Psychedelia.dk

hey alle sammen... efter jeg er begyndt at eksperimentere med div. psykedelika er jeg begyndt at leve oppe i hovedet hvis man kan sige sådan... er dette normalt eller er jeg den eneste der har det sådan...

Det der tror jeg for din egen skyld du er nød til at uddybe selvom jeg måske forstår en lille smule af hvad du mener.

det er ligesom om at jeg bare går rundt i mine egne tanker kosnatnt og hygger mig gevaldigt med det...?

Hmm.. Jeg har altid gået og tænkt meget og til tider ført debatter i mit hoved, nogle gange på work går jeg f.eks. og spekuler over noget jeg har læst herinde og så begynder det hele at knirke og jeg prøver at finde løsningen på hele pisset..

samme her, men det er somregelt når jeg støvsuger

Det er hyggeligt at leve for sig selv i hovedet og diskutere med sig selv, men jeg har oplevet at modsætnings forholdet i mellem diskuterende parter var så ekstremt at At jeg vil kalde det for at være i en invalderende asocial psykose med en masse andre spærret inde i sit eget hovede:( .

Det værste fængsel som gives er kraniets lukkede rum, kan man ikke komme ud der fra så er det tid til en nulstilling.

Og jeg skal også lige hilse og sige at der er fandme ikke noget værre end og lave noget sammen med andre, som ikke kan høre hvad man siger fordi deres egne tanker overdøver det talte sprog - sådan noget gør mig rasende.


Husk nu på at i alle er en del af noget andet - har familie og venner som man glemmer når man låser sig fast i hovedet.
Har lige mistet en mormor som jeg ikke har set imens jeg har været i live igen og det gør forbandet ondt sådan noget.

??

Det er en almindelig bivirkning ved at vide så meget om et emne, at den almindelige mand ikke kan følge med - især hvis det er på kanten af det accepterede. Så i almindelighed har man jo kun sig selv at vende alle ens interessante tanker med. Med mindre man opsøger bøger og fora på nettet, som deler ens meninger.

Jeg føler også sommetider selv, at min verden er meget stor, men at flertallet ikke kommer forbi entreen, når jeg taler med dem. Efter min mening, er det dem, der ofte er fanget i små, lukkede rum. De føler sig så oplyste, men enhver uden ambitioner kan sgu være oplyst i et 10 kvm. værelse. Det er værre at gå ud i verden og få kastet lys over hele kontinenter.

Jeg plejer at balancere det med en bred omgangskreds. Alle jeg omgås behøver bestemt ikke kunne lide stoffer, eller hvad jeg nu går og roder med. Alternativet, som er totalt indadvendthed og isolation i subkulturer og parallelsamfund, mener jeg er dystert.

Jeg synes godt man kan bevæge sig rundt i en lukket subkultur eller et paralelsamfund. Det passer mig fint, jeg har ikke brug for så mange mennesker, jeg har faktisk kun brug for min familie og så de mennesker der har samme interesser som jeg. Her gælder det jo så om at være i flere subkulturer, for ikke at blive indadvendt, men jeg har også mange interesser, mange af dem har intet med stoffer at gøre. Rollespil, Dyrkning, Havebrug, Filmkunst, Filosofi. Alle interesser er deres egen lille kultur, så hvis man har et problem med at man er indadvendt og fastlåst, ja så er det fordi man ikke har nok interesser, eller også går man for meget op i en af dem.

Man skal finde balance og jeg må indrømme at den bedste diskussion jeg kan have, er en god en med mig selv. Jeg når som regel frem til løsningen på det givne problem, noget som jeg ville have svært ved, hvis jeg diskuterede det med en anden. Nogle ting kan man så ikke gå med for sig selv, det skal man også lære.

Hvis man isolerer sig med stoffer som eneste interesse, er der ikke mange muligheder i livet. Enten bliver man indlagt på den lukkede, dør af det eller bliver så mystisk, at man til sidst kun kan eksistere sammen med folk, der har samme interesse. Hvis man så endelig dropper interessen står man tilbage med et tomt liv, som først skal til at fyldes igen. Så et monotont liv, fører kun smalle veje fra sig.

"Jeg føler også sommetider selv, at min verden er meget stor, men at flertallet ikke kommer forbi entreen, når jeg taler med dem. Efter min mening, er det dem, der ofte er fanget i små, lukkede rum. De føler sig så oplyste, men enhver uden ambitioner kan sgu være oplyst i et 10 kvm. værelse. Det er værre at gå ud i verden og få kastet lys over hele kontinenter."

citat Malkavian

Det er ikke alle som kan rumme verden og forstår hvor mange perspektiver - modsætninger den rummer.


"Jeg plejer at balancere det med en bred omgangskreds"
citat Malkavian

Den rigtige måde for herved undgår man at hovedet bliver til et fængsel som hele tiden defragmenter, men man får istedet imput, hvilket er nødvendig for udvikling.

Meget godt skrevet god weekend.