig godt følge hvad du si'r.
Men du dør jo ikke fysisk af at undvære sex. Der dør du måske psykisk. Men du ka' måske også dø psykisk hvis du ikke ka' opnå tilfreds-stillelse i livet.

Hvis du ser på hvad et menneske minimum kræver for at overleve, så er det jo ikke meget. Lidt vand, lidt brød, og en hule i skoven. Det er nok til at overleve, men at overleve er jo ikke detsamme som at _leve_.

Og hvis du mener de ting der gør livet til mere end bare over-levelse alle sammen bare er omstændighedsskabte behov der dybest set intet betyder for livs-kvalitet eller evner til at blive tilfreds-stillet i livet, så vil jeg nok mene det ikke er et særligt brug-bart argument.
Selvom man ikke fysisk dør af kun at leve af vand og brød, så tror jeg bestemt de fleste vil føle at deres livs-kvalitet dør.

Du ka' feks også gå rundt med kronisk hoved-pine uden at dø, men vi ka' vel godt blive enige om at et liv uden hoved-pine til enhver tid vil være en klar fordel fremfor at gå rundt med den? Hovedpine-piller er ikke essentielle for din overlevelse rent fysisk, men hvis forskellen er et liv med hovedpine uden piller, eller ingen hovedpine med piller, ja så gi'r det vel sig selv hvilken tilstand der er den mest sunde? (den Unaturlige hvor hovedpinen er fjernet af kunstige og ikke-livsnødvendige piller)

Jeg vil nok skelne mellem den rent fysiske naturlighed mht ren minimal overlevelse, og så livs-kvalitet og sundhed, og så mene at det godt ka' kaldes livs-nødvendigt at ha' go' livs-kvalitet.

Og hvis man ska' komme med et endnu mere ekstremt eksempel, så ka' man jo sagten's være fysisk i live mens man ligger fast-spændt i en respirator og er 100% lam i alle lemmer. Men _er_ man så egentlig i live?

Jeg mener ikke man reelt ka' skelne mellem naturlige behov og kunstige behov, men at alle behov man har er behov man har og som man derfor vil opnå størst livs-kvalitet, og dermed sundhed, af at opfylde såvidt muligt.
Netop fordi jeg selv tilhører den hedonistiske overbevisning om at en _tilfreds_ person, dvs en der ikke føler hverken sult efter mad eller narko eller sex eller varme eller andet, er den person der fungerer bedst og mest effektivt




Den ka' jeg ikke rigtigt følge? Du gør jo altid 'noget'? Du er altid i en eller anden tilstand. Du ka' feks godt være enten sulten eller mæt selvom du ikke aktivt spiser, så en ægte neutral tilstand ka' jeg ikke se hvordan ka' findes?

Ja jeg forsøger bestemt ikke påstå det er let eller simpelt at forholde sig til (for så havde spørgsmålet jo været løst for længst ), og det er måske også forkert at blande de 2 forskellige aspekter sammen i samme tråd som jeg har gjort i denne.

Jeg definerer fri-vilje som muligheden til _selv_ at vælge, og mener netop at man _ikke_ har fri-vilje hvis man er Utilfredsstillet i sine behov (det jeg under 1 kalder 'sult', da jeg mener 'sult' stjæler fokus og gør en person mere ensporet)

Hedonismen si'r at et menneske er mest fri i den tilstand hvor det er mest tilfreds, dvs når 'sulten' er stillet, og det tror jeg på

Men som du si'r, så stiller jeg også spørgsmåls-tegn ved det andet aspekt af fri-vilje, nemlig om hvor-vidt der i det hele taget _kan_ eksistere nogen form for fri-vilje hvis bevidstheden skabes i en hjerne lavet af atomer, og på det punkt er jeg i tvivl (da atomer ikke selv ka' bevæge sig frit som de vil, hvilket for mig at se Utvetydigt udelukker evnen til fri-vilje og reelt gør alt hvad der sker, både fysisk og psykisk, til en simpel konsekvens af noget forud-gående)

I denne tråd forsøgte jeg at få en alternativ syns-vinkel på _hvad_ der bestemmer hvad vi vælger, ved at se på mere abstrakte begreber som 'sult' og 'tilfredshed' fremfor det mere konkrete som atomer og fysik, fordi jeg håbede på det ku' gi' nogle nye ideer til hvordan man ka' koble det at vores hjerne er fysisk med det at vores vilje sku' ku' være Uafhængig af fysiske regler. Men ingen tvivl om at det er indviklet

Man kan måske løse en del af problemet ved at skelne mellem en 'objektiv' fri vilje, som den analytiske/logiske filosoffer prøver at argumentere for og imod, nogle gange, som du nævner, armeret med den deterministiske fysik eller kvantemekanikken, andre gange med smarte definitioner eller ligefrem afskrivninger af det agerende subjekt.. Den subjektive fri vilje kunne forstås som den enkelte persons bedømmelse/oplevelse af, "hvor meget" fri vilje han eller hun selv har. Hvis man vil koble de to, så ender man i de definitoriske problemer og diskussioner, som professionelle filosoffer beskæftiger sig med. Med tangenter til spørgsmål, som hvad er bevidshted, subjektet, osv osv...

Hvis man ser bort fra førstnævnte og koncentrerer sig om den subjektive forståelse, så tror jeg da det er rigtigt at de fleste folk oplever "større fri vilje", eller "selv-realisation", hvis de basale lyster opfyldes. Hvis man gang på gang oplever, at det er nytteløst at forsøge at opfylde selv basale behov, så vil ens følelse af kontrol og magt over ens eget liv næsten uundgåeligt mindskes. På den måde er følelsen af fri vilje vil ligesom så mange lignende følelsesmæssige fænomener, at de følger "Matthæus-effekten" - til den der har, skal alt gives, men til den, der ikke har, skal selv det han ikke har, tages fra ham - positive eller negative spiraler. Omvendt kan følelsen af "fri vilje" muligvis blive endnu større, hvis man evner at overvinde en bestemt trang, rygning eksempelvis. Eller man sparer op til en bestemt ting igennem lang tid, og giver derfor afkald på en masse ting. Man lider, men til sidst står man på toppen af bjerget.
Et eller andet sted kan man jo sige, at hvis man ville sanse-tilfredsstille i hvert enkelt sekund, så kom man måske aldrig ud af sengen..

Jeg ved ikke lige, om det var den retning, din frie vilje, ville gå!
Jeg vil mene, at hvis man skal koble den objektive og den subjektive side af sagen, så skal man nok læse filosofi for at få et indblik i den historiske dimension af debatten, men hvis man vil have facts så er det nok neuroscience, istedet for filosofisk tankespinderi.