Drugejogge skrev:
Det eneste der bekymrer mig lidt er dog, at jeg under mit næste svampe-trip (som jeg regner med at tage, på trods af min far, dog et lille stykke ude i fremtiden) måske pludselig tænker på min far og hans holdning, og det at jeg trodser ham. Og om det eventuelt kan være med til at starte et mindre behageligt trip - et badtrip.
Det er selvfølgelig noget jeg skal gøre op med mig selv det er jeg klar over, men hvad siger i til det?
Det er din fornemste opgave, som den gode og ærlige søn du er, at trodse din far.
Han kan da ikke være interesseret i, at du gør de samme fejl, som han har gjort.
Næh nej find din egen vej og dine egne fejl og succeer, som du kan lære af.
Prøv evt, hvis du kommer til at tænke på, at du trodser ham, når du er på trip, at tænke på hvor glad du er, for alt han har lært dig,
- mærk en taknemmelighed for alt han har givet dig med i rygsækken.
At han har lært dig nok til at du kan stå på egne ben og tage egne forsvarlige beslutninger.
Hatten af for at du turde åbne dig overfor ham. Og han lyder da ikke totalt afvisende i mine ører.
Jeg tror faktisk bare at han som alle vi andre forældre ønsker at det skal gå dig godt.
Hvis du viser ham at du er godt på vej på din egen vej vil han nok være glad.
Klart at han er bange for at du skal sumpe og spilde dit liv og dine evner....
Men vær bare et godt eksempel, så tror jeg det går.
Hvis alle kun gjorde, hvad den ældre generation forventede af dem, ville samfundet og menneskeheden jo ikke ændre sig spor.
