Mariannes skrev:
#1:
Jep. tror de fleste har tænkt over det... Men hemmeligheden bag at tænke, den ved jeg godt nok ikke.
Men lige et modspørgsmål hvis det ikke er til besvær: Hvordan tænker man?
Altså jeg oplever altid at når jeg sidder fx med en svær opgave fra skolen som jeg endnu ikke kender løsningen på, at jeg rent faktisk ikke tænker mig frem til svaret.. Det er lidt svært at beskrive, men hvis jeg nu ikke lige med det samme kan fyre en løsning til opgaven af, sidder jeg bare og stirrer tomt ned på opgaven - og tænker på ingenting overhovedet. Indtil det lige pludselig slår mig "nåeeee ja, det er sådan den løses......"
Men det er jo ikke at tænke? Det er jo at ikke-tænke sig fem til en løsning?
Tænkning forestiller jeg mig mere som skridt for skridt at nogle tanker kommer frem i ens hovede som man så analyserer og kasserer, eller arbejder videre på.. Men når de tanker så IKKE kommer frem i ens hovede, så må de vel køre i ens underbevidsthed siden man altid(hehe.. næsten) kommer frem til det rigtige resultat/løsning?
Jeg er kommet frem til noget jeg selv syntes der lyder rimelig fornuftigt.
Lad os bare bruge dit eksempel, man er ved at lave en opgave.
Min teori går ud på at hjernen automatisk søger efter noget der minder om, fks. Du vil bevæge din hånd, du tænker ikke "Hvordan fanden gør jeg?" Du gør det bare. Du skal ikke finde ud af hvad for nogle signaler du skal sende, hjernen gør det automatisk.
På samme måde tror jeg 'at tænke' fungerer.
Du 'sender et signal' til den del af hjernen som står for det der skal løses, denne del af hjernen fungerer som en hånd, den gør det bare.
Men da det er kompleks, plus at det er første gang den givende opgave skal løses, tager det tid.
På samme måde som det tog tid af lære at bruge en hånd, det tog jo flere år før man havde perfekt kordination.
Håber at det giver mening. Var lidt svært at presse det det ud som ord.