Zarathustra skrev:
Drupe skrev:
Jeg bitcher ikke fordi nogen gør noget godt. Jeg bitcher fordi der reelt ikke er nogen vilje til at gøre noget godt, men masser af vilje til symbolske meningsløsheder, der ikke tjener andet formål end at dulme egen samvittighed.
Jeg mener med andre ord der mangler selvkritik og selvindsigt. At de dybeste motiver bag en sådan happening blot er selvtilfredsstillelse. Det kan selvfølgelig være fint nok i sig selv, men ikke når man bilder sig selv ind at man gør en forskel. At gøre en virkelig forskel kræver et offer, og meget få er villige til faktisk at give afkald på nogen goder for det fælles bedste.
Som du siger "er det bedre end slet ikke at gøre en skid". Jeg mener egentlig det er værre ind ikke at gøre en skid, fordi man ikke gør en skid SAMTIDIG med at man bilder sig ind at man "gør noget".
Det er selvbedrag.
Sikke en bitter (ung?) mand (?) du er.
Jeg bliver helt træt bare af at læse det du skriver. Hvis du virkelig vil redde naturen, negrene og alt det dér, så tror jeg at positivitet og energi er vejen frem.
Jeg tror nemmere du skaber en holdningsændring i befolkningen ved at tage små skridt og være positiv, end at køre det dér hellige trip som giver alle venstreorienterede (og folk med samvittighed generelt) et dårligt ry.
Jeg er sådan set blot frusteret over det du opfatter som "små skridt", som jeg nærmere ser som selvbedrag. Folk bilder sig ind at de gør noget, uden at de reelt gør en forskel. Jeg kan godt lide at forsøge at se realistisk på det, og det generer mig, at ægte handling fra hjertet erstattes at poppede happenings. Som når TV2 laver et eller andet koncertshow for at samle penge ind til tsunami-ofrene. De er i øvrigt glemt igen så snart medierne finder på noget nyt at fokusere på.
Jeg synes at se en høj grad af selvforherligende skulderklapper-mentalitet. Folk bliver underholdt samtidig med at de får en følelse af selvtilfredshed, som jeg helt ærligt ikke synes står mål med den faktiske handling, men det gemmer vi lidt væk, for det er jo altid dejligt at føle sig som en helgen. Når der så kommer sådan en mavesur herre som mig og gør opmærksom på, at det jo reelt er så godt som intet af vores rigdom vi egenlig har vilje til at investere i konkret handling, så kommer den der "årh, vær nu lidt positiv"-bemærkning, og det generer mig, fordi det virker som om du/i forsøger at holde fast den der falske følelse af offervilje.
Mit noget vredladne utryk bunder i en harme over en adfærd i de rige industrialiserede lande, som jeg opfatter som pinlig over for omverdenen. Hvordan mon vi tager os ud fra det store flertal, der ikke har en brøkdel af vores rigdom? Tror du de synes det er flot, at vi slukker lyset i en time? At de fælder en tåre over denne overvældende vilje til at gøre en forskel?
Det er altså ikke fordi jeg går rundt og er konstant gnaven overfor mine medmennesker. Jeg er egentlig i ganske godt humør det meste af tiden, men det her fænomen pisser mig af en eller anden grund gevaldigt af. Og jeg tror det hænger sammen med den der kulturelle selvtilfredshed, jeg fx. synes at kunne se i dine statements.
Pointen er, at jeg ikke synes vi burde være tilfredse med det vi præsterer. Hvis der kom én og sagde "jeg er skide ligeglad med om vi løser verdenens problemer, bare jeg kan beholde min indkomst" ville det slet ikke gøre mig vred mig på samme måde, jeg tror næsten jeg ville blive rørt over en sådan total overensstemmelse mellem handling og tale. Der er, som jeg ser det, en virklig stor kvalitet i at kunne se og forstå proportionerne i sine egne handlinger. Det er vel det man kan kalde selvindsigt.
Når alt det pis er sagt, så håber jeg sgu at sluk-lyset happeningen kommer til at medføre, at en ægte offervilje vokser frem, og der begynder at komme stemning for faktisk at gå lidt ned i levestandard for en højere sags tjeneste. Det ville virkelig være fedt. Jeg har bare sådan en irriterende skepsis, og der må du må bære over med mig, kære Zarathustra

PS: Jeg beklager at du bliver træt af at læse mine indlæg. Jeg skal for fremtiden prøve at skrive mere energetisk
