Nu vil nogle sikkert vende øjne når de læser dette men den største ændrig psykadeliske stoffer har gjort på mig er at åbne mine øjne for det åndelige i livet og så ka man sige "fedt, nu interresserer du dig for åndelighed, og hva så?" Jo jeg er meget mindre deprimeret over livet, hvilket jeg nok har været fordi at jeg ku se det gik dårligt i skolen (Cannabis, thi kendes skyldig) og alt hvad jeg kastede mig ud i blev opgivet, jeg mistede interessen og den eneste vej frem var jo skole.. i følge mine forældre og samfundet. Altså jeg levede ikke op til de basale krav der var til mig som menneske og det må jo siges at være en temmelig dårlig platform at have. (Nu er jeg tilgengæld glad for at have prøvet så meget forskelligt og ser det som personlige kompetencer men jeg ved ikke hvor stor en del af æren stoffer skal have på det punkt.. Hmm, de får den del jeg ikke selv vil vedkende mig

)
Også bad-trips har lært mig noget om mig selv, jeg har set hvordan min stoltheds stædighed forhindrer mig i at nyde det der nu er og hvordan min trang til at forbedre ting skal kanaliseres den rigtige vej, istedet for at prøve og ændre mine omgivelser skal jeg ændre mig selv, altså være den forandring jeg selv ønsker at se i verden. (Dette er ting som jeg stadig har problemer med)
Jeg har mærket på min krop i trips hvordan jeg levede usundt, hvordan hashen gjorde mig apatisk og hvordan min lille vennekreds gjorde mig indsnævret som person og hvordan mit pizzabakkefyldte, bongvandslugtende gulvtæppe og støvede sengetøj gjorde mig til en psykisk fed og doven person...
Jeg har fundet ud af at mine forældre ikke er nogle lede diktatorer men at de vil mig det bedste

Den erkendelse ku jo også være kommet uden stoffer men en samtale med en person herfra hjalp en del, altså har en anden stofbruger hjulpet mig og dermed indirekte stofferne

.
Jeg er blevet gladere for naturen, hvilket jeg også forbinder med en del trips hvor det har været himmelsk befriende at komme ud og gå en tur så det er noget jeg er begyndt at dyrke oftere.
Og som tidligere nævn har de forfattere jeg har læst bøger af i forbindelse med mit forbrug også åbnet min øjne for flere nye sider af livet.
Så de psykadeliske stoffers betydning kan jeg kun sige positive ting om da jeg i min ninjaaagtige fornægtelse har fortrængt al negativt.
Stofferne har ikke en direkte indvirkning på mig men fungerer som en sindskatalysator i og med at de forstærker og synliggør mine i forvejen havende fornemmelser og ideer.
Til interreserede newbs: At udøve ufaglært psykadelisk terapi er en aktiv proces, man skal gøre noget for det.. Det er ikke medicin!
Tak for tråden Kjær
