Min værste oplevelse, var nok for snart 2 år siden.
Hvor jeg var med min "kæreste" hos et par venner, hvor hun tilsyneladene blev vild med min bedste kammerat. Vi havde været sammen om dagen, samme dag og der havde vi hygget os som vi plejede. Samme aften slog hun ihvertfald op med ordene: "jeg ved ikke hvad jeg vil, kan vi ikke bare være venner?" Så tog jeg toget, stod ikke af ved min egen station men kørte lidt længere til den nærmeste større station.
Jeg ringede til hende igen og hørte hvad hun virkelig havde sagt, og om det virkelig var slut. Det var det desværre, så valgte lige hurtigt at møde min rigtige kæreste (som sjovt nok også var hendes gode veninde

) Så tog jeg natbussen hjem og gik det sidste stykke, mens jeg trillede et par tårer.
Lagde mig i sengen lørdag og søndag, hvor jeg udregnede alle gode måder at slutte livet på og sørgede mange måneder efter.
Der efter valgte jeg så ufrivilligt at lukkede hende ude ved at nærer et slags had til hende, selv om jeg stadig savnede hende. Og hvad der dog værre er, var at PRÆSIS et år efter hændelsen var jeg til 18 års fødselsdag hvor netop hun var med, hvor hun netop var sammen med ham min "kammerat" der. Det endte i at jeg gik hjem til sidst som alkoholen trådte ind. Hev fat i ham min "kammerat" og kastede med stole og cykler hele vejen hjem.
Men hun er ude nu, fortid. Nu har jeg så en anden pige jeg stadig skænker en daglig tanke som altid vil brænde inde i mit hjerte. Men som jeg altid har sagt, man skal passe på med de tøsebørn.