Jeg vil her i min første tråd prøve at fortælle min (stof)historie..har selv brugt andres flittigt til at identificere mig, til at holde mig "sane", som et skulderklap, en advarsel og meget andet..
Jeg er 21 år..kommer fra et ganske velfungerende hjem uden de store problemer - ihvertfald i forhold til så mange andre..
der var ingen druk, ingen vold, ingen skilte forældre osv osv..
Har aldrig rigtig følt at jeg har haft nogen psykiske problemer..
Har altid været ret god i skolen (når jeg tog mig sammen ihvertfald!) for lige at få det intelligensmæssige med..
Vil prøve at gøre det lidt detaljeret i forhold til hvor meget jeg egentlig har taget:
Ja..jeg gik så i folkeskolen og kedede mig..ville vel være en af de seje gutter samtidig med at jeg også var/er en nysgerrig sjæl - de to ting, måske sammen med andre ukendte grunde, gjorde at jeg ville prøve at ryge en joint da jeg var 14.. fik det ret dårligt af det aller første gang og tænkte så: det var sgu nok ik noget for mig alligevel..
Tiden gik og da jeg var 15 prøvede jeg igen - og fik så den fedeste oplevelse nogensinde...grineflip,ædeflip, intensiveret sociale forhold med vennerne.. tænkte "må sgu hellere holde igen med den her..for det her er sgu for fedt!)..
Mit 15. år gik sån ca. med at ryge hver 3 måneder..det tillod jeg mig selv..
Da jeg så nærmede mig de 16 blev det vel til omkring 1 gang om måneden..on & off..nogle gange flere måneders pause.. i den tid var det stadig virkelig noget jeg så frem til som noget helt specielt..
Prøvede også i denne tid at dele et svampebolsje med en kammerat som dog ikke virkede på mig - min fik eftersigende ret tripper på efter vi gik hvert for sig den aften..(kan godt være det sidste først skete et år senere)
Omkring de 17-18 år gik det hen og blev stort set hver weekend, til tider i hverdagene, (bortset fra eksamensperioder og sån - gik på og gennemførste HTX med fine frugter hvis man kan sige sådan) og i ferierne var det vel en hverdagskost.. Men holdte stadig pauser ind i mellem for at distancere mig lidt igen...jeg havde jo en aftale med mig selv om at det aldrig måtte blive mere en et par gange om ugen - i weekenderne.
I denne tid prøvede jeg også amfetamin for første gang - tog det dog ikke mere en 2-3 gange i en periode på nogle måneder..brød mig egentlig ikke om det..
Prøvede også salvia D for første gang i denne tid -WOW et trip jeg fik første gange..
Og så lige svampe endnu en gang - uden nogen synderlig virkning..
19-20½ - hash stort set hver dag..bare fordi, tja - det var det man lavede med de venner man nu engang fik sig..der var sgu ik rigtig noget der overgik følelsen af at sidde og ryge med folk på alle mulige måder, selvom man da nok synes det allerede VAR begyndt at blive lidt for ensformigt henad vejen..men hvad - ingen egentlig grund til at stoppe
I denne tid fik jeg også lige taget svampe et par gange til (denne gang med virkning), 1 gang ketamin, salvia 2 gange til, coke en 5-6 gange og kex 3 gange á to styks og sidst men ikke mindst mescalin der dog heller ikke virkede..
*************************
STOPPET
*************************
21 år
Jeg begyndte efterhånden at blive sån lidt småurolig i kroppen uden nogen grund..hashen havde da før skabt en del mild noia/angst til tider og tænkte det måske var det, men nej, det her var en anden følelse..
lidt som den man har i kroppen når man er på kex...bare meget mildere og så kun den indre urolighed..
Det gjorde at jeg lige ville tage en pause med det hele..
fik det vildt dårligt de første par dage efter hashstop, racermave, tankemylder, angstanfald og paranoia, kæmpe natlige svedture, selvmordstanker, depression osv. men det værste gik væk efter nogle dage...
Det var virkelig slemt at komme igennem synes jeg og reviderede så min aftale med mig selv til at det sgu nok var en af de længere pauser jeg skulle ha gang i her..
Svært at komme på ALT jeg synes jeg har været igennem de næste måneder - men prøver at få det meste med:
De første måneder var jeg meget præget af
Angstanfald - og hermed også galoperende puls (i de første måneder stort set konstant syntes jeg)
Kuldegysninger i starten i hele kroppen - nu mest i hårbunden - føles lidt som om man er gået ind i et spindelvæv med plysset hoved..
Sortsyns tanker omkring at jeg var balancerende på kanten til at blive sindsyg af den ene eller anden sindsygdom, hjerneskadet, - (altså general sygdomsfrygt)
Kunne ikke se mig selv leve et helt liv med disse bivirkninger,
ensomhed grundet i jeg egentlig ikke selv lystede at lave så mange sociale ting,
"Dansende myg"/HPPD som jeg har læst om herinde med "auraer" omkring ting nogle gange, og det at hvis jeg kigger på et eller andet med et mønster og bagefter kigger på en flade uden mønster så kan jeg se mønstret..eller hvis jeg nu sidder og stirrer på en eller anden linie..fx er mit loft delt op i firkanter..så kan jeg se en dobbelt streg ved en sidde i en af firkanterne .. streger efter fx træer hvis man kører forbi..
Ting der bevæger sig, men ik gør det..hvis jeg fx kigger ned på en vej og falder hen er der aktivitet i øjenkrogene kan jeg godt fortælle
Har også været ude for at se firkantede skygger og sån, lige hurtigt..men så vidt jeg husker er alle disse hallucinationer gået væk hvis jeg koncentrerede blikket på stedet..
En anden ting jeg kun lige har oplevet et par gange er at det hele pludselig blir en smule mere intest..får svag prikken i armene og hovedet..får en smule sværere ved at fokusere i halvmørke..generelt bare en ulækker følelse..men i og med jegi kke har oplevet det flere gange har jeg svært ved at sætte flere ord på det..
Alle ovenstående ting er nok også blevet forværret ved at man ikke kan gøre andet end at gå at vente, være opmærksom på forandringer, tiltag osv. og tænke .: "hmm..har det godt i dag - er det gået over" "nej..det var der sgu stadig..går det overhovedet over?" "skal jeg indlægges på den lukkede?","hvorfor tog jeg nogensinde noget"...
Det eskalerer ligesom det hele, og det er altså kanont svært at sige til sig selv når man oplever en hele masse ting man ikke har oplevet før, ihvertfald i ædru tilstand, at det er konsekvenserne af at ha taget stofferne, eller at det er ens psykes skyld når man ikke rigtig har følt man har nogen problemer, eller at tage det roligt..i det hele taget svært at tænke positivt når kroppen fortæller en det modsatte..
udover, er der også nogle flere mere ubetydelige ting som jeg bare undlader for ikke at virke alt for klynkende , hvilket jeg ikke er, men det har jeg nok været i den første periode efter stoppet.. Også fordi jeg ikke er sikker på om jeg nu faktisk oplevede nogle af tingene på samme måde som før i tiden..
(INSKUD..lige nu imens jeg sidder og skriver dette kan jeg se streger henover skærmen utydeligt i de brune felter - nok forsaget teksten..)
I starten tror jeg lidt jeg prøvede at gi' en eller anden skylden, men er selvfølgelig kommet frem til (og har da også hele tiden vidst) at der i bund og grund ikke er andre en mig selv at tiltale..
hvis problemet var et A/S selskab ville jeg ihvertfald eje det
Ved ikke om jeg kan sige jeg har fortrudt at eksperimentere med stoffer...gad da godt lige vide hvordan jeg ville ha' opført mig ellers, men er som sagt 100% klar over det har været mit eget valg i sidste ende det hele, og har også hele tiden vidst at stoffer kan være farlige -
tilgengæld kan man sige at jeg måske ikke vidste så meget om hvor meget det KAN gøre ved en...jeg kiggede bare på mine venner og så, wow - de har det fedt og er stadig coole personer (udadtil) så kan jeg da også - men sådan tænker de fleste unge vel?
Og jajajaja..ved da godt jeg kunne undersøge osv. - man kan altid være bagklog og har egentlig også samlet info til de fleste af stoffere før indtagelse, men klichéen - negative ting rammer ikke en selv, og kunne ikke forstå sån noget med psykisk nedere og sån..har altid bare opfattet folk der fik det sådan som svage individere, og det ser jeg ikke mig selv som - og de kunne da bare tage sig sammen og bare tænke positivt..
men selv med de nok forholdsvise milde eftervirkninger jeg har haft, i forhold til hvad jeg har hørt og set om, er jeg blevet MEGET klogere..
Når man kigger på hvad jeg har taget, er det jo egentlig ikke så meget igen - pånær hash, men man kan vel godt sige jeg har været vidt omkring..
haft mega fede oplevelser, blevet bange for konsekvenserne og som jeg ser det, værdsat mit mentale helbred højere, nu her som 21årig, end at have det sjovt vha. stoffer...
selv alkohol holder jeg mig til dels fra da det kan minde min hjerne om forskellige negative følelser/oplevelser jeg har haft efter mit stofstop...
Jeg ved stadig ikke om der er noget galt med mig..om jeg har taget nogen form for skade, men synes jeg kan ane en vægtforskydning til det bedre her den sidste måned..men for mig har indtil nu været 4 hårde måneder at skulle igennem..snakker stadig med min læge om det og har indtil videre kun fået et SSRI præperat..men håber også på at få en samtale med en psykiatrer engang i fremtiden hvis det skulle blive værre igen eller at det SLET bliver bedre over tiden...og det det heldigvis blevet på det sidste som skrevet tidligere..jeg er bare glad for jeg i lyttede til min krops signaler da jeg følte en ændring..tror sgu det ku ha gået helt galt hvis jeg havde forsat..
Grunden til jeg engentlig tror det er blevet bedre er måske i virkeligheden ikke fordi jeg ikke oplever tingene mindre, men nok snarere at jeg ligesom er blevet vant til dem og måske næsten accepteret dem - men hvis det er hvad der skal til - fint med mig!
En væsentlig ting omkring uvidenhed omkring stoffer er at vi har et alt for glorificenrende syn på cannabis..tag ikke fejl..jeg elsker det! men synes bare at ha fundet ud af det sgu nok er mere farligt end hvad musikere, skuespillere osv osv får det til at lyde som..selvom man skulle have et stort forbrug og selvom man ikke har et super problemfyldt liv eller andre former for problemer der kan spille en rolle..
Shit det blev langt og hvis nogen er nået hertil vil jeg bare sige tak for jeres tid, håber i youngsters derude måske kan bruge det til noget..
De følelser og oplevelser jeg har haft, og andre også har kan man slet ikke få ned på papir sån så det lyder uhyggelige nok til hvad det svarer til når man selv oplever det..alt jeg kan sige..det er IKKE sjovt..
Lyt til jeres krop - kend den, pas på med overforbrug, lad vær med at starte for tidligt osv...og husk stoffer er i mere eller mindre grad russisk roulette for nogle individer.. BUT ONE HELL OF A GAME OF RUSSIAN ROULETTE AINT IT..hehehe..
hyg jer
SomSÅMangeAndre