dankdawg skrev:
Det er jo ikke pæne ordentlige mennesker der pludselig går amok, men folk der i forvejen er kriminelle idioter.
Jeg synes ikke det er relevant, om disse 15-18 årige ballademagere i forvejen er "kriminelle idioter" - som i øvrigt er et rigtig træls navn.
For mig at se fortsætter du med en sådan fordømmende og forsimplende retorik lige præcis den cirkel, der er baggrunden for problemerne - netop som der bliver skrevet i artiklen: Du fortsætter sladderblads-smøren, der sviner de unge til som voldelige, kriminelle idioter. Det bliver en monolog, hvor der kun dømmes og tales ned til.
Jeg er klar over, at det er det sædvanlige venstrefløjs pladder, men i stedet for at fortsætte hvor vi plejer (dømme, fordømme, fortsætte enetalen), så synes jeg sgu det er på tide, at der bliver gjordt et forsøg på at tage fat om problemets rod. Indvandreunge er marginaliserede, de oplever ofte chikane fra systemet og ikke mindst det omgivende samfund (de får at vide af politiet, "som du skal ha' respekt for og rette dig efter!", at de ska' "luk' din sorte mund!" og ikke mindst at de er "sorte aber", de bliver frasorteret når der skal uddeles elevpladser, de oplever ikke at kunne få job, og den brede befolkning ser generelt skævt til dem - osv. osv. osv.).
Hvordan kan man forvente, at en gruppe, der udsættes for disse ting dagligt, vokser op til at ha' nogle som helst intentioner om at leve ved de udstukne spilleregler, dvs. uddannelse, job, lovlydighed?
Det er denne cirkel du (og alle andre selvfølgelig

) fortsætter, når du afskriver sagen som et spørgsmål om, at "det her er bare nogle kriminelle idioter". Ja gu' er de nogle kriminelle idioter, men de er sgu også samtidig eksempler på en gruppe i samfundet, der kun bliver talt
til, og ikke mindst om, men aldrig
med! Det er alt for simpelt blot at afskrive den her bølge (som naturligvis har været selvforstærkende, i takt med der for alvor er kommet gang i mediecirkusset), med at de er "kriminelle idioter".
Jeg kan næsten glæde mig til (hvis det ikke i virkeligheden var så tragisk), at jeg kan læne mig tilbage og beskue det vanvid, det sammenstød og ikke mindst det "GISP!" den brede befolkning vil udstøde, den dag det virkelig går løs i Danmark. Og den dag kommer, det har dels optøjerne selv overbevist mig om, men i endnu højere grad har samfundets reaktion overbevist mig. Den ligegyldighed overfor gruppens realiteter, den ufattelige hurtighed der er til at dømme, men frem for alt den stupide manglende evne og vilje til at se ud over sin egen næsetip, alt dette skal nok sørge for, at vi får gravet os så dybt ned i grøfterne, at vi kun komme ud igen vha.
ren, brutal ildkraft.