Madblindboy skrev:
Det er hyggeligt at leve for sig selv i hovedet og diskutere med sig selv, men jeg har oplevet at modsætnings forholdet i mellem diskuterende parter var så ekstremt at At jeg vil kalde det for at være i en invalderende asocial psykose med en masse andre spærret inde i sit eget hovede:( .
Det er en almindelig bivirkning ved at vide så meget om et emne, at den almindelige mand ikke kan følge med - især hvis det er på kanten af det accepterede. Så i almindelighed har man jo kun sig selv at vende alle ens interessante tanker med. Med mindre man opsøger bøger og fora på nettet, som deler ens meninger.
Jeg føler også sommetider selv, at min verden er meget stor, men at flertallet ikke kommer forbi entreen, når jeg taler med dem. Efter min mening, er det dem, der ofte er fanget i små, lukkede rum. De føler sig så oplyste, men enhver uden ambitioner kan sgu være oplyst i et 10 kvm. værelse. Det er værre at gå ud i verden og få kastet lys over hele kontinenter.
Jeg plejer at balancere det med en bred omgangskreds. Alle jeg omgås behøver bestemt ikke kunne lide stoffer, eller hvad jeg nu går og roder med. Alternativet, som er totalt indadvendthed og isolation i subkulturer og parallelsamfund, mener jeg er dystert.