Psychedelia.dk

Hej,

Denne post vil nok blive noget rodet noget, forklaring følger - men nu er i advaret

Jeg vil ligge ud med mit spørgsmål, som der højst sandsynligt ikke er et nemt svar til, but here goes.

Har jeg en depression eller bruger jeg det bare som undskyldning?
Og hvis jeg har en depression er det så en jeg kan komme over selv, eller skal jeg have hjælp?

Hele problemet ligger i at jeg ikke helt stoler på mig selv, jeg ved ikke om jeg lyver for mig selv på grund af selvmedlidenhed. Så jeg vil prøve at skrive tingene (selvfølgeligt) så ærligt som jeg kan.

Sommeren år 2004 startede jeg på hhx.
Sommeren år 2006 fandt jeg igen sammen med min nu eks-kæreste, og hun flyttede ind i min lejlighed næsten med det samme da vi har kendt hinanden i mange år..

Jeg var utroligt træt af hhx, og begyndte at interessere mig mere for at bruge hænderne. Så i september 2006, droppede jeg ud af hhx. Jeg vidste ikke helt hvad jeg ville lave og en måneds tid efter begyndte jeg at tvivle meget kraftigt på om det var det rigtige valg jeg havde taget.

Et par uger efter læste jeg om det at være at procesoperatør, fandt det ret spændende og spurgte straks en virksomhed om jeg kunne komme ud i praktik i 14 dage for at se om det var noget for mig..
Og det var det, så jeg startede i januar på processkolen (skole der udelukkende uddanner folk i procesindustrien).

Jeg tænkte ikke rigtigt over at jeg gik på en af de skoler jeg, da jeg gik på hhx nærmest betegnede som institutioner for dumme. Det var selvfølgeligt kun sagt i sjov, men alle på hhx mente at de havde fat i den lange ende.

Det hele kørte skidegodt indtil min daværende kæreste fortalte at en af hendes venner havde spurgt hvad hendes kæreste lavede. Hvorefter hun fortalte at jeg gik på en processkole. Han siger så "Det er da der de dumme går". Det blev jeg meget sur og ked af.

Efter endnu et par uger fylder jeg 19 og indser det er mit sidste teenage-år, og begyndte at føle mig låst fast i forholdet på grund af det.

Lige siden jeg droppede ud af hhx har jeg haft søvnproblemer, ihvertfald i forhold til det jeg var vant til. Derfor krydrede jeg tit aftenerne med tjald for bedre at kunne sove.

Heromkring begynder jeg at blive meget jaloux, og føler mig generelt usikker på mig selv.

For 14 dage siden slog vi op, og det er jeg selvfølgeligt utroligt ked af, men på den anden side virker det som om de nederen tanker jeg har haft om mig selv er dampet lidt af. Dvs. Jeg tuder istedet for at tænke "Fuck du er en taber".

Jeg ved godt det ikke er nemt at svare på, men er jeg ramt af en depression og skal jeg have proffesionel hjælp, eller er jeg bare inde i en stime af uheldige sammentræf der bare gør at jeg er ked af det?

Jeg har set der er nogle stykker herinde fra der har taget eller tager SSRI. Hvordan har det hjulpet på jeres liv? Og hvilke konsekvenser har det haft for jer og jeres nærmeste?

Mvh
Moj0

mit umiddelbare gæt ville nok være at du skal arbejde med din selvsikkerhed... imo har hashen en teldens til at få folk til at blive usikre og hjælpeløse... men du burde ikke tænke sådan, hvis du kan li det du laver skal du 100 % gå efter det

men tror alle skoler har sådan en ting man siger om andre skoler f.eks. os på murerlinien (i hvert fald dem jeg går med) "hader" gym elever pga. vi mener jo bestemt at de skal ud og yde noget til samfundet istedet for at flippe rundt (no hard feelings)...

drop hashen og få din stolthed op !

Jeg er ikke i tvivl om at du har en psykologisk krise lige nu, men jeg tror ikke du har det jeg vil kalde en depression.

Du har oplevet nogen ting som skal bearbejdes nu for at du kan forholde dig til dem. Det er selvfølgelig svært at vide præcis hvordan du har det udfra din post, men det lyder som om at du føler det som et nederlag at være stoppet på HTX fordi folk ser ned på dig pga. det. Det er helt naturligt at føle sådan i en situation. Der er mange ting at leve op til i vores samfund, og det gælder ikke kun uddannelse men også mange andre ting, og når man på en eller anden måde afviger fra standarten vil der altid være nogen mennesker der ser ned på en. I dit tilfælde er det højst sandsynligt for at hævde sig selv, jeg kunne da godt forestille mig hvilke bagtanker ham der svinede dig overfor din kæreste havde...

Det lyder som om at du er glad for din nuværende uddannelse, så lad være med at lade andre folks fordomme gå ud over det. Alle kommer sgu på et eller andet tidspunkt til at føle sig dårligere end andre mennesker fordi de ikke lige lever op til samfundets eller deres omgangskreds' forventinger, og jeg tror det er det der har fået dig til at føle dig usikker. Lær at skide på den slags, der er ingen der har ret til at føle dig mindre værd end dem så længe du har det godt med dig selv.

Hvad angår bruddet med din kæreste, så er det sgu også bare en af de nederen ting du kommer til at opleve i dit liv. Der er da intet at sige til at du er deprimeret over at miste hende, sådan har alle normalt fungerende mennesker det når de mister en de holder af. At du giver dig selv lov til at være ked af det er en god ting, ikke et tegn på at du har en depression.

SSRI er noget man giver til folk med længerevarende depressioner, og jeg tror overhovedet ikke at det vil hjælpe dig. Du har nogen ting du skal have arbejdet igennem, og selvfølgelig er du deprimeret over dem, men det er normalt at være. Jeg tror du vil få det meget bedre af at klare situationen uden medicin. Giv dig god tid til at tænke tingene igennem, snak med dine venner om det, og se om du ikke begynder at få det bedre. Det er kun 14 dage siden du slog op med din kæreste, der er sgu ikke noget unormalt over at have det nederen. Men medicin er absolut ikke løsningen efter min mening.

Og drop hashen, den gør kun ondt værre hvis man er nedtrykt i forvejen.

http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/1024 ... kelID=5956

Her står lidt fagligt om SSRI Mmin personlig oplevelse af dem har været at de hjælper en til at overleve, men de dræber samtidig følelsen af at være i live - og efter længere tid begyndte de faktisk og forværre min tilstand igrn, men jeg overlevede - stadigt.


"drop hashen, den gør kun ondt værre hvis man er nedtrykt i forvejen."
Skrev jim fear

Ja!

Dog er det meget vigtigt og få styr på din søvnrytme - istarten fik jeg et eller andet kan self ikke huske hvad det hed, men fuck jeg blev træt og fik den vej igennem stille opbygget en rutine, som nu er totalt smadret igen - men kad nu det ligge.
Så jeg syntes du skullle overveje og snakke med din læge om en henvisning dig til distrekt psykiatrien.

Hvis du heller vil klare det selv - hvilket jeg godt forstår vil der være stor hjælp og hente i disse bøger hun skriver synes jeg på en forståelig måde.

Irene Henriette
Oestrich
Selvtillidstræning og udvikling af sociale færdigheder

2002


Irene Henriette
Oestrich
Selvværd og nye færdigheder - Manual til dig i udvikling

2004
Begge fra Psykiatrifondens Forlag


Håber du kan bruge det til noget.

Kom lige til at tænke på søvn cd "Sov når du vil" kanon og falde i søvn til jeg har hørt den (eller en anden af samme mand) hver nat i flere år, men for tiden kan jeg ikke engang finde min mp3 afspiller.
Prøv og søg på nettet efter cden den bliver lavet i århus af Niels Larsen.- Jeg kunne også sende den men har virus poå msn.

Der er forskel på at have nederen på og så at have en egentlig depression, og som Jim fear skriver lyder det som du har det førstnævnte. Nogen gange har man det dårligt og det må man acceptere; dér gælder det bare om ikke at dvæle for meget i alt det dårlige, men sørge for at komme videre. Det er ifølge egne erfaringer når man hænger mentalt fast i lortet i længere tid at depressionen kan snige sig ind på en. Jeg tror ikke du behøver professionel, men derimod at gør op med dig selv, hvad du er tilfreds med i dit liv og hvad du ikke er, og så gøre noget ved det.

Så snart du får dagen til at gå med noget meningsfyldt og ser at der er en udvikling i dit liv får du det bedre tror jeg.


Held og lykke med dit liv

Mange tak for jeres svar! Det er rart at høre det højst sandsynligt ikke er så alvorligt!!

Jeg vil det næste stykke tid kun ryge tjald når jeg har fridage, og hvis jeg ikke kan holde det. Vil jeg stoppe fuldstændigt!

Jeg vil opdatere tråden hvis der sker noget nævnbart i min situation!

Endnu en gang, stor tak!

Mvh
Moj0

Jeg synes at det faktum at du "bare" tuder viser meget godt at det næppe er en depression du er ramt af, for så er vi snarere ude i noget med at du virkelig føler dig uelsket, verdens største taber etc. Var det ihvertfald for mig. Men det er meget vigtigt at spise nok og få nok søvn - tro det eller ej- også ellers gøre ting der får dig til at blive i godt humør.

God vind herfra

lyder godt mojo, op med håret makker

Jeg ville droppe feden helt hvis jeg var dig.. Når jeg ryger for meget kan jeg nemt, stille og roligt blive ret nedtrykt.. Ikke deprimeret, men bare svært ved at glæde mig over forskellige ting..
Efter 2 ugers stop, kan jeg gå rundt i en næsten konstant lykkerus, og et selvværd og syn på livet jeg aldrig havde troet muligt!

Bare prøv 2 uger helt uden.. Hvis du ikke mærker den store forskel, kan du jo bare ryge lidt i weekenderne igen.. Men det er helt klart det værd IMO Det koster dig jo ikke noget at la' vær'..

Hej med dig.

Jeg droppede selv ud af 2.g på STX i januar, og jeg havde det på helt samme måde som du går og har det; jeg følte mig komplet i tvivl om alt, jeg følte mig som en klaphat, og jeg følte at jorden blev revet væk under mine fødder. Det var sgu ikke rart.

Noget som især gjorde mig nedtrykt var når jeg var sammen med mine gamle skolekammerater, for de mindede mig hele tiden om, at jeg ikke lige havde helt styr på sagerne, og spurgte til, hvad jeg egentlig havde tænkt, at jeg ville lave. Jeg kan godt forestille mig, at det er endnu værre, hvis de måske spørger ind til, hvad du laver på "skolen for idioter", eller hvad de nu hentyder til den som.

Jeg tror ikke, at du undergår en depression, men snarere en fandens masse modgang, og jeg tror på ingen måde, at dine problemer vil gå væk med hjælp fra en recept.

Hvad angår hashen, så ville jeg nok lægge den på hyllen midlertidigt. For mit vedkommende hjalp det ret meget, at jeg ikke røg i hele den lange periode jeg gik uden uddannelse, og gjorde mig lidt skarpere. Udover det, så synes jeg også, at den fornyede energi jeg fik, hjalp på humøret, noget jeg virkelig godt kunne bruge på det tidspunkt. Men du kan jo prøve det, og se om det hjælper - for nogen gør det ingen forskel, det er jo forskelligt fra person til person.

Jeg ønsker dig al held og lykke!