Psychedelia.dk

Jeg vil her i min første tråd prøve at fortælle min (stof)historie..har selv brugt andres flittigt til at identificere mig, til at holde mig "sane", som et skulderklap, en advarsel og meget andet..

Jeg er 21 år..kommer fra et ganske velfungerende hjem uden de store problemer - ihvertfald i forhold til så mange andre..
der var ingen druk, ingen vold, ingen skilte forældre osv osv..
Har aldrig rigtig følt at jeg har haft nogen psykiske problemer..

Har altid været ret god i skolen (når jeg tog mig sammen ihvertfald!) for lige at få det intelligensmæssige med..

Vil prøve at gøre det lidt detaljeret i forhold til hvor meget jeg egentlig har taget:

Ja..jeg gik så i folkeskolen og kedede mig..ville vel være en af de seje gutter samtidig med at jeg også var/er en nysgerrig sjæl - de to ting, måske sammen med andre ukendte grunde, gjorde at jeg ville prøve at ryge en joint da jeg var 14.. fik det ret dårligt af det aller første gang og tænkte så: det var sgu nok ik noget for mig alligevel..

Tiden gik og da jeg var 15 prøvede jeg igen - og fik så den fedeste oplevelse nogensinde...grineflip,ædeflip, intensiveret sociale forhold med vennerne.. tænkte "må sgu hellere holde igen med den her..for det her er sgu for fedt!)..

Mit 15. år gik sån ca. med at ryge hver 3 måneder..det tillod jeg mig selv..
Da jeg så nærmede mig de 16 blev det vel til omkring 1 gang om måneden..on & off..nogle gange flere måneders pause.. i den tid var det stadig virkelig noget jeg så frem til som noget helt specielt..
Prøvede også i denne tid at dele et svampebolsje med en kammerat som dog ikke virkede på mig - min fik eftersigende ret tripper på efter vi gik hvert for sig den aften..(kan godt være det sidste først skete et år senere)

Omkring de 17-18 år gik det hen og blev stort set hver weekend, til tider i hverdagene, (bortset fra eksamensperioder og sån - gik på og gennemførste HTX med fine frugter hvis man kan sige sådan) og i ferierne var det vel en hverdagskost.. Men holdte stadig pauser ind i mellem for at distancere mig lidt igen...jeg havde jo en aftale med mig selv om at det aldrig måtte blive mere en et par gange om ugen - i weekenderne.

I denne tid prøvede jeg også amfetamin for første gang - tog det dog ikke mere en 2-3 gange i en periode på nogle måneder..brød mig egentlig ikke om det..

Prøvede også salvia D for første gang i denne tid -WOW et trip jeg fik første gange..
Og så lige svampe endnu en gang - uden nogen synderlig virkning..

19-20½ - hash stort set hver dag..bare fordi, tja - det var det man lavede med de venner man nu engang fik sig..der var sgu ik rigtig noget der overgik følelsen af at sidde og ryge med folk på alle mulige måder, selvom man da nok synes det allerede VAR begyndt at blive lidt for ensformigt henad vejen..men hvad - ingen egentlig grund til at stoppe

I denne tid fik jeg også lige taget svampe et par gange til (denne gang med virkning), 1 gang ketamin, salvia 2 gange til, coke en 5-6 gange og kex 3 gange á to styks og sidst men ikke mindst mescalin der dog heller ikke virkede..

*************************
STOPPET
*************************
21 år
Jeg begyndte efterhånden at blive sån lidt småurolig i kroppen uden nogen grund..hashen havde da før skabt en del mild noia/angst til tider og tænkte det måske var det, men nej, det her var en anden følelse..
lidt som den man har i kroppen når man er på kex...bare meget mildere og så kun den indre urolighed..
Det gjorde at jeg lige ville tage en pause med det hele..
fik det vildt dårligt de første par dage efter hashstop, racermave, tankemylder, angstanfald og paranoia, kæmpe natlige svedture, selvmordstanker, depression osv. men det værste gik væk efter nogle dage...

Det var virkelig slemt at komme igennem synes jeg og reviderede så min aftale med mig selv til at det sgu nok var en af de længere pauser jeg skulle ha gang i her..
Svært at komme på ALT jeg synes jeg har været igennem de næste måneder - men prøver at få det meste med:

De første måneder var jeg meget præget af
Angstanfald - og hermed også galoperende puls (i de første måneder stort set konstant syntes jeg)
Kuldegysninger i starten i hele kroppen - nu mest i hårbunden - føles lidt som om man er gået ind i et spindelvæv med plysset hoved..
Sortsyns tanker omkring at jeg var balancerende på kanten til at blive sindsyg af den ene eller anden sindsygdom, hjerneskadet, - (altså general sygdomsfrygt)
Kunne ikke se mig selv leve et helt liv med disse bivirkninger,
ensomhed grundet i jeg egentlig ikke selv lystede at lave så mange sociale ting,
"Dansende myg"/HPPD som jeg har læst om herinde med "auraer" omkring ting nogle gange, og det at hvis jeg kigger på et eller andet med et mønster og bagefter kigger på en flade uden mønster så kan jeg se mønstret..eller hvis jeg nu sidder og stirrer på en eller anden linie..fx er mit loft delt op i firkanter..så kan jeg se en dobbelt streg ved en sidde i en af firkanterne .. streger efter fx træer hvis man kører forbi..
Ting der bevæger sig, men ik gør det..hvis jeg fx kigger ned på en vej og falder hen er der aktivitet i øjenkrogene kan jeg godt fortælle

Har også været ude for at se firkantede skygger og sån, lige hurtigt..men så vidt jeg husker er alle disse hallucinationer gået væk hvis jeg koncentrerede blikket på stedet..

En anden ting jeg kun lige har oplevet et par gange er at det hele pludselig blir en smule mere intest..får svag prikken i armene og hovedet..får en smule sværere ved at fokusere i halvmørke..generelt bare en ulækker følelse..men i og med jegi kke har oplevet det flere gange har jeg svært ved at sætte flere ord på det..

Alle ovenstående ting er nok også blevet forværret ved at man ikke kan gøre andet end at gå at vente, være opmærksom på forandringer, tiltag osv. og tænke .: "hmm..har det godt i dag - er det gået over" "nej..det var der sgu stadig..går det overhovedet over?" "skal jeg indlægges på den lukkede?","hvorfor tog jeg nogensinde noget"...

Det eskalerer ligesom det hele, og det er altså kanont svært at sige til sig selv når man oplever en hele masse ting man ikke har oplevet før, ihvertfald i ædru tilstand, at det er konsekvenserne af at ha taget stofferne, eller at det er ens psykes skyld når man ikke rigtig har følt man har nogen problemer, eller at tage det roligt..i det hele taget svært at tænke positivt når kroppen fortæller en det modsatte..

udover, er der også nogle flere mere ubetydelige ting som jeg bare undlader for ikke at virke alt for klynkende , hvilket jeg ikke er, men det har jeg nok været i den første periode efter stoppet.. Også fordi jeg ikke er sikker på om jeg nu faktisk oplevede nogle af tingene på samme måde som før i tiden..

(INSKUD..lige nu imens jeg sidder og skriver dette kan jeg se streger henover skærmen utydeligt i de brune felter - nok forsaget teksten..)

I starten tror jeg lidt jeg prøvede at gi' en eller anden skylden, men er selvfølgelig kommet frem til (og har da også hele tiden vidst) at der i bund og grund ikke er andre en mig selv at tiltale..
hvis problemet var et A/S selskab ville jeg ihvertfald eje det

Ved ikke om jeg kan sige jeg har fortrudt at eksperimentere med stoffer...gad da godt lige vide hvordan jeg ville ha' opført mig ellers, men er som sagt 100% klar over det har været mit eget valg i sidste ende det hele, og har også hele tiden vidst at stoffer kan være farlige -
tilgengæld kan man sige at jeg måske ikke vidste så meget om hvor meget det KAN gøre ved en...jeg kiggede bare på mine venner og så, wow - de har det fedt og er stadig coole personer (udadtil) så kan jeg da også - men sådan tænker de fleste unge vel?

Og jajajaja..ved da godt jeg kunne undersøge osv. - man kan altid være bagklog og har egentlig også samlet info til de fleste af stoffere før indtagelse, men klichéen - negative ting rammer ikke en selv, og kunne ikke forstå sån noget med psykisk nedere og sån..har altid bare opfattet folk der fik det sådan som svage individere, og det ser jeg ikke mig selv som - og de kunne da bare tage sig sammen og bare tænke positivt..

men selv med de nok forholdsvise milde eftervirkninger jeg har haft, i forhold til hvad jeg har hørt og set om, er jeg blevet MEGET klogere..

Når man kigger på hvad jeg har taget, er det jo egentlig ikke så meget igen - pånær hash, men man kan vel godt sige jeg har været vidt omkring..
haft mega fede oplevelser, blevet bange for konsekvenserne og som jeg ser det, værdsat mit mentale helbred højere, nu her som 21årig, end at have det sjovt vha. stoffer...
selv alkohol holder jeg mig til dels fra da det kan minde min hjerne om forskellige negative følelser/oplevelser jeg har haft efter mit stofstop...
Jeg ved stadig ikke om der er noget galt med mig..om jeg har taget nogen form for skade, men synes jeg kan ane en vægtforskydning til det bedre her den sidste måned..men for mig har indtil nu været 4 hårde måneder at skulle igennem..snakker stadig med min læge om det og har indtil videre kun fået et SSRI præperat..men håber også på at få en samtale med en psykiatrer engang i fremtiden hvis det skulle blive værre igen eller at det SLET bliver bedre over tiden...og det det heldigvis blevet på det sidste som skrevet tidligere..jeg er bare glad for jeg i lyttede til min krops signaler da jeg følte en ændring..tror sgu det ku ha gået helt galt hvis jeg havde forsat..
Grunden til jeg engentlig tror det er blevet bedre er måske i virkeligheden ikke fordi jeg ikke oplever tingene mindre, men nok snarere at jeg ligesom er blevet vant til dem og måske næsten accepteret dem - men hvis det er hvad der skal til - fint med mig!

En væsentlig ting omkring uvidenhed omkring stoffer er at vi har et alt for glorificenrende syn på cannabis..tag ikke fejl..jeg elsker det! men synes bare at ha fundet ud af det sgu nok er mere farligt end hvad musikere, skuespillere osv osv får det til at lyde som..selvom man skulle have et stort forbrug og selvom man ikke har et super problemfyldt liv eller andre former for problemer der kan spille en rolle..

Shit det blev langt og hvis nogen er nået hertil vil jeg bare sige tak for jeres tid, håber i youngsters derude måske kan bruge det til noget..
De følelser og oplevelser jeg har haft, og andre også har kan man slet ikke få ned på papir sån så det lyder uhyggelige nok til hvad det svarer til når man selv oplever det..alt jeg kan sige..det er IKKE sjovt..
Lyt til jeres krop - kend den, pas på med overforbrug, lad vær med at starte for tidligt osv...og husk stoffer er i mere eller mindre grad russisk roulette for nogle individer.. BUT ONE HELL OF A GAME OF RUSSIAN ROULETTE AINT IT..hehehe..

hyg jer
SomSÅMangeAndre

Kender en der er / har været samme tur igennem, han er dog ved at være nogenlunde ovenpå igen.. TOrX herfra..

http://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... highlight=

http://www.psychedelia.dk/forum/viewto ... highlight=

Det startede som dig også ud med at være paranoid og dertil kom hans væmmelige mareridt.. Han fik en lille dose diazepam hver dag, og derpå senere SSRI, svjh..

Han havde dog røget hver dag i flere år..

Tak for at dele din historie

Tak for historien - vel skrevet!!

Jeg er overbevist om, at du nok skal komme helt på toppen igen - det lyder i hvert fald som om, du er ved at have styr på det.

Mht. farligheden af hash, kan du være forvisset om, at det er lige præcis så ufarligt, som musikere og skuespillere og andre vil gøre det til - men det betyder ikke, at det ikke kan tage røven på én, hvis ikke man behandler det med respekt! Og sådan er det jo med alt

Frugthat...tak for henvisningerne

TheBo..
Tak for optimismen...og ja tror jeg er ved at komme oven på igen efter jeg har fundet ud af at mine symtomer minder mere om HPPD end om andre mere alvorlige sindslidelser...ikke fordi jeg tror HPPD nødvendigvis er en leg at leve med, men der er en del mindre problematisk end så meget andet tror jeg..

Du har vel ret i at så længe man behandler det med respekt så er det i langt langt de fleste tilfælde ufarligt...men det er altså også sådan at op imod hveranden der bliver indlagt med en hashpsykose senere i livet udvikler skizofreni.. dermed siger jeg ikke at jeg er sikker på at hash er den direkte årsag, for det har jeg intet ordenligt belæg om - men det er tankevækkene..

Man diskuterer selvfølgelig om hvad der kommer først - sindslidelsen eller haspsykosen og tror ikke der er andet en statisktik der viser sammenhængen, men det skulle vidst være ret sikkert at det om ikke andet er med til at sætte det hele i gang, eller fremskynde processen..
Og man behøver jo ikke nødvendigvis være storforbruger af hash for at udvikle psykose..har hørt om tilfælde af, ihvertfald, minipsykoser for førstegangbrugere..
Individuelt hvad man kan tåle af forskellige ting, men i det store hele så er hash vel ikke specielt farligt da så mange mennesker sagtens kan have et løbende forbrug uden problemer..men det er efter min mening bestemt ikke helt ufarligt!

Tak for din historie =) - og godt skrevet

Flot og velskrevet indlæg. Det er den slags der giver stof til eftertanke.

Lige er par bemærkninger:



Her vil jeg ikke give dig ubetinget ret. Praktisk talt alle jeg kender er udmærket klar over, at de fleste mennesker har svært ved at køre et dagligt forbrug af cannabis år efter år. Stort set alle jeg kender kan indtil flere eksempler på hashere, der er gået i hundene sammen med deres stof. Jeg selv - der er en stor fortaler for hash - har set flere grimme eksempler på at hash er farligt. Jeg har seriøst svært ved at se, at du ikke skulle have været advaret.

Tag dog ansvar for dine handlinger.

Om man ville, så kunne man bruge akkurat samme argumentation overfor alkohol. Det er muligt at have et livslangt forbrug af alkohol uden at det gør skade, og set i det lys er stoffet relativt uskadeligt, men alt fra Sundhedsstyrelsens informationer til folks egne oplevelser med alkoholikere taler også deres klare sprog om, at der findes uansvarlige brugsmønstre.

Du har kørt et brugsmønster, som alle siger er farligt - inklusive mange af dem, der rent faktisk ryger hver dag.



Det er ikke et tal, som jeg kan nikke genkendende til. Så kilder, tak!

Der skulle dog findes eksempler på, at initielle diagnoser med "hashpsykose" senere er revideret til "skizofreni". Det er et typisk adfærdsmønster: "Hvad har du lavet?" - "Røget hash" - "Nå men så har du en hashpsykose".



Ordet "psykose" betyder noget i retningen af "en forvrænget opfattelse af virkeligheden" og kan indbefatte både korte og lange perioder med denne virkelighedsforvrængelse. Som du nævner kan en dårlig oplevelse med hash, der giver f.eks. angst i 1-2 uger efterfølgende godt kaldes en psykose. Det er det på sin vis også.

De fleste er vist enige om, at hash er usundt for folk, der enten har eller begynder at udvise psykotiske træk. Jeg vil endda sige, at netop skizofreni kan fremmes ganske betragteligt af hash. Skizofrene har allerede psykedeliske visioner - dumt at tage mere stof til at provokere yderligere vrangforestillinger. (Jeg har endda en personlig teori om, at mange skizofrene faktisk ofte kan lide deres vrangforestillinger og derfor ryger hash for at fremprovokere dem.



Igen har jeg lidt svært ved at finde folk med omløb i hovedet, der vil sige at hash er totalt ufarligt. Hvor er de mon?

Malkavian..

Først og fremmest...det glæder mig at du måske kunne bruge det til noget og tak for din fyldige respons..

Jeg kan kun sige, at jeg ikke kender nogen slemme eksempler på folk der har gravet sig selv ned i et for dybt hul, kun på grund af hash..man ser og hører selvfølgelig om folk der er blevet hårdt medtaget af deres misbrug, men hvad jeg har hørt har det altid været pga vedvarende misbrug af andre stoffer samtidig..
Jeg er vel blevet advaret på en eller anden måde, for som jeg også skriver vidste jeg jo godt det ikke var helt sundt...men når man lægger stille ud og gennem nogle år så opbygger et større og større forbrug uden nogen problemer er det jo nemt at tro at det enten ikke skader MIG...eller også at de folk som siger det ikke er skadeligt sgu nok tildels har ret..( - og har i tankerne at jeg også har taget andre ting, som jeg også mere tror er synderne for hvad jeg oplever)

Jeg synes at det man fokuserer på som er det skadelige ved hash er at man bliver sløv, dum, får dårlige lunger med måske cancer i engang i fremtiden - og ikke mere..det har været de ting jeg har været "bange" for når jeg begyndte at ryge meget..og når man ikke har udvist nogen psykotiske træk af hvad jeg selv ved af, og når der ikke er nogen historie for psykiske lidelser i familien ville det da heller ikke ændre på ret meget hvis jeg nu fra start af vidste at det kunne "trigger" alkens lidelser, som man mener det hash kan gøre hvis man lægger inde med noget i forvejen..

her er min kilde, som jeg da ikke kan andet end at stole på:
http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/nyh ... kizofreni/

Men nu er det heldigvis ikke sådan at jeg til dags dato tror jeg fejler noget i den dur..Man ved bare ikke hvad der sker med en når man pludselig oplever ting der ifølge internettet både kan være det ene og det andet...har fået en indsigt i hvordan det kan føles at være sindsyg vil jeg mene - og lad det for guds skyld blive ved det...

Synes jeg undertreger i teksten at jeg netop tager ansvar for mine handlinger... hvad skriver jeg som modsiger dette?
egentlig er jeg ikke sikker på hvad i mener når i skriver det herinde - at man må tage ansvar for sine handlinger..må man ikke være ked af at man har begået en fejl? har man ikke ret til hjælp?...hvordan tager man ansvar for sine handlinger som ikke kan vendes til det gode igen? Og hvad hjælper det i det tilfælde at gøre det - det er jo en selv der står med et kæmpe problem, som nok ofte er for meget at bære alene og tage på sig - ihvertfald i starten..

Jeg mener, hvis man med stor sansyndlighed har fået en psykisk lidelse pga. ens respektløse behandling af stoffer, har man så ikke noget at være ked pga det var en selv der valgte det? Efter man har gennemlevet sådanne ting ville man jo nok ikke havde handlet på samme måde før problemet viste sig .. det er ikke noget man ligesom med alt hvad jeg kan komme i tanke om i aller sidste ende kan løbe fra..hvis man gør det med en sindslidelse er det jo med en pris der er den sidste man kan betale med..

Kan kun være enig med dig at hvis man kender konsekvenserne og ved man nok ikke er videre stabil i sin psyke ja så er det virkelig ens egen skyld...fx som du nævner allerede skizofrene der starter med at ryge..men hvis man ikke var klar over det kan man godt have en grund til at være bitter..selvom det i sidste ende nok ikke hjælper på noget..

håber ikke det var for flyvsk

MVH

Jeg vil lige sige til jer der har lidt af den samme stofhistorie som jeg har...
det kan IKKE anbefales at prøve at ryge bare lidt efter at man har haft en længere pause eller stop..
Det prøvede jeg forleden og det resulterede i et "bad trip" som TorX har beskrevet han begyndte at få i sin tråd om hans hashstop.. jeg tog ikke meget mere en 3-4 hvæs af en middelstærk til let joint (dog med god ryger) og så kom det næsten med det samme...kunne mærke at det ihvertfald ikke var den samme fornemmelse som jeg synes jeg kun kender alt for godt, så jeg passede den videre efter min tur - og takkede pænt nej tak de følgende gange det var min tur - klogt tror jeg!

følelsen var panik-angst som jeg dog kontrollerede ok - dog stadig MEGET ubehageligt, urolighed - gik bare rundt, satte mig ned, lagde mig ned osv., en mærkelig stikken i kroppen og ellers en general følelse af at - det var jeg sgu ikke lige klar til alligevel/håber ikke dette var sidste chance...det bølgede frem og tilbage mellem at have det ok og så meget skidt psykisk og varede overraskende nok 4-5 timer inden det begyndte at tage af.. dagen efter var der også lidt..

Det har ligesom afkræftet min ide om at man da godt lige kan ryge lidt hash engang imellem efter jeg har lagt en afstand til det..men for mit vedkommene - nej! den gik ik..lidt sørgeligt at jeg nok må leve uden nogen form for stimulans ud over alkohol for fremtiden..
dumt var det nok at prøve det, men nok meget godt alligevel i de rammer det skete og med den beskedne mængde...hvis jeg fx havde fået lidt at drikke havde jeg nok gået mere til den..