Psychedelia.dk

Vil bare gerne lige påpege at selvom man ikke er startet i en tidlig alder, kan det godt gå galt alligevel.

Indtil jeg var 18, for ca. 1½ år siden, havde jeg aldrig så meget som røget en joint i mit liv. Jeg prøvede det dog i sommeren 2k3, synes det var spas, og tænkte ellers ikke så meget mere over det. Der gik en måned eller to, så flyttede jeg hjemmefra, op ved siden af en af mine gode venner.
Vi ryger en joint en gang imellem, og i kraft af at vi bor ved siden af hinanden kommer vi tit ind og ryger ved hinanden. Det udvikler sig dog hurtigt, og i vinteren 2k3 har jeg et dagligt forbrug, dog kun joints. Det ændrer sig dog snart da vi får anskaffet en bong.
Da vi går ind i det nye år, ryger jeg bong hver dag, hvilket udvikler sig til at jeg i sommeren 2k4 ryger ihvertfald 10, hvis ikke 20 hoveder om dagen. Altså et dagligt forbrug i over et halvt år. Jeg får den sommer ikke lov at gå op til eksamen, og er ATM igang med at tage 2. år på gymnasiet om, ikke på grund af at jeg blev dummere eller ikke kunne huske, men simpelthen fordi hashen gjorde mig handlingslammet i en sådan grad, at jeg hverken kunne stå op om morgenen, eller lave mine afleveringer.

Jeg ryger heftigt til hele sommeren igennem, og da dette skoleår starter, beslutter jeg mig for at gøre noget ved mit alt for heftige misbrug. Jeg skærer da ned fra de førnævnte 10-20 bonghoveder om dagen, til at ryge en gang eller to om ugen, og det er altså ikke for sjov.

Det kan godt være folk siger man ikke bliver fysisk afhængig af tjald, men jeg oplevede noget helt andet på min egen krop, hvilket jo siger sig selv efter så kraftigt et misbrug.

Jeg kunne ikke sove om natten, jeg var vant til at have hashen til at dysse mig i søvn hver nat, og da den lige pludselig ikke var der mere kunne jeg snildt ligge en hel nat, bare for at stå op dagen efter uden rigtig at have sovet.

Når jeg endelig begyndte at kunne falde i søvn fik jeg de ondeste mareridt om natten, virkelig ting der skræmt mig ned i det allerinderste af min sjæl. Jeg svedte tran hver nat, og vågnede gennemblødt op 2-3 gange om natten, og måtte vende dynen fordi den var så våd af sved, blot for at opdage at den var gennemblødt helt om på den anden side.

Jeg fik, det jeg vil kategorisere som en mild depression, med alt hvad dertil hører af humørsvingninger, overfølsomhed overfor kommentarer der ikke lige var pakket sukkersødt ind, negativt syn på mig selv og verden, og raserianfald/tilfældig langen ud mod folk omkring mig. Derudover oplevede jeg genrelt fysisk ubehag i en lang periode efter jeg skar ned.

Jeg er aldrig rigtig kommet ud af depressionen, måske er den blevet værre, jeg ved det ikke, det går sådan lidt op og ned. Jeg har i dette efterår haft massive tilbagefald, hvor jeg har røget heftigt hver dag en uge eller to i streg, blot for at tage mig selv i nakken, og gennemgå alle de lede ting ved at stoppe en gang til.

Min situation ligenu er sær, jeg ryger ikke tit, men det er mest fordi jeg ikke har den samme frie adgang til det som jeg havde dengang jeg røg meget. Hvis jeg køber en klump for at have noget liggende, er den væk i løbet af meget kort tid, og jeg er altid fristet til at ryge, og falder nemt i igen.

Jeg har gået til psykolog via skolen, gået til min læge og har fået recept på lykkepiller, som jeg ikke tager, da jeg i den seneste tid har observeret en bedring i min tilstand.

Jeg har prøvet stort set alle de andre gængse stoffer, og det eneste der NOGENSINDE har forvoldt et problem for mig er hash, da det er det eneste jeg ikke har haft den fornødne respekt for.

En anden ting manskal tænke på er tolerance, det bliver aldrig det samme for mig at ryge hash som det var engang.. før i tiden var det virkelig en nærmest psykedelisk oplevelse, hvor det idag blot er en afslapning af sind og krop.

Idag sidder jeg som misbruger, og er ikke bange for at indrømme det. Jeg vil aldrig kunne slippe migselv fri omkring hash igen, og vil altid skulle have mindst ti løftede pegefingre i baghovedet når jeg har noget med det at gøre.

Jeg håber jeg får lov at gå op til eksamen i år, og komme videre i mit liv, men sådan som tingene ser ud nu ser det ikke ud til at det sker, da jeg er totalt handlinslammet af min depression eller hvad man nu kan kalde det. Jeg kan slet ikke tage initiativ til at gøre noget, til at handle, jeg er totalt lammet i min hverdag.

Ved ikke helt hvor jeg vil hen med dette indlæg, og det er sgu også gået hen og er blevet lidt langt, men det jeg vil sige er nok at det som starter i det små med joints sagtens kan udvikle sig, og det gør det før man når at se sig omkring.

Så pas på med det!

kiliman>> Den slags der irreterer mig... Kan du ikke acceptere at der er MANGE der elsker hash, nyder det og sagtens kan styre sit forbrug?
Eller er DIN mening simpelthen bare den gældene og det da er ren logik at fordi du syntes det, ja så bør ALLE have samme mening?

Hold dog den slags udtalelser for dig selv.

Her er et lille trick i kan benytte jer af,hvis i vil holde pause eller stoppe helt med Hash.Som de fleste ved koster det i soveafd.når man stopper med at ryge.
På Apoteket,kan man få noget der heder "Benylan".Det er i håndkøb og er ikke tilvænnende.Det aktive middel heder Diphenhydramin og er et anti histamin.
Det virker fortrinligt som sovemiddel.25-30 ml og jeg går ud som et lys.

Det er ikke noget at hente rekreativt.Men det er meget effektivt som sove hjælp.
Jeg ved det er lidt off topic,men jeg ved at mange kæmper med netop dette problem når de prøver at stoppe.

Gonzo skrev:


Det er bestemt ikke off topic at give den slags råd. Jeg tror der er mange som kan falde i vandet netop pga. søvnproblemer.

Hilsen Fanny

_________________
Carpe Diem ~ Memento Mori
Mere rugbrød - mindre LSD! - Velmendende råd til psykedelisk ekstremsportspiller

Det lyder rigtig godt, det skal jeg helt klart have prøvet.

Men hvordan kan det være alle altid anbefaler baldrian og ikke noget andet, når der nu findes dette her tilsyneladende "vidundermiddel" ?

Men hvordan kan det være alle altid anbefaler baldrian og ikke noget andet, når der nu findes dette her tilsyneladende "vidundermiddel" ?[/quote]

Det er ikke så mange læger der ved det tilsyneladende.Før i tiden kunne man få Diphehydramin som piller,men idag kan det kun fås i 125 ml flasker som hostesaft(håndkøb).Det virker både hostestillende og beroligende.
Det bedste er at det er uden bivirkninger.

Selv har jeg aldrig fået noget ud af Baldrian.Lige meget hvor høje doser jeg tog.
Diphenhydramine virker sgu..

Lige præcis, baldrian har heller aldrig virket for fem flade øre på mig, så jeg skal ned på apoteket og kigge efter det her.

Tak for tippet!

Jeg ved ikke helt... Jeg har fuld respekt for, at depression er noget rædsomt noget, men nok fordi jeg ikke har oplevet det selv, er det lidt svært for mig, at sætte mig ind i, at man kan erkende, at man er på vej til at blive losset ud af gym (fx) og alligevel ikke "tager sig sammen". Jeg må også indrømme, at jeg har kendt intellektuelle goth-agtige beatnik-nørder, hvor halvdelen af kliken var på angstdæmpende medicin eller lykkepiller, og hvor det næsten virkede som om, at man befandt sig meget godt i sin egen elendighed.

Det er bestemt ikke min mening at lyde som en selvhjælpsbog, men jeg tror ikke det nytter noget at slå sig til tåls med, at man er handlingslammet. Hvis man siger, at man er handlingslammet, bliver det , om ikke andet, en selvopfyldende profeti. Jeg mener, i modsætning til diverse juhu-råbende pikspiller-psykologer, ikke, at du pludselig bliver til Superman, fordi man tænker positivt, men prøv (hvilket du måske også gør) at lade være med at tænke decideret negativt, i.e. "Jeg er totalt lammet i min hverdag". Håber du kan bruge det.

Next caller, you're on the air.

Hehe, det er ikke sådan at jeg stiltiende læner mig tilbage og accepterer at det hele ryger ad helvede til, men du er nødt til at forstå at hvis man har en depression kan det være en kamp med sig selv uden lige, bare at stå op om morgenen. En kamp man taber ret tit, hvilket igen forstærker depressionen i kraft af de nederlag man føler ved ikke at kunne ændre de ting i sit liv som man gerne vil.

Ikke desto mindre går det meget bedre for mig end det gjorde her i efteråret, og jeg håber og tror på at jeg kan få kæmpet mig op og videre igen, det er bare svært i praksis.

P.S. Jeg tager ikke hverken angstdæmpende eller antidepressiv medicin.

*EDIT*
Jeg beskrev i mit tidligere indlæg hvordan min opførsel er set udefra, altså at jeg er handlingslammet, det betyder ikke at jeg bare sidder på min sofa og kigger ud i luften og tænker "Jeg er handlingslammet, Jeg er handlingslammet, Jeg er handlingslammet, Jeg er handlingslammet."

Bare så det ikke kommer til slagsmål, så var det med beatnik-nørderne altså ikke møntet på dig personligt.

Det er nok ikke muligt for mig helt at sætte mig ind i, hvordan en depression føles, så jeg vil lade være med at lade som om, jeg ved det hele. Jeg synes dog stadig, der er en vis resignation indbygget i din tidligere post, men jeg kunne godt forestille mig, at det var meget svært ikke at miste modet.

Det med beatnik-nørderne nævnte jeg fordi, jeg synes (og det er altså ikke henvendt mod dig), at man oplever at nogle dyrker deres egen weltsmerz lige lovligt meget.

Det lyder opgivende ja, men det er en beskrivelse af min situation, ikke de følelser jeg har omkring den.

Det er det jeg objektivt kan observere omkring mig selv og min tankegang, det betyder ikke at jeg ikke har lyst til, og prøver at gøre noget ved det.

Ja, nu vil jeg også lige bidrage til denne tråd. Jeg har p.t. ikke røget hash i ca. 3 uger, hvilket er den længste pause jeg har haft i mange år. Jeg stoppede egentligt ikke frivilligt, men som en kombination af at min lokale dealer stoppede med at sælge, og at jeg ikke har nogen penge at gøre godt med i denne måned. Tidligere røg jeg mindst 1 dag om ugen og tit hver dag. Og når jeg røg, var det som regel noget mere end 1 pind på en dag...

Nå, men sagen er den, at jeg pt. går på 4. semester på en universitetsuddannelse. Til den oridinære 3. semester-eksamen sidste måned dumpede jeg 3 eksamener, har derfor været oppe i 2 omeksamener, og skal op i en i dag igen. Jeg er ret sikker på at jeg pt. har bestået 1 omeksamen og dumpet 1. Det betyder at jeg ryger ud for good hvis jeg dumper den dumpede omeksamen igen. Dette problem ville jeg med garanti ikke have haft, hvis ikke jeg røg hash...

Når jeg tænker tilbage, har de sidste par år blot været en tåge af minder som jeg ikke rigtig kan finde hoved og hale i, og husker knap nok noget som helst fra sidste år på uni. Det gælder også undervisningen, hvor jeg føler at en hel del er gået tabt. Det samme gør sig gældende for min tid på HTX, fra hvilken jeg heller ikke husker andet end en konstant hashtåge, og nogle meget få minder. Selvfølgelig ligger noget af det man har lært lagret i hukommelsen, fordi man har brugt det gentagne gange i undervisningen, men det meste ligger sløret i en uklar tåge, og kræver megen engergi at fokusere på. Og så er der jo alt det man har glemt...

Som jeg har det i dag, efter ca. 3 uger uden indtagelse af THC, kan jeg mærke at mit hovede begynder at klare op. Det er en forunderlig følelse, og jeg begynder at kunne fornemme min hjerneaktivitet som den var i de gode gamle folkeskoledage, hvor jeg var en af de kvikke hoveder. Selvfølgelig er der stadig en del vej endnu, inden indlæringsevnen og hukommelsen bliver normal igen, hvis den da overhovedet bliver det. Jeg kan kun håbe at mit studie ikke er gået helt i vasken, for det ville være et forfærdeligt spild af tid. Men det kan jeg ikke finde ud af før til sommer, hvor den næste række eksamener (og dermed også den/de afgørende om-omeksamener) foregår.

Det er unægteligt dejligt at ryge. Og da jeg sad i tågen, fandt jeg konstant på undskyldninger til mig selv, så jeg kunne få stillet mit behov for THC. Men efter mange års mere eller mindre intenst forbrug, kom det hele tilbage i hovedet på mig, og jeg er nu nødt til at tage mit liv op til revision.

Til sidst vil jeg tillade mig at citere farmerfyren for hans smukke indledning:


Peace, og pas godt på jer selv!

DICA>> Det skal nok gå, klem ballerne sammen! Et råd der har hjulpet mig meget, er at bruge læsesalene. På læsesal kan man ikke forstyrres og fordybelse er mulig. Efterlad mobilen derhjemme.

Angående din indlæringsevne, tror jeg du kan genoptræne den hurtigt, ved at have en fast læseplan, du skal overholde.

Hvad læser du forresten?

Tak for tilliden Ashoka
På mit universitet har vi (svjv) ikke deciderede læsesale, da det hele foregår gruppeorienteret. Vi har således et rum til hver gruppe, og når vi allesammen sidder der, er læsning ikke mulig fordi alle snakker eller spiller computer, eller laver relevante ting som at regne opgaver eller arbejde på projekt. Men derhjemme er der heller ikke megen larm og ballade, da jeg bor i en 2-værelses sammen med en kammerat, og vi som regel sidder på hvert sit værelse.
Ang. læseplan er det ikke noget stort problem, da vi får at vide hvad vi skal læse før hver forelæsning. Problemet er er tage sig sammen til at læse Men det er nemmere at tage sig sammen når man ikke har bonghjerne

Jeg læser elektronik og elektroteknik. Det er da rimelig interessant, men til tider ekstremt tørt og kedeligt. Og når det er kedeligt det man læser i en periode, og man samtidig er skæv går det let op i hat og briller...

Læser du også på uni? Og i så fald, hvad læser du?

Mvh

Ok, har i ikke et bibliotek? Jeg er sgu sikker på at I må have adgang til en eller anden form for læsesal. Gruppearbejde hjælper sgu ikke meget hvis man ikke arbejder. (Jeg har ikke haft alt for mange positive oplevelser med gruppearbejde,)

Det med bonghjerne, mener jeg som sagt hurtigt kan trænes væk ved at læse til hver forelæsning eller ihvertfald bare det der virker det mindste interessant.. Pudser glorien..

For tiden læser jeg videnskabshistorie som suppleringsfag på engelsk.

Mvh
Ash

Hehe.. jo vi har et bibliotek, men det er ret lille. Tror ikke der er mange der bruger det til som læserum. Men der skal nok være et rum, jeg har nok bare ikke fundet det endnu. Desuden ligger mit uni. ca 10 km. væk, og det er efter min mening en anelse langt at cykle for at læse komme til at læse. Men som sagt plejer det heller ikke at være et problem at få læst herhjemme, da der ikke er så mange distraktioner. Hmm.. minder mig om at jeg hellere må få læst til i morgen

Hygge

Jeg har røget hver dag i de sidste 5 år af mit liv, og ryger stadigvæk. jeg vil ikke sige til nogen at i skal stoppe med at ryge, men er nu22 år og føler jeg har spildt hele min ungdom på at sidde og ryge bong/joint/tjubang hver dag. Jeg har haft en del kærester, men slet ikke så mange som jeg burde, da jeg bare har siddet på min flade dagene lang og suget pibe.. og det er os blevet for meget for de kærester jeg har haft, og de er skredet. er nået til et punkt hvor jeg vågner med koldsved selvom jeg har røget en joint. Søgte lægehjælp, men køber medicin andre stedr fra da lægen ikk vil af med det gode... er cuttet drastisk ned på det seneste men kan stadigvæk godt finde på at ryge en bang i ny og næ... Mener bae det er en god tråd, og ryg hash med måde... ryger man det med måde kan man os bedre nyde det. for jo mindre man ryger jo mere skæv blir man, og jo dybere tænker man. ´Har overvejet at skrive et længere indlæg her på medaljens bagside..

Men JA LAD VÆR MED AT BEGYNDE AT RYGE HVER DAG... FED TRÅD

Og advarsel til de helt unge.. Styr jer med det.. Det er kun rigtig skægt indtil kroppen vænner sig til det.. og ryger du hver dag snakker vi om få uger. hvis du ikke ryger særlig tit skal du lægge mærke til at hvis du ryger 2 dage i træk blir du ikke lige så skæv anden dag som første dag...

Jeg læste lige Dicas indlæg.

Og kan ikke være mere enig. Det er dejligt at være klar i hovedet. Og også jeg husker mine velmagtsdage i folkeskolen hvor man var Wize/Smart ass og kunne det hele. Jeg er selv på dag 3 hvor jeg ikke ryger lige nu. Og kan slet ikke vente til sommer. Så skal der scores. (Ja det er også svært hvis du ryger hver dag)

Desuden er det dejligt at se at jonas`s indlæg stadig lever.

Så lad vær med at smide dit liv væk. Hold dig fra hashen.

Mikkel

Det lyder fandme ikke sjovt, og tak for advarslen - fik mig virkelig til at tænke da jeg selv sidder med et nyt grow ved siden af mig

God tråd...!

Jeg har lige klippet min historie ind fra "paranoid på hash"-posten længere oppe i dette forum, da posterne minder lidt om hinanden.

Jeg har røget i ca. 7 år, og har kun haft én periode hvor jeg var i en tilstand der var ret ubehagelig, dermed ment at mit forbrug var ved at tage overhånd... Og det var for 4 år siden, hvor mit forbrug var meget højt. Hver aften, og kæderygning (næsten) af joints og smøger.
I dagtimerne var jeg utrolig stenet, og i den periode, hvor det var værst (ca. 3-4 måneder), sagde jeg stort set ingenting til folk. Jeg blev paranoid på den måde, at det, folk sagde til mig (bare almindelig snak) blev drejet i min hjerne til at det var noget, de sagde for deres egen skyld...det er lidt svært at forklare, men ord blev bare "tomme" på en eller anden måde. I virkeligheden var det bare mig der var "noget galt med", pga. at jeg røg 5-6 joints hver aften! På det tidspunkt var jeg igang med min videregående uddannelse (5 år), som jeg blev færdig med for 2 år siden!
Så det kunne i mit tilfælde altså godt lade sig gøre at afslutte sin uddannelse. Men tilbage til historien:
Jeg tog næsten aldrig initiativet til at starte en samtale, og var meget mut og må have været en ¤pain in the ass¤ at være sammen med. Jeg filosoferede alt for meget over de dårlige oplevelser jeg havde haft i mit liv, og især på min familiebaggrund, som (på trods af at det er en kernefamilie) er lidt broget. Men det er en helt anden snak, som vi kan tage på et senere tidspunkt...(!) (Årsagen til, at man ryger galar).


De fleste, der ryger fede, kan nok nikke genkendende til den der, med at man sidder nogle stykker, og man har knapt nok slukket en joint, før der sidder en i gruppen og rister en ny smøg... Det var det, vi var nogle stykker, som gjorde i den periode af mit liv, som jeg omtaler her.
Jeg røg også bong på det tidspunkt (hvilket jeg ALDRIG gør mere, da der er nogen der siger, at der kan dannes svamp i lungerne. Det skulle være pga. at man ryger tjalden igennem vand, at der ryger vandpartikler med ned i lungerne - og det skulle så danne 'grobund' for svampelignende vækster på lungerne. En skræmmende tanke. Desuden fik jeg tit hosteren på, når jeg røg på bongen... Så jeg holdt helt op med bonger og chillummer og så videre, og ryger nu kun joints (ca. 1 dagligt, lidt flere i weekenderne). Rører ikke hårdere ting (kun en meget sjælden gang amf eller psyller).

Der er flere grunde til, at det er en dum idé at kæderyge fede (eller bong):

1) Man ødsler med hashen, ment på den måde, at man i forvejen er skæv, det er faktisk ikke nødvendigt at lave en ny joint, eller stoppe et nyt bonghoved, men man gør det alligevel.

2) Man bliver stenet i hverdagen og uengageret i livet og andre mennesker

3) Pengepungen bliver lænset

~

Så mit råd til dig er at skære radikalt ned på dit forbrug eller (som andre er inde på) stoppe helt. Jeg holder nogle gange pauser (højst et par uger) hvis jeg kan mærke, jeg er ved at blive paranoid eller lad.

Til syvende og sidst handler det bare om at mærke efter på sig selv, hvordan man har det, og moderere sit forbrug.
Det er DIG, der skal styre hashen, og ikke hashen der skal styre dig!