Psychedelia.dk

Hej allesammen lang tid siden jeg har skrevet her på forummet .. !
grunden er nok at jeg ikke ville bidrage med mere negativt da jeg følte at jeg ikke kunne tillade mig at komme med mere ..
Nogle har måske læst mine tidligere tråde hvor de fleste har været om hvordan jeg havde det ..

Og siden det har gået ned af bakke har jeg ikke haft lyst til at skrive mere negativt, men dette site har hjulpet mog en hel masse med at komme ud med en masse ting som jeg ikke har kunne fortælle eller skrive andre steder !!
Og nu er jeg fuld og har lyst til at skrive .. Ingen behøver at skrive tilbage!!


Efter jeg har skrevet sidst er jeg sådan set droppet fuldstændig ud af samfundet.. Er hos min far hele tiden undtagen når jeg er hos nogle af alle de forskellige psykologer og kommunale social medarbejdere .
Jeg drikker en del og min far siger ikke noget til det han er tidligere alkoholiker og jeg drikker sammen med ham tit ..
Jeg er begyndt på noget medicin der hedder strattera her for nogle dage siden og syntes at det gør mig mærkelig..
Jeg kan ikke rigtig kende forskel på at føle glæde eller angst .
Jeg kan ikke holde ud at være sammen med mine venner eller min mor ..
jeg begyndte at interresere mig for Holotropi for et stykke tid siden men det er lissom også faldet hen efter at jeg havde læst "intrudoktion til den indre rejse" af Stanislav Grof, da jeg skulle have været med til et informations møde om kurserne men skulle til psykolog samme dag som det blev holdt ..
Jeg føler at jeg går rundt i en verden som jeg selv har skabt en tåget uvirkelig verden som er indskrænket til en lille lejelighed i Århus, som der ikke foregår andet i en at sove og se fjernsyn eller drikke sig væk fra alt ..
Jeg føler at jeg har svigtet alle jeg kender !!
Kan snart ikke klare det mere ..
Alle siger at jeg bare skal være noget mere sammen med mine venner men jeg kan simpelthen ikke klare at være sammen med dem ?? // ::
Jeg har ingen planer frem til efter sommer ferien hvor jeg skal starte på efter skole jeg HÅBER at jeg kan klare det for jeg ser det lidt som min redning .. samtidigt ser jeg det som en ussel fantasi fordi jeg sikkert ikke kan klare overhovdet at begynde der ..


Jeg vil ikke skrive mere om hvor dårligt jeg har det ..Skammer mig !!!

Tak for en Fantastisk side ..

Kærlig hilsen Jona ...

_________________
"Do the thing you fear most and the death of fear is certain" - Mark Twain

Håber du får det bedre på efterskolen

Hør lige her min ven!
Du har intet at skamme dig over. Ingen herinde har noget problem med
enten dig eller det du har skrevet... Du har det pisse dårligt og er et sort sted i dit liv, men det skal nok gå altsammen for det gør det!

Du må stoppe med at drikke, helst nu med det samme. Det holder dig fast i en nedadgående spiral. Du må stoppe med stoffer helt og aldeles du kan intet bruge dem til nu.

Du skal vide at folk herinde gerne vil hjælpe, støtte dig og bakke din røv op!!!!!!

Du har det ad helvede til og opholder dig i en lejlighed med en psykisk syg person. Du bliver nød til at smutte kammerat, jeg ved du selvfølgelig elsker din far højt men det er ikke godt for dig at hænge ud med ham nu.

Det er en svær situation men du kan fandeme godt klare det!!!! Du er stærk og alle stærke mennesker er blevet det fordi de har kæmpet og vundet. Du må kæmpe videre mod det her... du kan sagtens!!!!!!

:yeah:

Håber fanme du klarer den

Hej Jona
Siden sidst har jeg ofte tænkt på, hvordan det gik for dig.
Jeg er ked af at høre, at du har det dårligere.
Men for at få det bedre, må du flytte fra din far nu.
Hvis ikke du vil ende som ham....
Det at han lader dig forsumpe i selskab med ham selv,
viser jo at han ikke magter det ansvar, der følger med det at være far.
For din egen skyld kom væk - hellere igår end i morgen.
Livet er fyldt med op- og nedture. Håber det snart går opad for dig. Men du må selv handle!

Jona, pas på dig selv. Stop med stoffer (incl. alkohol). De ødelægger dig/du ødelægger dig selv. Du er sgu bedre værd!
Og pas på med den medicin, der gør dig følelsesløs. -Vejen tilbage derfra er alt for lang.
Og ingen grund til at skamme sig.
Dine hudløst ærlige tråde har vist din styrke.
En flot styrke at kunne indse og indrømme at du har det så skidt.

Engang fik en sagsbehandler mig til at vågne op med disse ord: "Vi har alle hver vores historie, hver vores problemfyldte liv.
Det er vigtigt, at vi ikke bruger problemerne som hindring til at opnå vore drømme.
Men i stedet bruger det at vi kan lære af at overvinde problemerne til at opnå vore drømme.
At vi lærer af livet og ikke bruger det som undskyldning/forhindring."

Mange tanker herfra

Er du droppet ud af samfundet? Så vent til du starter på efterskole!

For mig at se er du faldet dybt ind i samfundet, og kan ikke lide at være der! Statsmedicin og kommunal behandling er i vært falde ikke lige min kop te...

Efterskole kan være en meget hyggelig ting. På min daværende efterskole mødte jeg min tripkammi no1, som jeg stadig ses og tripper med idag! Men samfundet udenfor efterskolen kan du godt vinke farvel til.

Op med hovedet, du skal nok komme på toppen igen!

Mvh. Visias

_________________
http://Lucipher.dk/

Ja håber også at jeg får det godt men er bare meget uoverskueligt efter alt det lort som der har været de sidste par år .. !
Jeg har det ikke godt med at tænke på at være væk fra min far men jeg må jo lære det ellers bliver det alt for svært når han en dag ikke er her mere .. (eller når jeg skal på efterskole )
Men jeg vil være ærlig for jer og sige at jeg faktisk ikke ved om jeg kan klare at tage væk fra ham og være hos min mor lige nu ..
Der er så meget igang for tiden med psykologer og ungdomscentre og dit og dat syntes ikke det hjælper bare en hel masse forskellige meninger om hvad jeg skal gøre..
Jeg har fundet ud af at min psykiater ikke høre særligt efter hvad jeg siger han kalder mig hele tiden et andet navn og sidste gang jeg var der spurgte han om jeg så ville stoppe med lykkepiller ?? (jeg får ikke lykke piller) han giver også falsk information om min medicin .. eller også giver http://www.medicin.dk forkert information .. Men min mor siger at jeg ikke skal diskutere med en overlæge ..

Jeg var lige ved at løbe hjemmefra tidligere idag indtil jeg indså at jeg bare ville løbe fra mine problemer og gøre dem jeg kender kede af det .

Jeg ville ønske at jeg kunne skrive at jeg ville følge jeres råd og tage væk fra min far, for ikke at blive mere isoleret i dette vakum , men jeg føler ikke jeg magte det han er mit et og alt her for tiden...

Gid jeg kunne se ligeså lyst på tingene som dig !!
Tak for støtten

Kære Sayeh


Når livet byder os sin mest sorte side, så er det svært at finde bare den mindste lysplet nogen som helst steder.

Især hvis man skal gå rundt med det alene som du gør, ikke at din far ikke kan støtte dig, men jeg ser han selv har det svært, for der er altid en grund bag ved et misbrug, som nu i både dit og din fars tilfælde, alkoholen.

Jeg er ked af at høre du føler det nødvendigt at må isolere dig totalt fra andre, for et sted tror jeg du har behov for en rigtig god ven/veninde, der kan lytte til dig, og sige dig deres mening og synsvinkel på situationen uden at de snakker dig efter munden.

Du fortæller om at du ser en psykolog en - to gange om ugen? Har du fortalt denne om dit problem? Ofte er forløsningen nemlig der hvor vi skjuler os fra andre, og undlader du at fortælle om hvordan det virkelig er fat, kan han/hun ikke vide hvor de skal gå ind og hjælpe aktivt.

Over 10.000 mennesker i Danmark om året oplever lidt det samme som du, depression, angst og den der føelse af at være dybt nede i et sort hul, hvor det er svært at se en vej ud eller op.

Så du skal bestemt ikke skamme dig over at have det sådan som du har p.t. Dét er ingen skam at blive ramt så hårdt at man ramler ned i kulkælderen og det er bestemt heller ikke flovt at være ude i et misbrug, rent faktisk burde du være stolt af dig selv, fordi du rent faktisk er kommet så langt, at du kan indrømme også over for dig selv at du har et misbrug.

Mange fornægter problemet, og så længe man fornægter, så er det svært at kunne komme vidre, dét er du kommet, i det du indrømmer at du er blevet misbruger af alkohol, og her er selverkendelsen det allervigtigste skridt i den rette retning.

Nu skal du bare erkende over for dig selv, at flovhed og det at skamme sig over dig selv og din situation, er forkert, du er et menneske, som har oplevet både godt og ondt, for tiden liger ubalancen over på det der gør ondt, og ved at erkende at det er OK at være ked af det i livet, at være så langt nede at du har svært ved at komme op igen, at dette forstærker din trang til at drikke, og til at isolere dig! Ved at erkende at dette er mere end du selv kan klare, så er du heller ikke langt fra erkendelsen af at du behøver hjælp udefra.

Husk på, der er en grund til der findes psykologer, psykiatere, at der er opfundet medicin til at medhjælpe til at kurere symptomer, også de mere psykiske af arten, så må der være et "markede" for dette, der må være mennesker der netop gør brug af disse for hånden værende hjælpemidler. Og det må også være et gyldigt bevis på at andre har det slemt som du, og derfor er du ikke den eneste med disse problemer, og derfor har du bestemt INTET at være flov over!

Jeg synes, hvis du har mod på det, at du skal sige til din psykolog eller din egen læge at du ikke har det så godt, at du føler du har behov for hjælp, fordi det er noget du ikke selv kan klare alene.

En anden god ting er at skrive en slags dagbog, jeg ser du er utrolig godt velformuleret også skriftligt, og du godt kan sætte ord på det at føle.

Der er et sted på nettet der hedder..: Depnet.dk ( http://www.depnet.dk/ )

Der kan man skrive dagbog, komme i skriftlig kontakt med andre (også unge mennesker på din alder) der er også et forum, samt en chat forbundet med siden. Du kan sagtens opretholde din anonymitet, mens du skriver dagbog, der er ingen der behøver kende dit navn eller baggrund, stedet er direkte baseret på den enkelte bruger, og derfor er det så dejligt anonymt.

Det at få nedfældet sine oplevelser, sin situation og de tanker man gør sig i alt dette, kan nogen gange give en et bedre billede af, hvorfor man er ked af det, hvorfor man reagere som man gør i visse situationer.

Og husk, du skriver til dig selv, og ikke andre, så du skal ikke lægge bånd på dine tanker og det du skriver ned. Der er yderligere et valg, der hedder, at man kan slå kommentare fra eller til, sådan at du kan vælge om du har lyst til at modtage andre brugers reaktion og svar på dine dagbogs indlæg eller om du helst vil være fri.

Prøv at tage et besøg på siden, læs nogen af de andres indlæg, og du vil opdage du ikke står alene med et problem som dit.

Her til sidst...: Jeg kender dig ikke som sådan, derfor er det svært at råde og hjælpe dig, udover de forslag jeg har stillet dig, men jeg håber at du måske igennem mit indlæg til dig, forstår at du behøver hjælp for at komme vidre, at du ikke behøver at være spor flov over din tilstand, endsige dit misbrug.

At du skal være stolt over dig selv, at du er nået så langt at du har erkendt din situation, at du ved den er gal, det tager meget lang tid for de fleste i lign. situationer, at erkende det du har erkendt.

Jeg ønsker dig al den lykke og held i dit liv og ønsker for dig, du snart må begynde at se livet fra en lysere synsvinkel.

Pas godt på dig selv, og få så den hjælp du har brug for, det er sindsygt vigtigt.

Med Venlig Hilsen

:twisted: DaEvilWitch

Sayeh, lyt til hvad DaEvilWitch siger - du lyder meget til at have en depression, og alkohol er IKKE løsningen. Prøv, som hun siger, http://www.depnet.dk og sørg for at fortælle din psykolog ALT! Hvis du holder noget tilbage, er det nok det, som er problemet, og uddannede psykologer vil ikke se ned på dig, hvis du har nogle følelser, som mærkes forkerte - tværtimod kan de nærmere fortælle dig, hvad der er galt.

Og husk nu: hvis du har en depression (hvilket jeg tror, du har, uden jeg selvfølgelig helt kan vide det), så skal det nok gå over! Lige nu virker det som om, du aldrig kan blive glad igen, og som om du har mistet dig selv for evigt, men bare rolig - du skal nok komme dig over det!

For det første vil jeg sige at du absolut ikke har noget at skamme dig over!!
Du kan jo på ingen måde selv gøre for at du er havnet i den situation.
Jeg har selv stiftet bekendskab med depression, så jeg tror godt jeg kan sætte mig en smule ind i hvordan du har det.
Du burde nok droppe alkoholen helt - ihvertfald for en periode. Det gør kun en depression værre og man drikker mere og mere for at dulme problemerne, så det er lidt af en ond spiral.
Jeg har selv lidt blandende følelser mht. Depnet. Brugte det selv en del i sin tid, men fandt ud af det var rigtig dårligt for mig, at have så meget kontakt til andre syge. Især hvis ens kontakt med 'almindelige' mennesker er begrænset. Jeg havde ikke overskud til at se andre i den periode, så til sidst snakkede jeg næsten kun med de andre brugere på Depnet. Jeg synes jeg blev holdt fast i den der 'hvor har jeg det dårligt' hele tiden. Der er også gode ting ved den side og jeg vil anbefale dig at kigge lidt på den, som også andre foreslår, men pas på ikke at blive fanget i hele det der sygdomsunivers som jeg gjorde.
Held og lykke med det hele!! og husk på at du ikke skal have det sådan resten af livet - der er en vej ud og den finder du, selvom det er en lang og svær kamp.