Prometheus skrev:
Hvis f.eks. et land har atomvåben, forventer det internationale samfund at de udviser en vis ansvarlighed, og ikke farer i flint og bruger dem under den mindste konflikt. Princippet bør vel være lidt det samme for store højteknologiske konventionelle styrker? Tabet af civile liv ser jeg som en god målestok for "graden af uretfærdighed/overreaktion".
- Hvem er "det internationale samfund"? Du bruger et ord der indeholder en implicit antagelse af at der er et internationalt samfund, der har én mening om et givent emne. Beklager, men den antagelse er forkert, og dermed falder dit argument til jorden.
For mig er det i øvrigt nok en mere principiel holdning til tab af uskyldiges liv. Jeg synes ikke at man skal acceptere et eneste tab af den slags, lige gyldigt hvem der gør det.
Citat:
At Hizbollah fører krig for Iran og Syrien mod Israel er der noget om - men Israel fungerer lige så vel som USA's forlængede arm i regionen. Det er vist ikke nogen hemmelighed at USA gerne vil til en konfrontation med Iran og Syrien, og næppe for at gøre en humanitær heltegerning. At man så mestendels kan føre krig per proxy idag, er bare kvalmende.
- Jeg kan ikke se at det ændrer på det jeg sagde tidligere.
Citat:
Jeg kan godt se hvad du mener, men synes alligevel at der er noget fundamentalt galt med Israel's politik. De holder ekstremt hårdt på deres egne territorier, men hjælper med at opretholde nye bosættelser i f.eks. Palæstina på trods af internationale konventioner. Israel "arresterer"/bortfører jævnligt mere eller mindre fjendtlige elementer fra specielt Palæstina, men når to af deres egne soldater bortføres, er det pludselig en større krig værd. Israelske liv er en hel del mere værd end muslimske i den region.
- Vi kan sagtens blive enige om at Israels politik er forkert. Det er vi ikke uenige om. Det eneste jeg kritiserer er at man stirrer sig blind på Israel, og ikke kritiserer andre parter i sagen.
Man skulle tro at internationale konventioner er en slags religion for dig. Jeg er sådan set ret ligeglad med dem, og jeg kan ikke se nogen grund til at politikere skulle overholde dem. For mig er det nok nærmere et dybt moralsk anliggende, baseret på respekt for det enkelte menneske, ikke hvad nogle magtgale politikere har besluttet.
Citat:
Jeg demonstrerer heller ikke mod vejret når det er dårligt, fordi det næppe hjælper noget. Om du vil det eller ej, er det nemmere at påvirke stater end uafhængige organisationer gennem den offentlige opinion. Formålet er ikke at banke Israel på plads, men at få stabiliseret regionen, først og fremmest ved at få gennemført en holdbar våbenhvile. Og Israel er uden tvivl dem som har vist sig mindst villige til at følge en våbenhvile.
- Nu er vejret jo ikke et moralsk anliggende, så dit argument er ugyldigt. Jeg synes ikke at Hizbollah lige har vist sig specielt fredselskende i denne sag i øvrigt.
Citat:
Hehe, det var da noget af et farvet, uunderbygget proklamat!
- Nej, stater har stået for de største forbrydelser i den nyere historie. Tænk dig nu om. Behøver jeg virkelig at remse dem op, eller kan du selv se at ingen har slået flere mennesker ihjel?
Citat:
Hvad ved du om min fantasi? Jeg har absolut ikke noget lyserødt eventyrbillede om at en stat altid forsøger at gøre det korrekte. MEN en stat er anerkendt af det internationale samfund, og forventes at overholde visse forpligtelser for at andre stater vil have noget med dem at gøre.
- Nej, det er ikke korrekt. Mange andre forhold spiller ind, der er langt vigtigere. Se desuden min kritik af begrebet det internationale samfund.
Citat:
Det internationale samfund har en anden form for politisk leverage overfor en stat end det har overfor en organisation. Man kan på ingen måde forestille sig at der blev sat en fredsbevarende styrke ind i Libanon, og Hizbollah fik lov til at fortsætte kamphandlingerne, mens Israel blev straffet for det samme.
- Det internationale samfund har ingen hær, det eksisterer faktisk slet ikke. HVordan kan det så have "leverage"?
Citat:
For så vidt er vi helt enige, og jeg tror vi diskuterer petitesser.
- Måske. Jeg er ikke sikker lige nu.