Hvor er det rart at blive modtaget med åbne arme

det er jo helt overvældende!
@
Balle: Jeg er rigtig glad for at høre at du har kunnet bruge mine skriftlige udgivelser til noget! Jeg håber de vil fortsætte med at tilføje konstruktive ting til din tilværelse.
@
BisMann: Mange af mine rapporter er på mystisk vis blevet væk? Jeg har ikke selv slettet dem, på trods af at jeg engang ønskede at slette dem mht. mit privatliv og offentligheden - men der var en bred enighed om, at jeg burde lade dem stå... og det var den endelige beslutning. Jeg har selvfølgelig sikkerhedskopier af dem, og jeg skal nok sørge for at smide blandt andre meskalin-rapporten op igen. Jeg håber dine eksperimenter med drømmeurten har været givende og spændende

@
DeHades: Det varmer mit hjerte! Fremover kan du følge mine aktiviteter på min hjemmeside, ellers vil jeg smide et indlæg herinde i ny og næ. Jeg har sgu også savnet at deltage i diskussioner, lære noget og lære fra mig herinde, og lur mig om jeg ikke ender i nogenlunde samme hul igen.
@
SiCriS, HopIFjorden, DoYouSpeakWak??: Jeg håber I ligeledes har det godt!

@
Xpert: Jeg håber mit hvidløgsguide har bidraget positivt til dit liv

håber vi snakkes mere ved fremover.
@
Psyborg: Jeg er lidt ked af at min hjemmeside skulle repræsentere mit velbefindende, da jeg desværre ikke har haft så meget tid til at arbejde på den. Det er først her på det sidste at jeg er begyndt at tage siden alvorligt, og med venner der har tilbudt deres opbakning (bl.a. folk herfra psychedelia), kommer hjemmesiden op at stå forhåbentlig inden alt for længe. Så håber jeg den sender positive signaler om hvordan jeg har det

Jeg vidste slet ikke mine udgivelser har haft så stor en indflydelse på dig. Wow. Det er altid rart at vide, at det man har udgivet rent faktisk er blevet brugt til andet end bare at blive læst. Det er fantastisk lyst- og energi-givende, og jeg håber jeg fremover kommer til at være en psykedelisk oplevelse for dit liv, hvis jeg får udgivet de bøger du snakker om

Jeg vil som en sidebemærkning sige, at mine oplevelser med psykedelika ikke altid har været en dans på roser, selvom det kunne blive forstået sådan. Der har været hektiske perioder, hvor jeg har rejst i temmelig smertefulde og dystre dybder af min bevidsthed. Det har været utrolig givende, men kun fordi jeg har rettet fokus, tid og overskud mod problemstillingerne og de nyopdagede sider af mig selv. Det har været hårdt at arbejde med, rigtig hårdt endda, og det var delvist også det der fik mig til at ”stoppe” (trippe meget sjældnere og på lavere dosis) med psykedelika. Jeg berørte sider af mig selv, som var unødvendigt at berøre endnu – og jeg kan fortælle dig, at det gør ondt, når tiden ikke er inde til at udforske de sider, og man så alligevel gør det. Det kan være meget lærerigt og smertefuldt, hvis man navigerer de rigtige steder hen på den rigtige måde, og udelukkende smertefuldt hvis man ikke gør. Mine besøg i den psykedeliske verden indikerede, at der ikke var mere at komme efter, ikke lige nu i hvertfald, for mine trips begyndte at tage en ret sadistisk og dyster drejning. Det er hårrejsende spændende når rusen er slut, men under oplevelsen er det så pinefuldt, at jeg tror mange mennesker kunne finde på selvmord i sådan en sindstilstand.
Hvis du har en tendens til at tage høje doser og trippe ofte, så husk at mærke hvordan din krop reagerer på dosen og hyppigheden (ikke blot hvordan den/du reagerer på trippet) og reguler den ift. hvad du føler er bedst for dit sind. Og husk, at når du er sunket dybt, så er det vigtigt at lægge de psykedeliske stoffer på hylden, indtil du er kommet frem til overfladen igen som et nyfødt menneske, ellers kan det blive selvdestruktivt at besøge så mørke og dybe sider af sig selv. Når du er kommet op igen, og du stadig har lyst til at eksperimentere, er en lavdosis til middeldosis at foretrække, blot for at sætte nogle af de konklusioner, du er kommet til, i perspektiv.
Det er et meget spændende emne, som jeg ikke har skrevet om herinde før, og som jeg godt kunne tænke mig at tage op ved lejlighed. Men lige nu er tiden knap, og jeg må nøjes med disse linier.
Pas på dig selv (også jer andre!) i den psykedeliske verden, og udforsk dit interne og eksterne univers med (selv)respekt.