Petter skrev:
Okay, hvis man ikke kan bruge almindelige menneskers udtalelse omkring brugen af cannabis som medicin til en skid. så gi'r jeg op. Almindelige mennesker er åbenbart fuck'd up og ikke til at stole på. Men videnskabsmænd er fejlfrie personer. Meget rodet indlæg men skal på arbejde om 5 min. så gør det kort.
Julle, du kom med udtalelsen, jeg bakker ud af denne debat siden jeg åbanbart bare er en almindelig person, hvis udtalelser er komplet ligegyldige. Jeg kommer tilbage til debatten når jeg har fået en hvid kittel og nogle seje briller.

Ja, der står en masse lort på google, og man skal huske at være kritisk med sine kilder osv. men man kan også bare vælge at være paranoid og ikke tro på alt hvad man overhovedet læser.
Hey, jeg mener ikke at "almindelige menneskers" udtalelser ikke kan bruges til noget - blot at det er et alt for tyndt grundlag til at kunne konkludere noget som helst i denne sammenhæng. Og da slet ikke at "det er bevist" at et bestemt middel med euforiserende egenskaber kan anvendes til behandling af en bestemt lidelse. En så kontroversiel påstand bør man i hvert fald bakke op med en solid reference. Der er alligevel visse foranstaltninger på plads for at videnskabelige tidsskrifter ikke udgiver artikler som er baseret på for tynd evidens, og modsat tilfældige folk der udtaler sig i diverse medier, er de der publicerer i videnskabelig kontekst underlagt et vist ansvar (videnskabelig uredelighed) for hvad de publicerer.
Jeg ser det som ret problematisk hvis man på Psychedelia kan læse sig frem til at det er bevist at THC virker mod ADHD - hvilket det ikke er. Hvad ER påvist, er at folk med ADHD har signifikant højere tendens til at misbruge alskens psykoaktiver end gennemsnittet. Man kan så diskutere om det bunder i forsøg på selvmedicinering. Jeg mener i hvert fald ikke at ADHD-ramte ud fra et for tyndt grundlag skal kunne retfærdiggøre et ukonstruktivt hashmisbrug overfor sig selv og andre, fordi de på Psychedelia har læst at hash er godt mod ADHD.
Noget rodet post og halvdårligt formuleret, men jeg håber du forstår hvad jeg mener alligevel.