Xpert skrev:
Folk kan jo godt læse med i flere år uden at have en bruger?
Et par må vel også defineres som to år?
Det er korrekt. Og man kan også, selvom det tilsyneladende ikke er den gængse praksis herinde, læse længere tilbage i databasen end den tid man har været medlem!
Udover det virker det som en generel tendens ved fora: Nogle ildsjæle opretter et forum med udgangspunkt i en fælles interesse. Samtalerne er i begyndelsen derfor primært noget der sker mellem medlemmer med et højt ambitionsniveau og interesse- og kommunikationsniveau er/var af en noget højere kvalitet end den viser sig at være som tiden skrider frem og flere og flere mennesker med forskellige interesser og niveauer bliver medlem.
Med tiden kommer der flere og flere nye medlemmer til som kommer til at "fylde mere" på forummet end de oprindelige medlemmer. Det er der som udgangspunkt intet galt med, tværtimod, og på den måde fungerer psychedelia ganske udemærket.
Men det virker som noget meget almindeligt at kvaliteten af diverse fora daler med tiden. Det er set utallige gange. Ofte til grundlæggernes fortrydelse, da de har et særligt forhold til forummet.
Jeg ved ikke om fænomenet forumdød har været underkastet seriøse undersøgelser, men det ville være interessant at læse om.
Hvis nogle kender til sådanne undersøgelser må I gerne dele ud af informationerne.