jeg var ude for en psykose sidste år, jeg vil ikke selv kalde det en hash psykose, for der var også en masse andre ting omkring mig der også skubbede til det, men det hjap måske alligevel lidt til, altså hashen.
jeg orker ikke helt at skrive det hele ned igen så jeg tager lige en quote fra mig selv, som jeg skrev, for et par månder siden, til en der spurte om råd omkring mani, litium og hash
Citat:
har selv oplevet en manisk psykose for omkring et halvt år siden hvor jeg røg ind på den lukkede i et par månder før jeg blev sluppet ud igen. jeg har ikke fået nogen fast diagnose, men æder seroquel hver dag, min mor er manio depressiv og jeg har muligvis arvet det lidt.
jeg vil kraftigt fraråde dig at ryge hash hvis du føler at du er lidt manisk..
før det hele fuckede op og jeg kom på den lukkede røg jeg hash engang imellem (edit kun i wekenten) og husker at mine tanker gik 10 gange stærkere når jeg var påvirket af hash. vil dog ikke give hashen skylden men der var måske gået lidt længere tid inden det fuckede op, måske ikke...
nu har jeg det fint og er nede på jorden, passer skolen og ryger fed engang imellem og har da også prøvet svampe for nylig, uden problemer.
jeg vil sige at hvis du synes du har din psykiske tilstand under kontrol, er nede på jorden, ikke føler du pluselig har ændret dig og såen, så kan man godt fyrre en fed engang imellem. Men det er selvfølgelig forskelligt fra person til person.
Snak med din psykiater (går ud fa du har en da du tager litium) spørg ham hvor farligt det er. har snakket med min egen psykiater om det, hun fraråder mig selfølgelig at ryge hash, men hun siger heller ikke at det, er noget der kan få mig fuldstændig ud af balance igen jo mindre det er en hverdags ting.
min mor har fået sin diagnose for flere år siden og ryger alligevel fed engang imellem men kun når hun føler sig psykisk stabil.
lige en lille opdate jeg har stadig ikke fået nogen fast diagnose og min mor har også brænt nallerne lidt på urten her for nylig.
lige for tiden holder jeg pause fra hashen, da jeg kan mærke at jeg er noget mere urolig og såen i forhold til normalt.
jeg vil idag sige at jeg
med størst sandsynlighed kunne havde undgået opholdet på den psykiatriske afdelig hvis jeg overhovet ikke havde røget.
jeg tror måden hashen kan skube i den forkerte retning er at man, som jeg,
nemt kan komme til at bruge det som en form for selvmedicering, hvor man oplever nogle store forandringer eller krævende sociale "opgaver" og så ryger noget fed for at dulme sig lidt. derefter ligger man ikke selv rigtig mærke til forandringerne og lær ikke af de sociale anstrngelser, hvilket kan medføre at man bruger flere år på at løbe med hovedet ind i en mur, samtidig kommer man nemt mindre i kontakt med sig selv og der sættes nogle eksistentielle tanker igang.
på den måde kan måde kan man lige pludselig opdage at der er sket en helveds masse der rykker en så dybt i ens grundvold at man ikke kan finde ud af hvad der er op og ned og så er man mugeligvis psykotisk.
alt det jeg skriver her er selvfølgelig kun ud fra egen erfaring og jeg kender også folk der har røget næsten hver dag uden andre problemer end de ikke har lavet særlig meget.