Ved udemærket godt hvad du taler om.
det sidste trip jeg var på, var ret så voldsomt grundet "fejlbedømmelse" - åd 5, af normal størrelse, svampe af cubensis familien. En af dem havde en så syret og meget knortet stok at det var ret vildt:) har tænkt at det var den der blæste mig væk i den 4. dimension. befandt mig i selve trippet i 7-8timer men det føltes som 15. Efter så vilde trip oplever jeg ofte en udebning, så sover jeg (det KLART fornuftigste - nok har man tænkt meget over tingene og har det forunderligt, men de tanker der kommer efter, kan til tider, komme bag på en). Efter søvnen oplever jeg ubehag, altefter trippets styrke dagen derpå. denne gang vågnede jeg med en halv liter plasma i munden og tanker om at jeg befandt mig i et tidsrum hvor tiden gik langsomt og tankerne havde frit spil. selvfølgelig (efter min mening) skal der et comedown til dagen efter som en form for bearbejdning af gårsdagens vilde oplevelse og glæde over tilværelsen (samt eventuelle HELT VILDT BRUGBARE REDSKABER til bearbejdelse af hverdagen

). man skal jo heller ik lærer at trippe livet igennem. jeg ser på den som selve redskabet, en tid hvor man er let til hovedet, tankerne har anker og ikke særligt meget lokker. Så er man jo klar over at svampe for det første ikke er en leg, men også at man roligt kan sætte pris på sit daglige velbefindende i forhold til comedown'et.