Hej, jeg håber meget, at den her tråd vil blive gjort til sticky samt at folk vil slutte op omkring projektet. Nogle forskere på rigshospitalet ønsker at lave en undersøgelse om hvordan folk kombinerer forskellige stoffer, hvilke doser de tager osv. Det er ikke særligt tidskrævende at deltage i, og arbejdet består sådan set bare i at besvare to spørgeskemaer og deltage i et enkelt interview (sidstnævnte kan klares via telefonen, hvis man bor langt fra Rigshospitalet.)
Kravene for at deltage i projektet, er at man har taget stoffer (udover hash) mindst én gang inden for de sidste 12 måneder, og minimum 15 gange i løbet af ens liv. Man skal være mellem 18 og 35 år for at deltage. Man får 110 kr. i timen for at deltage (dog får man maks betaling for 3 timer, men jeg kan bevidne at tidsnormeringen er rimelig.)
Der gøres meget ud af, at alle deltagere får fuld anonymitet, og at personfølsomme oplysninger bliver beskyttet på tilfredsstillende vis.
Jeg håber meget på, at folk vil investere et par timer i projektet - I bliver somsagt kompenseret for jeres dyrebare tid. Kun med hjælp fra videnskaben kan vi undgå, at diskussionen om stoffer bliver baseret på myter og halve sandheder, og at vurdere ud fra den kontakt jeg har haft med folkene bag, så virker de meget seriøse. Kontaktoplysninger er som følger:
Mads Okholm
Stud.med. Forskningsassistent.
Rigshospitalet N9201,
Neurobiologisk Forskningsenhed (NRU)
e-mail:
mo@nru.dk Mvh. Psyko