I gør forvirringen total. Man taler i praksis om "kognitiv adfærdsterapi". Det essentielle i metoden er, at der antages en specifik sammenhæng mellem tanker og følelser. Sorg er fx. forbundet med tanker om tab og angst med oplevelsen af trusler om farer. I kognitiv terapi arbejdes med personens indre "skemaer" ex. "jeg duer ikke til noget" og disse skemaer realitetstestes. Den centrale kognitive metode består i kognitiv omstrukturering ved at patienten (i den ideelle verden):
- opdager og erkender uhensigtsmæssige negative tankemønstre
- forstår deres uheldige indflydelse på problemerne
- ændrer eller erstatter problemerne med mere hensigtsmæssige og realitetstilpassede tankemønstre.
Dette sker hovedsageliget gennem "sokratisk udspørgen". Patienten vejledes til at gøre sine egne opdagelser og efterprøver disse i praksis.
I nyere tid er adfærdsterapi og kognitiv terapi i høj grad vokset sammen og kombineres. Kombinationen har i nogen grad vist sig effektiv mod depression, dvs. det hjælper nogen meget, andre lidt og nogen slet ikke.
Depression hører til gruppen af affektive lidelser. Den kan siges at have fire komponenter: En tankemæssig (kognitiv - aha

), en emotionel, en fysiologisk og adfærdsmæssig.
Der er forskellige kriterier for hvornår man har en depression. Et af de spørgsmål man får handler netop om selvmordstanker og derfor opfylder Nullo dette kriterie. Der er dog også en lang række andre diagnostiske kriterier, der blandt går på om patienten har søvnforstyrrelser, spiser normalt mm.
Anyway: Nullo har med garanti negative tankemønstre og er emotionelt påvirket i en grad der påvirker hans adfærd. Derfor bør han opsøge professionel hjælp, såvel som hans eget netværk (forældre). Selvom han vil skåne sine forældre er det med garanti en dårlig ide. Det er vigtigt at der bliver skrabet al den støtte sammen som det er muligt at opdrive. Adspurgt senere, er jeg sikker på Nullos forældre vil være enige i dén vurdering.
Jeg håber du tager skridtet Nullo. Og du kan regne med hvad jeg skriver. Har selv arbejdet indenfor psykriatrien og oplysningerne i denne tekst er hentet fra et kompetent psykologileksikon (Gads psykologileksikon, 2004).