Tak for svaret dEEp!
Chiller og jeg sad i går og snakkede om Luffa Purgan, før jeg blev oprettet som medlem af Psychedelia.dk. Jeg fandt nemli bogen "Sund og rask uden piller og sprøjter" fra 1983, i magasinet under Aarhus Bibliotek, det er derfra jeg har hørt om svampen. Bogen er oprindeligt skrevet i 1963 af en tysk dame ved navn Anita Bachhaus.
I kapitlet om Luffa Purgan, i den danske udgave af bogen, bliver der henvist til Hellerup Helsekost, kvinden som jeg fik kontakt grinede på en lettere hysterisk måde og sagde at bogen havde forfulgt hende de sidst 20 år, men at hun ikke havde set svampen i mange år, men henviste mig til Naturkost i Århus.
Derefter kontaktede jeg dem, som bekræftede at de havde haft den indtil for 3 år siden, da Levnedsmiddelstyrelsen havde forbudt salget af den. Men Kvinden som jeg talte med sagde at folk havde positive givet tilbagemeldinger. Well jeg skylder jer nok en forklaring så her er et uddrag om svampen i bogen:
" Jeg gik straks til værks, tog en Luffa purgan næste eftermiddag klokken fem, indsugede kraftigt dens galdebitre afkog gennem næsen, og cirka en halv time begyndte næsen på grund af irritation af denne vidundersaft af dryppe som en utæt vandhane. Hele hovedet var forstoppet, og da det blev aften, følte jeg mig helt ødelagt med smerter i alle led som ved en begyndelsen af en alvorlig influenza. Jeg kunne kun trække vejret gennem munden med største besvær. Jeg prøvede så vidt muligt at skjule min ynkelige tilstand, ventede, til hele familien sov, rejste mig så i smug, da det var umuligt at ligge ned mere, hvorefter jeg trak mig tilbage til den fjernste krog i vores meget store hus. Det var helt forgæves af pudse næse; den var og blev forstoppet, og jeg havde uuholdeligt ondt i hovdet og halsen, for der var løbet en hel del af den bitre saft ned i halsen på mig ved opsugningen, og den virkede ætsende på alle sarte slimhinder. Jeg følte det virkelig, som om min sidste time var kommet. Pludselig - længe efter midnat - mærkede jeg en stikkende smeret oppe i hovedet, da jeg nu pudsede næse, kom der gennem venstre side af næsen en sej svulst på størrelse med et dueæg - da den var trængt ud var næsen straks helt fri til min vejtrækning. Næste dag blev den gummiagtige væske tykkere til en sej slim samt pus, og jeg havde lidt feber i en hel uge, men følte mig utroligt lettet derfter denne voldsomme udladning. Jeg havde i årevis haft det sådan, at venstre side af næsen blev helt forstoppet ved enhver let forkølelse, så jeg aldrig kunne trække vejret i den side. Dette var jeg nu helt befriet for, især da jeg nu hvert år påfører mig selv en ganske let Luffa-katar. Den lille, afsondrede svulst blev af en specialist beskrevet som en hængepolyp."
|