Jeg fik hele turen her for et halv år siden.
Jeg var aldrig hjemme (ca 2 dage om ugen kun), og derfor mistænkte de mig for at tage stoffer. Som jeg faktisk også gjode, men til helved med det. En dag jeg kom hjem blev jeg mødt uden foran toilettet af en dybt seriøs mor og et glas jeg skulle pisse i. Da jeg havde fyldt næsen med amf ugen før, så jeg det som en enormt dårlig idé så jeg takkede pænt NEJ!!!
Det udløste hele mit teenage-oprør (har altid været meget fredelig og undgået konflikter i hjemmet) men denne gang måtte jeg sige nej. For argumenterne for at jeg skulle tage den urinprøve var så latterlig dårlige at jeg kunne se at det hele handlede om mistillid. Så jeg nægtede på alle bekostninger, og efter 3 dage uden at have sagt
et ord til dem, satte vi os så ned og snakkede.
Jeg fortalte så at jeg havde prøvet stoffer, og også røg tjald (bare i små mængder sagde jeg.) Vi kom så frem til at de ville vise mig tillid hvis jeg lovede at sige til hvis jeg hævede mit forbrug eller begyndte at eksperimenterer med farligere ting. Og siden da har der ikke været andet end tillid til mig og efter det slap jeg af med "mors hånd over hoved".
Så jeg ser det oprør som det bedste valg i mit liv, for siden da er jeg blevet betragtet som en moden knægt.
