Citat:
Treasure skrev:
Psykiske lidelser som depression, angstneurose, PTSD og OCD og diverse personlighedsforstyrrelser er lidelser, der som regel afspejler sig i nogle kriser man har haft i livet som man reagerer efter og som ender i en neurose, dvs. en psykisk sygdom.
Du får det til at lyde som om, at alle psykiske kriser som regel vil "ende dårligt" ved at man får en permanent psykisk lidelse. Min holdning til det menneskelige sind er, at det grundlæggende er bygget sundt op, og hvis vi arbejder
med det og ikke
imod det, vil vi udvikle os på en hensigtsmæssig måde. Derfor synes jeg det er en temmelig nedslående holdning du giver udtryk for, hvis du mener at kriser bør undgåes fordi de bare vil udvikle sig til permanente skader.
Er det ikke lidt at fornægte livet og stikke hovedet i busken?
Citat:
Så en krise kan i den grad udvikle sig til noget sygt og så må du kalde det mental oprydning eller hvad du vil, men jeg tror godt nok man vil ærgre sig, hvis man aldrig kommer sig over sin krise og det får konsekvenser for resten af ens liv.
That´s the game of life, my friend...
Hvis meningen med livet bare var, at vi skulle sidde på en lyserød sky og synes at alting var perfekt i sin stilstand, så ville det se ganske anderledes ud (eller det ville nok slet ikke
være, idet vi alle befandt os i Nirvana

). Men livet er fyldt med problemer som skal løses og tråde som skal udredes.
Din holdning giver mig lidt et billede af, at man hellere bør afholde sig fra at arbejde på at udrede kriser, da det vil kunne udløse en psykisk sygdom, lidt ala følgende eksempel:
"Uha nej, jeg må hellere lade være med at se på, at jeg blev svigtet som barn, for hvis jeg får krise over de tanker jeg kommer til at tænke, ved at åbne op for hukommelsen, vil det jo bare sætte sig som en permanent skade!"
Livet skal udfoldes, åbnes og udforskes.
Kriser er korsveje hvor vi har mulighed for at erkende nye ting og ændre os.
De er en del af den bevægelse som livet udgører.
Hilsen Fanny