Psychedelia.dk

er jeg den eneste der bliver paranoid på hash? Uanset hvem jeg er skæv sammen med og hvor jeg er skæv bliver jeg altid paranoid. kan man gøre noget? syntes ikke at jeg får det store ud af at ryge den fede når jeg altid får det sådan

Så har jeg kun et godt råd til dig: Hold dig væk fra hash!

Og nej, du er ikke den eneste, der bliver paranoid på hash. Jeg har hørt om mange - dog aldrig oplevet nogle - der er blevet paranoide på hash en enkelt gang imellem. Men det skulle vist være rimelig sjældent.

Måske fordi du altid ryger med forkerte personer i et forkert miljø? "Set & Setting" har også noget at sige, selvom det "bare" er hash.

Har aldrig været decideret paranoid på tjald, kun hvor pulsen stiger til et lettere irriterende level, og jo mere man tænker over det jo værre bliver det, samtidig med at jeg begynder at svede og føle mig utilpas

Skete tit hvis jeg f.eks. røg et sted med mennesker jeg ikke kendte, f.eks. en rygerklub. Masser af mennesker, uro og idioti der kommer rimelig tit kunne godt få en god røg til at blive en noia oplevelse

Ligeså snart jeg gik ud af slusen forsvandt uroen, ingen problemer der.

Set & Setting er også vigtig når man ryger!

Du skal bare slappe af og ryge stille og roligt, bare sidde og snakke, stene og hygge mens i ryger. Så skulle det ikke gå galt, men hvis det er ligemeget hvad du gør, så ville jeg stoppe, der er da ikke noget sjov i at få noia på

Har en kammerat der siger han os for nøjeren på når han ryger hash, men når han ryger pot og skunk gør han ikke.
Hvad det lige er ved jeg umiddelbart ikke, men hash slår jo os på en anden måde end pot og skunk.

Mit råd er, prøv at ryg mindre når du ryger, der skal jo ikke særlig meget røg til at blive skæv hvis det er ordenlig kval.. Kan være du bliver FOR skæv.

Hvor paranoid bliver du?
Det er meget almindeligt at føle sig urolig/småangst/dårligt tilpas, hvis man ryger med folk man ikke kender i uvante omgivelser. Tit er det bare den der fornemmelse af hjertet der slår lidt hurtigere man kan forbinde med angst/paranoia.
Fik det tit sådan selv da jeg startede med at ryge, men lærte efterhånden at ignorere det.
Træk vejret dybt gennem næsen og helt ned i maven 3-5 gange - det plejer at fjerne den der ubehagelige fornemmelse.
Hvis du bliver 'rigtig' paranoid vil jeg nok også foreslå du dropper røgen, men det siger næsten sig selv.

Det lyder, som om mange har prøvet at være meget urolige/paranoide på hash? Jeg har personlig aldrig haft nogle problemer andet end første gang, da jeg var lidt nervøs for at prøve noget andet end alkohol, men siden har det bare været lutter opture. Jeg har måske været meget heldig?

Paranoia er en velkendt bivirkning som ofte rammer lidt i flæng, men i dit tilfælde er det et faresignal, at det sker konstant. Det tyder på at der er noget andet galt, at du måske ikke er helt i balance med dig selv?

Så i Set og Setting er det nok Set, der er vigtigst at abejde med. Hvad er det for paniktanker du får, og hvordan håndterer du den spirende angst når den kommer i løbet af rusen.

Én ting er selve følelsen af angst, men hvordan du håndterer den er noget andet. Ofte er anbefales det at give efter, anerkende at man er bange og så at sige "lade frygten flyde ind over én mens man accepterer den".

Du kunne også overveje om hash overhovedet er noget for dig. Du har de onde bivirkninger, men alligevel bliver du ved fordi....? Ja, hvorfor?

Jeg har i det sidste halve års tid eller længere haft det problem, at jeg også får en underlig følelse af, at "noget er galt omkring mig," når jeg ryger. Det varer for det meste kun en times tid, og derefter går det over og rusen bliver behagelig igen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det kan skyldes, men jeg har en ide om, at det kan være fordi, jeg rammes pænt meget af efterskævhed og dermed mental sløvhed i mange dage efter; og eftersom jeg baserer enormt meget af mit virke som "mig" på min hjerne og ikke min fysik, giver det en lettere dårlig samvittighed over rusen, når jeg er i den.
Denne teori giver i hvert fald mening ud fra det faktum, at den sære følelse begyndte at opstå i en periode, hvor jeg røg 1-2 gange om ugen, hvilket for mit vedkommende er for meget til, at jeg kan have den mentale klarhed, som jeg er ret glad for.

I øvrigt er der en tendens til, at følelsen opstår, når jeg ryger indenfor, og der ikke er dagslys. Lyset har ufatteligt stor virkning på min rus, for der er aldrig noget bøvl, hvis jeg ryger udenfor på en sommerdag.

Så måske du bare skulle prøve at finde den bedst mulige setting - evt. uden andre mennesker eller bare en god ven og så evt. i naturen på en lys dag. Hvis du så stadig bliver paranoid, er hash nok bare ikke lige dit drug Det må man bare acceptere, selv om det er skide irriterende.

Kender det godt, dog meget mild noia!

Når jeg er hjemme ved en af gutterne, plejer vi at ryge i hans carport, men hans forældre kommer nogen gange (og de må ikke vide det).
Så for altid noia på når jeg står der og ryger

Så gå dog et andet sted hen? De første par gange jeg røg var ude i skoven med en meget god ven.. Det var hyggeligt, selvom vi løb som død og helvede da der kom en gående
Siden har jeg røget alene for at slappe af, og får da lidt paranoia pga. lugten og min stedmors psyko gode lugtesans, men den er gået so far, bare op med vinduet!
Det hjælper at minde sig selv på at der jo for helvede ikke sker noget, man er bare skæv

Jeg ville bare lige tilføje at jeg naturligvis godt kender til noia på hash, men uden at det nogensinde har været seriøst ubehageligt. Den gang jeg husker bedst var en gang i foråret, hvor jeg røg rimelig meget. Der var alligevel ret varmt indendøre og derfor havde jeg åbnet terassedøren ud til den kolde nat, og som kulden krøb ind i huset begyndte alt at knirke og knage, og jeg fik den klare fornemmelse af en "tilstedeværelse" og fik den tanke at der var "noget inde i væggene". Det var så slemt at jeg ovenikøbet rejste mig fra sofaen, men så stod jeg bare og kigge lidt omkring og grinte af mig selv, og så var den ikke længere

Jeg skal dog ikke forspilde chancen for at citere mit favorit citat og ceremoni mod frygt:

"I must not fear.
Fear is the mind-killer.
Fear is the little death that brings total obliteration.
I will face my fear.
I will permit it to pass over me and through me.
And when it has gone past I will turn the inner eye to see its path.
Where the fear has gone there will be nothing.
Only I will remain."

BeneGesserit? Litany against Fear. "Dune" by Frank Herbert

Sådan nogle følelser af en "tilstedeværelse" oplever jeg indimellem herhjemme, da jeg er single og ikke bor hjemme mere. Men jeg har aldrig oplevet noget seriøst paranoia på stoffer. Kun i fuldt ud ædruelig tilstand.